Min baggrund er at jeg er uddannet arkitekt og ingeniør fra MIT. Jeg er fra gamle dage før computeren. Dengang skulle man kunne formidle sine ideer ved selv at kunne tegne. Således har jeg levet af at tegne og male hele mit liv.
Da jeg var 77 debuterede jeg med en soloudstilling for at mærke om det jeg lavede havde nogen værdi. Til min store rædsel ville folk købe mine billeder og det blev begyndesen på ” Strandgade 1, Stedet for Nutidig Lokalkunst ”.
Jeg arbejder med akvarel, tusch og collage. Jeg maler mange portrætter, fugle, får, muslinger, krabber og andre sære væsener. Lige nu interesserer det mig at male landskaber. Jeg elsker stærke farver, guld og glimmer.
Jeg er inkluderet i bogen ”101 kunstnere 2021/2022”.
BODIL VAUPEL
Jeg laver brugskunst med fokus på glasering. Jeg eksperimenterer med glasurer med krystaller og løbende effekt. Mine emner er overvejende i jordfarver med et spil af smukke nuancer i grønne, blå og rosa, ofte på en mørk begitning.
Alt er stentøj og alle mine emner er lavet foodsafe.
Jeg profilerer mig på mine kopper som danner par i to.
Desuden laver jeg også skåle, fade, lysestager og vaser.
LONE PINDSTOFTE
Jeg har siden barndommen tegnet blyantstegninger.Disse er med tiden blevet opgraderet, så de fleste også er blevet tilført farve.Jeg foretrækker blyanten, farvestifter og pastelkridt.Jeg laver noget af hvert, lige det der falder mig ind og helst indenfor det naturalistiske. Dyrebilleder og specielt fuglemotiver har min store interesse.Jeg har i en længere periode lavet portrætter og det sker, ind imellem, at jeg laver et portræt eller to.
Citat:Kunst er jeg; videnskab er vi (Claude Bernard)
JAN LIND
Jeg er egentlig forfatter og begyndte sent i mit forfatterskab at illustrere mine bøger, digte, noveller og essays. Denne virksomhed drejer sig om at skildre noget bestemt, og som regel noget genkendeligt fra illustration til illustration. Det er en meget bunden opgave. Det vakte lysten til at slippe farver og former fri og overlade det mere til strøg, farvevalg og figurering, hvad maleriet skulle ende med at udtrykke. Jeg maler både store og små malerier og er ikke kendetegnet ved en bestemt stil; men jeg holder meget af at udtrykke mig ekspressionistisk og jeg er også optaget af det nonfigurative. Jeg anvender et stort udsnit af materialer såsom olie, akryl, kridt, oliepastel, vandfarve, kul og grafit og eksperimenterer gerne med at integrere brugen af sand, salt eller sprit i mine malerier. Hvis man vil se mere om mine kunstværker ses de her: https://sites.google.com/view/skaastrup
JØRGEN SKAASTRUP
Jeg er autodidakt smykkemager, som drømmer om, at kunne leve af min kærlighed til at fremstille unikke håndlavede vintagesmykker med historie.Det betyder at jeg genbruger og transformerer gamle smykkedele i sølv, forgyldt sølv eller guld. De gamle smykkedele kombineres f.eks. med nye håndlavede sølvdele, ægte perler, halvædelsten, rav mv. Alle smykker er håndlavet med en passion for design og materialer i høj kvalitet - jeg inspireres af den gamle smykkedel, som jeg finder, af farver og former og ikke mindst naturen omkring mig. Min kreativitet udspringer af en respekt og kærlighed til det gamle sølv- og guldsmedearbejde. Til ønsket om at give brugte og hengemte smykker i skuffer og skabe nyt liv. At skabe vintagesmykker med historie.Derfor er mit smykkeunivers fyldt med en masse unika og ikke altid flere af samme slags.
MARIA HUNE
Jeg er uddannet billedkunstner fra Det Fynske Kunstakademi samt multimediedesigner uddannet på erhvervsakademiet Fyn. Mine oliemalerier har udspring i klassisk maleri med få symbolske elementer.
