Siden er udviklet af Jesper Bjørnholt fra Frederiksborg Gymnasium og HF. Målgruppen er gymnasieelever, der ønsker at træne syntaks. F.eks. i forbindelse med eksamen i Almen Sprogforståelse. Den kan også bruges i sprogfagene, når man skal repetere syntaks i forbindelse med et sprogligt emne.
Under hvert led er der lidt teori og en øvelse. Ved alle hyppige led står der desuden "hvis du vil vide mere" med mere teori og en øvelse mere. Det er ment til elever over middel, eller som gerne vil udfordres. De andre elever skal bare lave øvelse 1. Konstaterer man som lærer, at en elev har svært ved en type led, kan man bede eleven repetere teori og gentage øvelse 1 omkring en bestemt type led. Øvelserne kan sagtens laves igen og igen.
Elever der laver øvelser på deres telefon kan med fordel forstørre øvelserne ved at klikke på det rød/hvide symbol i hjørnet af øvelsen. Så kan de lave det på fuld skærm.
På siden analyseres alle sætningers led (kun i "nederste niveau"):
Et eksempel er: Anita (S), der (S) lige (ADV) er flyttet (V) , er (V) min kollega (SP).
I helsætningsanalyse derimod analyserer man i to niveauer:
niveau 1: Anita, der lige er flyttet (S), er (V) min kollega (SP).
niveau 2: ,der (S) lige (ADV) er flyttet (V),
Siden har en søsterside til at træne morfologi: https://sites.google.com/view/morfologiiap
Har du kommentarer, kan du skrive til: js@fgc4.dk