JUDY TANNENBERG
Jeg er betaget af akvarellen. Af letheden - gennemsigtigheden - farvernes klarhed.
Akvarellen giver og den udfordrer. Den kræver nøje planlægning, men samtidig impulsivitet og mod.
Jeg begyndte at male akvarel for ti år siden, fordi jeg så gerne ville indfange skønheden
i linjerne i naturen, - fastholde et øjeblik, hvor lyset danser i en trækrone, -
gengive de mange skæve vinkler i nogle baggårdsbygninger, -
eller skildre årtiers ophobning af ting omkring nogle bådehuse.
Men først og fremmest bliver jeg fascineret af kontraster.
- Et sart lille skud på en ældgammel træstamme.
- En korsfæstet Jesus figur på en baggårdsmur.