Jeg arbejder med lyset i landskaber og abstraktion i portrætter af mennesker, hvori jeg udforsker forskellige sider af livet. Ofte er naturen en understøttende stemningsgivende faktor. De mange abstrakte strøg og lag er med til at give malerierne en oplevelse af uro, en søgen. Jeg forsøger at indfange personlige stemninger. Jeg maler også med akvarel samt arbejder med kul, blæk, blyant og tusch.
hjemmeside: www.ingevittrup.dk
INGE VITTRUP
Jeg er autodidakt kunstmaler og bronze skulptør. I 2019 påbegyndt jeg min kunstneriske rejse. Jeg startede med akvarel og efter et en halvt år skulle akrylmaling også prøves af. Det er to forskellige måder at arbejde på og de billeder der kommer ud af det er også meget forskellige. Akvarel, hvis man giver den lov, kan leve sit eget liv på papiret.
Min inspiration hentes fra alle mulige steder, lige fra mit arbejde til naturen.
Jeg kan godt lide glade billeder men også billeder hvor betragteren selv kan få sat tanker i gang eller forestille sig ting ud fra det jeg har malet.
Jeg er i 2024 begyndt at interessere mig for at arbejde med bronze. Det er igen noget helt nyt og meget spændende.
Instagram: Christinabachmalerier
CHRISTINA BACH
"Inspirationen til at udtrykke mig kreativt opstod ved en tilfældighed på en studietur til Grækenland. Først i form af digte og senere kom lysten til at male. Jeg er tiltrukket af akvarellens mange muligheder. Det legende og lette, antydningens kunst, det flygtige som pirrer fantasien. Beslutningen om at udtrykke noget bestemt, kan hurtigt ændre sig til noget helt andet og overraskende.
At gå på opdagelse , finde skjulte skatte, er det der gør, at jeg bliver ved med at være fascineret af farverne og vandets samspil."
HELLE SØLYST
Mine Mixed Media oliemalerier er inspireret af de smukke solnedgange, roen, naturen og fuglelivet, der er ved fjorden og som kan ses fra mit atelier. Dette forsøger jeg at indfange ved at skabe et dynamisk og levende udtryk, men samtidig også roligt og harmonisk. Kontraster favner jeg ved at skabe levende værker. At mine malerier både skaber ro og byder på eventyr skyldes, at værkerne ændrer udtryk i løbet af dagen. Det magiske univers bliver tydelig, når lys rammer de changerende og lysreflekterende effekter i guld og perlemor. Her opstår der magiske øjeblikke og dét gør for mig et maleri levende. I en verden med fart, minder det os om lige at stoppe op, trække vejret og nyde nuet.Du er velkommen til at besøge Galleri VesterArt i Vestergade I Kerteminde.
Kontakt mig på 22 46 49 60
Instagram: https://www.instagram.com/vester_art/
Facebook: https://www.facebook.com/VesterArt/
Webshop: https://vesterart.dk/
LINDA VESTERGAARD
Mine billeder er nonfigurative farveeksplosioner.Jeg eksperimenterer, når jeg laver mine værker.Jeg arbejder uden nogen form for regler – bruger, hvad jeg har ved hånden. Det kan være ting, jeg har fundet i naturen, dele af gamle breve, aviser, et tefilter – ja, kun fantasien sætter grænser.Dermed rammer jeg det upræsentiøse ’look’ og på den måde afspejler mine billeder det kaos, der er i mit hoved i forhold til at leve med en kronisk diagnose (multiple sclerose), samtidig med udtrykker farver og materialer glæden og nysgerrigheden ved livet.Jeg bruger min kreativitet som et fristed – her finder jeg ro og når jeg er færdig med at skabe, er jeg klar til at hoppe tilbage til virkeligheden med fornyet energi.Kunst har givet mig mulighed for at genopfinde mig selv. Jeg håber, mine værker kan skabe glæde og inspirere andre til at finde deres egen kreative vej – det uanset, hvilke udfordringer de står over for.
Christine Bøsøre Spillemose Cbsbilledkunst.dk
For mig er kreativt arbejde en proces.
Jeg kender mit materiale, men jeg leder ikke efter perfektion;
jeg vil gerne opnå et livligt udtryk.
