Serie: GR abstrakt

Serie: Naturoplevelse 

18x24 Akvarel 300g grov

Blomsten og bien. 1, 2, 3

Akryl på lærred

Del af værket: Copenhagen quote army

Installation plastik, lim, træ og akrylfarve, 16x45x67, 2025

Abstrakt træleg 5. 

Spray, tryk, akvarel, pastelfarve, neglelak på papir

Jeg tænker: Gamle dage.......

Morph serien 

Jeg tolker morph som noget der gradvis ændres fra et til noget andet. 

Ordet morph dukkede op i mine tanker, da jeg fandt nogle gamle fotos, der har ligget i min skuffe i mange år. Jeg kom til at tænke på ting man har liggende uden at det er andet end fyld i en skuffe, et skab eller et kælderrum. 

Nogle gange kan der over tid opstå en ny funktion eller nyt liv af tingene, hvis man prøver at kigge på det med “nye” øjne. I min Morph-serie kom de gamle fotos både til ære og værdighed igen og det gamle skrot, jeg fotograferede, fik pludselig et helt andet morph udtryk ved at arbejde med farver på dem. Så genbrug er godt 

Husløg linoleumstryk 

Blå ABstrAkt serie

Nok Nu serien.  Alt det ydre jeg ikke kan rumme i mit indre

Serie: Illusion 

Serie: Som jeg forestiller mig det fremmede

Nepal liv og farver 1, 2 og 3. Akryl på papir.

Påklædningsdukkerne – 

Plane billeder. Blyant, tusch og blyantsfarver på papir.

Den denotative betydninger ligger i at her er et ark med påklædningsdukker. På tegningerne ses  kvinde og mand i mediers og samfundets idealfigur. Desuden ses forskellige remedier, der kan ”tages” på for at være forbruger fx indkøbsvognen og visa-kort.

Konnotativt er realverdens forbruger overvægtige personer med det tøj de reelt passe. Det er hvide mennesker som især har råd til overforbrug. Med alt hvad dette indebærer af udnyttelse af resten af verdenen. Forbrugeren er også samtidig i et modsætningsforhold til den medieskabte idealverden og realverdenen. Fx man vil gerne være sej – derfor køber man tatoveringer. Historisk i vesten brugt som et sømands- og oprørssymbol. Nu er det et modefænomen som selv teenagere ønsker sig. Et forsøg på at signalere til omverdenen, hvem man der – altså den seje og frie person, der skiller sig ud fra mængden.

Farverne er brugt bevidst som på traditionelle påklædningsdukke-ark. De let transparente farver. En dissonans om at det er en en-dimensional verden hvor den tynde bund/baggrund skinner igennem og viser at det er tyndt at hænge sin identitet op på køb og forbrug.

Jeg blev inspireret til installationen ved at tænke på hvordan vi er omgivet af reklamer = køb, køb, køb. Tilbud , tilbud, tilbud. = pres på forbrug - kunstigt forbrug skabes – skabelse af ide om at skabe lykke ved at købe produkter – ideal tilværelsen ser ud som i reklamer.

Det denotative niveau er et værk som består at en masse almindelige postkasse reklamer. Øverste plan på værket er en side med bryllupskjoler, neden under anes Bo Bedre og Ikea. 

Ned i stablen øverst er hamret 3 syvtommer søm ned i bunken. Værket er placeret på en stak æggebakker som fungerer som søjle. Et tyndt bånd er bundet som gavesnor om stablen for at holde på de mange, mange reklamer.

Konnotativ betydning..... Hvorfor mon det er æggebakker der er under de mange reklamer og hvorfor er de bundet sammen? De ser hule ud og virker ikke som de kan bære ret meget vægt = reklamerne er”lette”, forstået som at det aldrig kan være via kunstige behov at det balancerede liv opnås. Her kræves mere vægt og dybde. Snoren er med til at understrege den ustabile psyke, der bygges op, hvis den baseres på troen på forbrug/reklamerne.

Sømmene er sat i for at understrege værkets titel og påtrængenhed. En understregning af at vi alle har svært ved at undgå at blive presset til at blive påvirket.

Serie: Portræt

Når jeg laver et portræt, har jeg mange overvejelser med i spil. Historisk har portrættet oftest vist de der havde råd til at blive malet og derfor har portrættet noget eksklusivt over sig. Men portrættet er i moderne tid også blevet børnebørn, malet teknisk fint men ret uinteressant i mine øjne for andre end familien. 

Så hvad skal et portræt egentlig udtrykke? Kan det tegnede eller malede portræt afbildes mere interessant end et fotografi? For mig har det tegnede og malede portræt en stoflighed og er en proces til at udtrykke det, fotoet ikke nødvendigvis kan se - på godt og ondt.

Mens det fotografiske portræt faktisk også kan have flere lag til fortolkning - så begge medier kan have en berettigelse i fortolkningen af en personlighed.

Det perfekte liv 1, 2 og 3. 

Foto på glat papir

Det indre selvportræt. Tidligt emotionelt skadet. Borderliner

Serie: Dyr

Serie: Undercover 1, 2 og 3

Akryl, stof/ garn på lærred

Her arbejder jeg med at motiverne er dobbelttydige. Beskueren bliver nødt til at kigge under overfladen for at se hvad det egentlig forestiller, ligesom man hver dag er nødt til at forholde sig personligt kritisk til de kilder, hvorfra man modtager informationer fra og forstå, at alle kan have en mening, tro eller hensigt, der ikke nødvendigvis er baseret på faktuel viden. 

Helle Sas CV