Love & vedtægter

Vedtægter for Vejby-Tisvilde Bordtennis

§1 Foreningens navn

§1 Vejby-Tisvilde bordtennis – som er medlem af, og underlagt Vejby idrætsforenings vedtægter

§2 Foreningens hjemsted

§2 Gribskov Kommune – spillested: Vejbyhallen, Sportsvej 4, 3210 Vejby

§3 Foreningens formål

§3 Klubbens formål er at fremme interessen for, og at udvikle evner for at spille bordtennis.

§4 Medlemskab

4.1 Alle, der går ind for foreningens formål, kan blive medlem. Man er medlem af foreningen, når medlemskabet er registreret.

4.2 Medlemskab af foreningen forudsætter betaling af kontingent. Beløbet fastsættes af generalforsamlingen.

4.3 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der arbejder imod foreningen. Det ekskluderede medlem kan skriftligt forlange, at eksklusionen bliver prøvet på førstkommende generalforsamling. En eksklusion kan kun genføres af et flertal i bestyrelsen.

§5 Generalforsamlingen

5.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

5.2 Bestyrelsen indkalder med minimum 14 dages varsel alle medlemmer til den årlige generalforsamling. Generalforsamling afholdes inden udgangen af maj måned. Indkaldelsen foregår via annonce i den lokale presse.

5.3 Forslag til dagsordenen sendes til formanden senest 7 dage før og medlemmerne skal have kendskab til den endelige dagsorden med bilag 5 dage før.

5.4 Stemmeret Alle medlemmer, der er fyldt 15 år har stemmeret. Forældre til børn under 15 år har en stemme pr. barn – dog har intet medlem mere end én stemme.

5.5 Alle, der er fyldt 15 år, kan vælges til bestyrelsen – dog skal formand og kasserer være fyldt 18 år

5.6 Alle afgørelser vedtages med simpelt flertal – dog skal vedtægtsændringer besluttes med 2/3 flertal. Alle afstemninger afgøres ved håndsoprækning. Dog skal der være skriftlig afstemning, hvis dirigenten bestemmer det eller 3 medlemmer på generalforsamlingen ønsker det, samt ved alle kampvalg.

5.7 Generalforsamlingens dagsorden

· Valg af dirigent, referent og stemmetællere

· Bestyrelsens beretning

· Fremlæggelse af regnskab til godkendelse

· Fastsættelse af kontingent

· Indkomne forslag

· Forslag til handlingsplan og budget

· Valg af bestyrelse og suppleant

· Valg af revisor

· Evt.


§6 Ekstraordinær generalforsamling

6.1 Et flertal i bestyrelsen kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, og bestyrelsen skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, når mindst 20% af medlemmerne ønsker det.

6.2 Indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling skal ske senest 14 dage efter modtagelsen af begæringen. Med indkaldelsen sendes den endelige dagsorden. Varsling som ved den ordinære generalforsamling.

§7 Bestyrelsen

7.1 Bestyrelsen står for den daglige ledelse af foreningen mellem de årlige generalforsamlinger.

7.2 Bestyrelsen består af minimum 3 medlemmer (dog helst 5) der efter generalforsamlingen fordeler posterne mellem sig, med minimum en formand og en kasserer.

7.3 Bestyrelsen vælges forskud hver andet år og kan genvælges. Formanden plus eventuelt to menige medlemmer vælges i ulige år, mens kasserer og eventuelt endnu et menigt medlem vælges i lige år.

7.4 Der vælges hvert år en suppleant til bestyrelsen. Hvis et bestyrelsesmedlem forlader bestyrelsen i valgperioden indtræder suppleanten i stedet og bestyrelsen fordeler posterne mellem sig på ny. Bestyrelsen bestemmer suverænt om suppleanten kan deltage i bestyrelsesmøder.

7.5 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede.

7.6 Bestyrelsen udarbejder et aftalepapir for dets interne samarbejde og kan nedsætte arbejdsgrupper efter behov.

§8 Regnskab/økonomi

8.1 Regnskabsåret afsluttes op til sommerferien (regnskabsperioden er 1/7 – 30/6)

8.2 Regnskabet føres af kassereren og skal indeholde oversigt over indtægter og udgifter samt en status. Bestyrelsen er ansvarlig for at udarbejde regnskabet.

8.3 Regnskabet forelægges bestyrelsen løbende samt tilses og revideres af den af generalforsamlingen valgte revisor. Revisoren vurderer regnskabets rigtighed, og om vedtægterne samt andre love og regler er overholdt. Revisoren kan ligeledes komme med egne bemærkninger til regnskabet.

§9 Kontingent

Alle medlemmer er som udgangspunkt forpligtiget til at betale kontingent for at være medlem af foreningen. Generalforsamlingen fastsætter til enhver tid kontingentets størrelse, og dette kan kun ændres af generalforsamlingen. Følgende er gældende:

· Medlemmer er forpligtiget til at betale kontingent

· Medlemmerne er til enhver tid forpligtede til at indbetale det af generalforsamlingen fastsatte kontingent.

· Hvis et medlem ikke betaler rettidigt, sendes en rykker. Såfremt der stadig ikke betales – sendes endnu en rykker m/gebyr.

· Betaler et medlem ikke efter 2. rykker kan medlemmet slettes fra medlemslisten. For igen at blive medlem af foreningen, kræves det at tidligere gæld er indfriet!

§10 Dispositionsret

10.1 Det er formanden eller kassereren i forening med et andet bestyrelsesmedlem, der har ret til at indgå aftaler på foreningens vegne. Bestyrelsen kan uddelegere retten til at disponere til enkelte bestyrelsesmedlemmer eller nedsatte arbejdsgrupper. Ved køb eller salg af fast ejendom skal hele bestyrelsen underskrive aftalen.

10.2 Tegningsretten gradueres således, at kasseren på egen hånd kan disponerer for udgifter op til kr. 3.000,00 – mens udgifter derover skal godkendes af formanden, og eventuel en samlet bestyrelse.

10.3 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.

§11 Vedtægtsændringer

§11 Ændringer af vedtægterne kan vedtages på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, når forslaget er indsendt til tiden og mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget.

§12 Opløsning af foreningen

12.1 Foreningen kan opløses med 3/4 flertal af de fremmødte på to generalforsamlinger, som holdes med mindst en måneds mellemrum.

12.2 I tilfælde af opløsning gives foreningens formue til almennyttige formål, som besluttes på den opløsende generalforsamling.

Vedtaget den 26. april 2021