Du er velkommen til at besøge min hjemmeside for at lære mere om mit arbejde:
CHRISTINE DICHTL
Jeg er arkitekt og kunstner, og i mit arbejde undersøger jeg balancen mellem struktur og sanselighed. Med inspiration fra arkitekturen skaber jeg værker, hvor linjer, lag og lys smelter sammen. Jeg arbejder eksperimenterende med mixed media, teksturer og transparens for at skabe dybde og bevægelse i mine billeder.Min kunst udspringer af en nysgerrighed på materialer og en intuitiv tilgang til form og farve. Jeg søger at skabe rum for eftertanke og fordybelse – både i det fysiske og det følelsesmæssige.Mine værker inviterer beskueren til at gå på opdagelse og finde deres egne fortællinger i mødet med værket.
TINA LEIN RASMUSSEN
Passioneret kunstner, hvis hjerte og sjæl er dybt forankret i skønheden af den menneskelige krop og farvens dynamik.Med akrylmaling som mit foretrukne medium skaber jeg værker, der fanger bevægelsens elegance og det intime forhold mellem form og farve.Hver penselstræk er en hyldest til den kvindelige skønhed, hvor lys og skygge leger i en harmonisk dans. Mine værker inviterer beskueren til at opleve en visuel rejse, hvor hver farve fortæller sin egen historie, og hvor kroppens bevægelse bliver et udtryk for livets rytme.Gennem mine malerier udforsker jeg ikke blot det ydre, men også de dybere følelser og forbindelser, der binder os sammen.
DANJELA PETROVIC
Jeg har – siden jeg i 1969 slog mig ned i en landlig østfynsk idyl, som gav mig navnet Skovballe – bidraget til dansk kunst med en stor og rigt varieret billedproduktion.Mine malerier har vakt en vis anerkendelse blandt gallerier, auktionshuse, museer og hos det kunstkøbende publikum. Især for den særegne variation af stillebens-maleriet har jeg høstet publikums anerkendelse. Med markant få elementer i hvert billede formår jeg at vække folks nysgerrighed.Hvad sker der? Er det blot stille livsglæde og sund sanselighed, eller er han ude på at skabe filosofisk forvirring, poetisk pirring, politisk piskesmæld, eller religiøs ravage? I en stille eftertanke anes måske et svar.Permanent udstilling i Galleri Skovballe - Syd, Såderupvej 2, 5540 Ullerslev (16 km fra Kerteminde) og Galleri Skovballe – Nord, Nørrebro 1, 9881 Bindslev. Tlf. +45 40 31 85 08.
NIELS ERIK SKOVBALLE
Mit navn er Sharareh Ebrahimi, jeg er født i 1958 i Iran, hvor jeg voksede op i en kendt kunstnerfamilie. I Tehran tog jeg min uddannelse som indretningsarkitekt, men min store passion har været kunsten siden jeg var helt ung.
SHARREH EBRAHIMI
Jeg er betaget af akvarellen. Af letheden - gennemsigtigheden - farvernes klarhed.Akvarellen giver og den udfordrer. Den kræver nøje planlægning, men samtidig impulsivitet og mod.Jeg begyndte at male akvarel for ti år siden, fordi jeg så gerne ville indfange skønhedeni linjerne i naturen, - fastholde et øjeblik, hvor lyset danser i en trækrone, -gengive de mange skæve vinkler i nogle baggårdsbygninger, -eller skildre årtiers ophobning af ting omkring nogle bådehuse.Men først og fremmest bliver jeg fascineret af kontraster.-
Et sart lille skud på en ældgammel træstamme.
En korsfæstet Jesus figur på en baggårdsmur.
JUDY TANNENBERG
Jeg hedder Else Carlsen, uddannet pædagog og har været børnehaveklasseleder, og har derigennem eksperimenteret med mange ting med børnene.
Jeg begyndte for få år siden at lave decupage på glasting, og nu kan jeg slet ikke lade være. Jeg bruger mest mine egne fotografier, som jeg klipper sammen, og håber det bliver til det, der var meningen.
Det er et par år siden jeg blev overtalt til at udstille, så det er en helt ny verden for mig, jeg møder så mange spændende mennesker.
