Hvordan genkender og behandler man stramt tungebånd hos spædbørn?
Stramt læbebånd og dets påvirkning på amning
10 tips til at overkomme ammeproblemer
Med et forløb hos os får du viden, vurdering og behandling i
én samlet pakke.
Du undgår dermed at møde en mur eller en ny anbefaling, hver gang du spørger en ny ekspert.
Vi anbefaler ikke klipning, hvis der ikke er problemer med amningen!
Hvis der opstår problemer senere med feks udtale eller spise-teknik, kan man klippe læbebånd og tungebånd, når barnet er blevet ældre.
Forestil dig, at tungen er bundet lidt for tæt til bunden af munden med en lille snor.
Det kalder vi et stramt tungebånd. Nogle babyer har dette fra de bliver født, og det kan gøre det svært for dem at sutte ordentligt.
Det er vigtigt at spædbørn kan sutte for at amningen kan fungere og ikke må afbrydes for tidligt.
Hvad er et stramt læbebånd?
Et stramt læbebånd er ligesom et stramt tungebånd, men det sidder ved læben. Det kan gøre det svært for babyen at åbne munden ordentligt, når den skal amme.
10 tips når der er ammeproblemer
Hvor skal man starte når amningen ikke fungerer?
Generelt oplever cirka 80% af dem vi behandler, en positiv effekt på amningen, men det er ikke muligt at garantere bedre amning ved at klippe læbe- eller tungebånd.
Ved klipning af læbe- eller tungebånd kan der forekomme blødning, og i sjældne tilfælde kan der opstå infektion. Det er normalt at opleve lidt blødning, men infektioner er meget sjældne. Nogle babyer kan opleve smerter det første døgn efter indgrebet. Hvis der opstår problemer efter at have forladt klinikken, bør man kontakte sin læge. I almindelige åbningstider er du velkommen til at kontakte os direkte i klinikken, og udenfor normal åbningstid kan du kontakte vagtlægen.
Blødning: Blødningen stopper inden man forlader klinikken. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at stoppe blødningen ved at brænde det blødende område let.
Smerter: Ved vedvarende smerter efter hjemkomst, kan flydende paracetamol gives efter anvisningerne på flasken. Det anbefales at bruge paracetamol maksimalt i 1-3 døgn og kun ved behov.
Infektion: Ved tiltagende rødme omkring såret eller feber hos dit barn, bør læge kontaktes.
Indgrebet starter med at give dit barn lidt sukkervand for at mildne smerterne. Herefter undersøger vi barnet under overlæben, i ganen og under tungen. Hvis der findes stramheder, foretages et eller to små klip. Indgrebet tager kun få minutter.
Efter indgrebet anbefaler vi hurtig amning eller flaskegivning, da det også virker smertestillende på dit barn og mindsker blødningen. Der vil være en assistent tilgængelig for at hjælpe med amningen, og der er god tid til at tage sig af dit barn, også hvis der er behov for at skifte ble. Hele besøget varer som regel mellem 30 og 60 minutter.