TNJ-Trædrejer
Ved Thorkild N. Jørgensen - Christiansfeld
Ved Thorkild N. Jørgensen - Christiansfeld
Jeg oplever lampeskærmens varme glød som noget dybt. Noget oprindeligt. Gløden kalder på uroplevelser i os helt tilbage fra den gang, mennesker søgte ly under et klippefremspring om bålet, tror jeg. Bålets flammer og gløder skabte, dengang som nu, tryghed, varme, mad, fællesskab, fordybelse m.m. Et grundbehov blev opfyldt.
Træ skabes gennem lys via fotosyntese. Ved at belyse millimetertyndt drejet træ, tilbageleverer træet lyset, skabelsens lys, og genkalder betragterens dybe iboende længsler og mindelser fra fortiden, tror jeg.
Fortidens oplevelser og grundbehov ligger dybt indlejret i os. Derfor er det fascinerende, ja dragende at sidde omkring bålet eller at sidde i hjemmet og betragte lyset fra en tyndt drejet lampeskærm.
Pludselig under drejningen kom Piphans frem fra træet.
"Skal vi lege i værkstedet," sagde Piphans.
Det har vi så gjort siden.
Se under fanebladet "produkter" hvad jeg har produceret af unikke skåle, fade og lampskærme m.m..
God fornøjelse.