Embedded Files
Introduktion
Industri og teknologi i Dresden:
Dresden har igennem historien været en af de største industribyer i hele Europa. Her blev størstedelen af de ting, man brugte i hverdagen, produceret. En af disse ting var kameraer, som de fleste fabrikker var med til at producere. Dresden forblev en betydelig industriby, indtil Anden Verdenskrig, hvor 70% af byens industrier blev bombet af briterne.
Dresden førte ikke længere så meget an inden for industri, som den gjorde før bombningerne, men den forblev stadig en af de største. Det hele ændrede sig dog i 1990, da de fabrikker i Dresden, der blev styret af DDR, ikke kunne konkurrere med industrien i Vesten; de lå bagud. Det var her, at de næsten lukkede alle fabrikkerne ned, herunder kamerafabrikkerne.
Nu fokuserer Dresden mere på mikrochips, og i 2026 forventes firmaet Infineon at afslutte deres nye 5 milliarder dollars chipfabrik.
Kamera Industri
Om Zeis Ikon Contax I
Zeiss Ikon's Contax I, introduceret i 1932, var et banebrydende kamera, skabt som en udfordrer til Leica. Det adskilte sig på flere måder. For det første havde Contax I en længere rækkevidde for afstandsmåleren, hvilket gjorde præcis fokusering lettere og mere pålidelig. Den tilbød også en hurtigere lukkerhastighed på 1/1000 sekund, hvilket var hurtigere end Leicas 1/500 sekund. Filmindlæsning var en brise takket være den aftagelige bagside, der gjorde det muligt at skifte filmcassetter uden at skulle spole filmen tilbage som på Leica.
En hurtig bayonetobjektivfatning gjorde objektivskift nemmere, og den indbyggede søgermaske hjalp med præcis komposition. Zeiss tilbød også et bredt udvalg af objektiver, herunder de roste 50 mm f/1.5 og f/2.
Contax I blev konstant forbedret under sin fireårige produktion, hvilket gjorde det til et attraktivt valg for professionelle fotografer. Denne kamera-model markerede Zeiss Ikon som en stærk konkurrent på markedet og fortsatte med at udfordre Leica med sine innovative funktioner.
Kamera industri i Dresden:
I Dresden startede allerede i midten af 18. hundrede tallet en produktion af tilbehør til fotografering, plader og kopipapir samt mindre kemikaliefirmaer.
Dresden var en by præget af mindre men kvalificerede håndværkvirksomheder bla. snedkeri. Det var derfor naturligt at der opstod en række virksomheder, der begyndte at producere kamera og senere filmkamera, som var lavet af træ.
Dresden blev så et centrum specialiseret inde for kameraudvikling som var styret af en række småfirmaer.
Senere gennem årene kom hele tilbehørsindustrien og overgangen til finmekanisk metalforarbejdning, så kameraer blev lavet af metal
Dresden blev byen hvor 20% af den samlede kameraproduktion i Tyskland fandt sted og sammen med en anden by der hedder Wezlar så var de, de to store fotobyer i Tyskland.
Så var det at i 1852, at der var en kendt fotograf ved navn Hermann Krone der flyttede til Dresden han var med til at skubbe Dresden til at være den store fotograf by som den var, og Hermann Krone var også bare en mand som var vigtig inde for fotografi og han opfandt også nogle ting inde for fotograf, så han var en stor spiller hvis man kan sige det, for fotograf generelt.
Og Hermann, han var dedikeret til at gøre fotografi til en kunstform, og han var ret kendt for det, så han var ligesom med til at gøre fotografi til noget større, og ikke bare i Dresden, men i hele Tyskland.
Så var det i 1865, at man begyndte at lave foto papirs fabrikker i Dresden, og det var med til at gøre Dresden til en stor fotograf gigant i Europa, men det var først i 1887 at Dresden blev kendt som en af de største ‘anfører’?? Af fotografi i Europa. Og det var den så indtil 1990 hvor mange fabrikker generelt blev lukket, fordi at øst Tyskland kunne ikke følge med industrien der var i vesten. En af de kamerafabrikker der blev lukket ned, var denne museum. (Technische Sammenlungen)
Mikrochip Industri
Mikrochips start:
I år 1990 var det nogle, men ikke nødvendigvis alt teknologi som blev opbygget af mikrochips. Dog er mikrochippen en af de mest vigtige elementer i nutidens digitale samfund og teknologi. En mikrochip er som en mini-computer på en lille siliciumplade. Den har små elektriske brikker kaldet transistorer, der fungerer som kontakter. Disse transistorer kan tændes og slukkes ved hjælp af andre transistorer. Når mange af disse transistorer arbejder sammen og skifter tilstand hurtigt, kan vi opbygge en computerchip eller mikroprocessor, som kan udføre beregninger og køre computere.
