Drømmer du om at stå på en scene og lave skuespil, eller har du måske prøvet det før og er blevet bidt af det?
Så meld dig som skuespiller i DTU Revyen 2026!
Som skuespiller i DTU Revyen får man omkring 3-4 forskellige roller at spille. Størrelsen af disse roller varierer lidt, men vi sørger for at alle skuespillere får omtrent lige meget scenetid. Det meste af tiden som skuespiller går med at at øve sketches igennem, og bearbejde karaktererne vi spiller. Man er derfor også selv med til at rette sketchene til, så de passer ekstra godt til hvad man selv har af styrker.
Derudover kommer vi til at lave nogle impro-lege, som skal udvide vores evner som skuespillere, og samtidig bliver vi bedre rustet, hvis der skulle ske noget uventet på scenen.
Det er også skuespillerne, der skal være med i videoerne, der bliver vist mellem nogle af sceneskiftene. Disse videoer kan variere mellem at være under et minut lange, til at være mellem to og tre minutter.
Til audition får man tilsendt tre sketches/monologer, så man kan vælge det, der passer bedst til en selv.
Vi håber rigtig meget, at du vil være med på skuespil i DTU Revyen 2026!