Testamente

Når man skal købe en bolig, er der mange, der kun fokuserer på købsaftalen og betragter den som bolighandlens vigtigste dokument. Dermed overser de andre dokumenter, der også er vigtige. Det drejer sig for eksempel om et testamente, en ægtepagt eller lignende. Testamentet kan forhindre, at den efterladte kommer i klemme, hvis partneren eller ægtefællen dør. Ligeledes kan man også sikre sig mod tab ved skilsmisse via en ægtepagt eller en samejeoverenskomst.


Hav papirerne i orden

Det er i særlig grad ugifte par, der kan komme i klemme i arvespørgsmål. Er man ikke gift, er det børnene, der arver. Også selvom de ikke er myndige. Det vil sige, at den efterlevende forælder skal betale sine børn ud af huset for at kunne blive boende. Ikke alle vil have økonomi i til det og må så sælge huset for at realisere arven til deres børn. Gifte par med særbørn, der ikke skriver et testamente, er i samme båd. Dør den ene ægtefælle så skal vedkommendes børn have udbetalt deres del af det fælles hus.


Læg berøringsangsten til side

I Danmark taler vi nødig om døden og muligheden for ulykker eller skilsmisse. Vi er temmelig berøringsangste for at tale om nødvendigheden af et testamente. Det er naturligvis heller ikke behagelige tanker, når man akkurat har købt hus sammen og regner med at skulle bo der mange år frem og måske skal til at stifte familie. Men ikke desto mindre er det nødvendigt for at sikre både sig selv og hinanden og ikke mindst eventuelle børn.


Vigtige dokumenter

Herunder nævnes de dokumenter, der i særdeleshed er vigtige at huske ved et boligkøb.

  • For ugifte par: samejeoverenskomst

I en samejeoverenskomst bliver I enige om fremgangsmåden, hvis I en dag flytter fra hinanden. Det omhandler for eksempel forkøbsret, retten til at bo i huset til det er solgt, hvad der skal ske, hvis I ikke kan enes om hussalget osv.

Ofte skyder parterne forskellige beløb ind i huset. Hvormed den ene taber penge, når salgssummen fordeles ligeligt. Det kan man ligeledes tage højde for i en samejeoverenskomst.


  • For gifte par: Ægtepagt

Når I bliver gift får I formuefællesskab helt automatisk. Det vil sige, at det I hver især ejer går i en fælles pulje. Har den ene ægtefælle betalt mere til en bolig end den anden og vil gerne have dette beløb med sig i tilfælde af en skilsmisse, så er det nødvendigt at få udarbejdet en ægtepagt om særeje. Ægtepagten kan dække over huset eller over alt, hvad I ejer hver især – alt efter hvad I ønsker. En ægtepagt om særeje er også en god ide hvis den ene ægtefælle har egen virksomhed eller gæld. Det forhindrer, at den anden ægtefælle kan blive stillet til regnskab for gælden eller virksomhedens gæld.


  • For både gifte og ugifte: Testamente

Der er helt klare regler for, hvordan en arv fordeles. Den gældende arverækkefølge betyder, at hvis man ikke er gift går ens arv udelukkende til ens børn eller børnebørn. Er der ingen børn eller børnebørn arver forældrene. Hvis I er gift så arver den afdødes børn mm. halvdelen af den afdødes andel af huset. Er i ikke gift arver børnene mm. hele den afdødes andel. Det vil sige halvdelen af jeres hus. Børn eller forældre skal således købes ud af huset eller være medejere af huset. Drejer det sig om umyndige børn, skal de have et kontant beløb for deres andel af huset. Har den efterlevende ikke økonomi til det, må huset sælges. Får man lavet et testamente, kan dette scenarie undgås. Via et testamente kan din partner nemlig få testamenteret 87,5% af din ejerandel. Dermed er det kun 12,5% børnene skal have udbetalt. Tegner man i tillæg en livsforsikring eller krydslivsforsikring vil den som regel være nok til at dække dette beløb.


Et vigtigt område vi ikke har berørt er børnetestamentet, det kan du læse meget mere om her