Der findes rigtigt mange firmaer og industrier som dagligt bruger flere tusindvis af mikrochips. Alt fra bilselskaber til teknologivirksomheder til forsvaret til sygehuset og langt flere bruger dem. Det f.eks. produkter som computere, smartphones, biler, våbensystemer, pacemakeres og langt flere. Næsten alt man kan forstille sig, der har noget med teknologi at gøre bruger mikrochips. Der er bare lige et problem med det.
Mikrochips krise:
Vi så verdenen lukkede ned i 2020, hvor påvirket verden blev da, der ikke længere blev produceret nok mikrochips, så mange fabriker og virksomheder måtte stoppe deres produktion. Dette med førte en så kaldt chips krise. Det varede over en så stor periode, at mange firmaer ikke var i stand til at udvikle eller producerer nogle former for varer.
Dette resulterede i at tingene blev rigtig dyre og der kom rigtig lang ventetid på nogle ting fordi der var så høj efterspørgsel på varerne. Et godt eksempel er f.eks. PlayStation 5. der Sony lancerede deres nye PlayStation 5 den 19. november 2020. På der værende tidspunkt har verden allerede så småt været lukket ned i 10 måneder. Hvilket betyder at der har været så minimale ressource til at producerer de endelige PlayStation 5 maskiner, så selvom de lige havde lanceret deres nye produkt og godt gad at sælge deres produkt. Var de langt fra i stand til at opretholde deres produktion til efterspørgslen af produktet, hvilket resultere i at nogle personer har måtte ventet rigtig lang tid på at kunne få fingrene i deres PlayStation 5.
Denne krise har ført til, at EU har sat sig som mål at blive mere selvforsynende. Hvis der nu skulle opstå en lignende krise som Corona pandemien, ville de dermed være bedre i stand til at kunne producere de nødvendige mikrochips. Derudover sikre dette som en fremtidig konkurrence med de andre producenter og dette betyder også at fordi de bliver produceret i EU, kommer der ikke lige så mange omkostninger og det generelt set bare er bedre for EU.
Ny chip fabrikker i Tyskland:
I 2021 var Europa virkelig bagud på chipproduktion. EU producerer i 2021 kun ti procent af alle chips på verdensplan, men bruger 20 procent af verdensproduktionen. Europa-Kommissionens mål er at øge den europæiske chipproduktion, så 20 procent af den globale produktion er europæisk i 2030.
Dette har resulteret i at Bosch i 2021 valgte at åbne op for en helt ny (wafer-fabrik) som de kalder den, på 70.000 kvadratmeter og til en værdi på 7,5 milliarder danske kroner med støtte fra den tyske regering. Fabrikken kommer primært til at producerer mikrochips til bilindustrien.
Derudover er fabrikken helt digital og bruger kunstig intelligens og internetforbindelse til at forbedre produktionen ved hjælp af konstante dataopdateringer. Dette hjælper med at forudsige og forhindre fejl i realtid. Derudover bruger fabrikken en virtuel model kaldet en "digital tvilling" til at øve og gøre produktionen bedre uden at stoppe den i virkeligheden.
EU-Kommissionens næstformand, Margrethe Vestager, og den tyske kansler Angela Merkel besøgte fabrikken og fremhævede vigtigheden af mikrochips i Europas industrielle udvikling. Deres tilstedeværelse understreger virkelig projekts betydning ikke bare for Tyskland, men for hele Europa. Dette viser at de støtter teknologien og industriens fremtid. Selvom at Bosch's nye mikrochip-fabrik kan producere chips i størrelser fra omkring 300 nm til 12 nm. Dens specielle Ai, så kan den altså ikke hammere op med verdens førende chipproducent i form af størrelse. TSMC i Taiwan, arbejder nemlig med 5 nm-processer og planlægger at nå ned til 3 nm. Hvor derimod Bosch-fabrikken i Dresden langt fra er lige så avanceret, dette skyldes at den fokuserer primært på mikrochips til bilindustrien, som ikke kræver de mest kraftfulde eller mindste chips på markedet, men i stedet har de brug for rigtigt mange af dem, hvilket er en af hovedgrundede til, hvorfor ikke kan hamre op med i form af størrelse og kraft til TSMC.
Kilder:
https://www.pacificrimcamera.com/pp/zicontax1.htm
https://academy.wedio.com/dk/hvornaar-blev-kameraet-opfundet/
https://telecall.dk/telefoni-ordbog/kamera-kamera-i-mobiltelefon.html
http://www.kamerasamling.dk/zeiss/smalfilm_dresden.php
https://visual.ly/community/Infographics/technology/evolution-movie-camera
https://picryl.com/media/hermann-krone-selbstportrat-in-seinem-atelier-um-1858-klein-aeee56
https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Carl_Zeiss_%286909161791%29.jpg
https://iconscout.com/icons/sound
https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Speaker_Icon_rtl.png
https://commons.wikimedia.org/wiki/File:2SA798_dual_pnp_transistor,_around_1977.jpg
https://www.findthetune.com/skoletube/#search?q=piano&size=25&page=1
https://creazilla.com/da/nodes/24647-mappe-clipart
Page updated
Google Sites
Report abuse