ELSE CARLSEN
Jeg har arbejdet med mange materialer, men er endt i ler og bronze. Jeg laver keramik og skuplptur. Jeg er optaget af, at jeg under produktionen af mine værker kan arbejde tre-dimensionalt, se en figur eller et keramisk udsagn fra alle sider. Det betyder meget for mig, da mine ideer sidder i fingrene. Selvfølgelig har jeg en plan i mit hoved, men jeg betjener mig ikke af skitser. Den menneskelige krop og naturen og dens mange frembringelser inspirerer mig, og min farveverden er jordfarverne, og jeg bestræber mig på at undgå gentagelser i min produktion, men naturligvis har jeg også serier, for eksempel ”tanterne” og ”småfolkene”.
Jeg har mit eget værksted på Nordfyn.
BRITTA WILS
Jeg fremstiller keramik, helst brugsting til hverdagsbrug, såsom: kopper, fade, krukker, skåle, stager og meget andet.
Jeg holder af at give tingene et personligt udtryk – gerne lidt uhøjtideligt. Jeg udfordres stadig af at arbejde med ler, måske fordi processerne er komplicerede og til dels lever deres eget liv.
Arbejdet kræver min tålmodighed og selvdisciplin – og det er vel egentlig meget sundt!
Jeg bor i Odense C og arbejder i mit værksted på samme adresse.
Facebook: Mette Mule
mette.mule@gmail.com
METTE MULE
Jeg har tegnet og været kreativ, lige siden jeg kunne holde på en blyant og mit univers er fyldt med flotte farver, fantasi og forunderlige drømme. Med årene har jeg udviklet min stil og afprøvet mange flere forskellige kreative udtryksformer som blandt andet ler, linoleumstryk og serigrafitryk. Dog vender jeg næsten altid tilbage til akvarel på papir, som jeg synes er sjovt, intuitivt og udfordrende.Jeg illustrerer ofte dyr og er især glad for fugle og havdyr. Når jeg er i min kreative boble, glemmer jeg verden omkring mig. Det er her jeg bearbejder tanker og finder ro. Det håber jeg, kommer til udtryk i mine værker.
Du kan følge min udvikling her:
Instagram: https://www.instagram.com/stinsenstudio/
Facebook: https://www.facebook.com/stinsenstudio
CHRISTINA PEDERSEN
Jeg har tabt mit hjerte til naturens små eksistenser. Inderst inde i enhver nævefuld ler er et væsen gemt, parat til at jeg med mine fingre modellerer liv i materialet, flytter og former, lægger til og trækker fra på leret.
Jeg har udstillet på en række gallerier og i virksomheders kunstforeninger og har mit eget værksted UNICA stentøj.
JETTE WALTHER
Jeg laver unika fortolkninger og figurer af træ og genbrugsmaterialer.
Hvor det forvitrede træ ofte møder det forarbejdede træ, hvor fortiden møder nutiden og hvor rust og genbrug får en sjælden chance. Ønsket er at skabe kreationer og oplevelser i træ - og gerne med et glimt i øjet.
Jeg leger også med de sarte farver i forskellige akvareller.
Facebook + Instagram = “Hudewood"
E-mail vincent@mindmatch.dk
VINCENT FISKER
Jeg hedder Susanne Mølby og maler abstrakt men også figurativt. Jeg har altid arbejdet kreativt – min teoretiske baggrund er en seminar uddannelse som håndarbejdslærer / billedkunstner. Jeg har arbejdet meget med stof, garn og papir.
De sidste mange år er det maleriet, som jeg er fascineret af – her har jeg fundet min rette hylde til at udtrykke mig. Her er ingen regler eller løftede pegefingre - alt er tilladt på lærredet og det er dejligt at arbejde med. Jeg ved aldrig hvad mit maleri ender med – jeg er inspireret af natur – farver – vejret – årstiderne - menneskene – kroppe - dyrene – former - geometri.
Som kunstner er jeg meget optaget af samspillet mellem teknikker og farver. Jeg finder inspiration i mine omgivelser – hvilket mine malerier også bærer præg af. Processen i maleriet starter intuitivt og i tempo med høj musik – jeg har ikke nogen handlingsplan – så virker det bedst for mig.
SUSANNE MØLBY - Mobil 30 96 23 23
www.Molby-art.dk mail@molby-art.dk