I 2003 begyndte jeg at lege med ulden og dens mange muligheder. Men, det var rejsen til New Zealand, sammen med hele min familie i 2012, der satte skub i mit kreative uld-univers. På New Zealand blev jeg dybt fascineret af naturen, og “tog den med hjem på værkstedet”. Jeg skabte mine “Boulders”, som er krukker med krakeleret overflade. Jeg mistede også min elskede mormor, mens vi opholdte os på New Zealand. Da vi kom hjem, var jeg med til urnenedsættelsen en regnfuld, stormende og kold dag i februar.

På en udstilling i efteråret 2018, spurgte en bedemand mig, om jeg kunne tænke mig, at komme med et bud på en urne i uld. Jeg gik ydmygt til opgaven, og fik fortalt, at flere og flere har har brug for at få taget personligt afsked med deres kære. I øjeblikket er det også oppe i medierne, at flere og flere selv vil have indflydelse på og netop derfor er begyndt med, selv at planlægge deres “sidste rejse”.Jeg ville ønske, jeg havde filtet en personlig urne til min mormors ultimative sidste rejse. De filtede urner lægger op til, at den sidste rejse foregår i en unik, varm, blød og organisk urne, filtet i naturens egne materialer.

“Urnika”, som mine filtede urner hedder, kan bestilles efter farver/temaer og i det hele taget efter personlige ønsker.