Her på siden er der samlet forskelligt materiale, som frit kan anvendes i undervisningen.
Der er billeder, film og VR fra forskellige steder og ritualer i Varanasi. Der medfølger korte beskrivelser af sted og praksis
God fornøjelse - og kom gerne med kommentarer til
religionsformidleren@gmail.com
Med VR-briller kan du lade eleverne være på virtuelt feltarbejde i 360 grader. Det giver en fornemmelse af at være tilstede
På YouTube-kanalen "Religionsformidleren" kan du finde en række VR-videoer, både fra Varanasi men også andre steder omkring Varanasi - fx Bodh Gaya og fra pilgrimsfestivalen Kumbh Mela
Med mobiltelefon kan man også få VR-effekten ved at sætte mobilen ind en særlig maske
Info:
Lolarka Kund er et ældgammelt soltempel. Det går dybt ned under gadeniveau og har et vandbassin i bunden. Her bader mange unge par, fordi badet tænkes at give frugtbarhed i form af en søn.
Videosekvens, hvor en lille familie bader. De får anvisninger af en rituel specialist fra Lolarka Kund
Endnu en familie, som bader
Info
I byens store, gamle Durga-tempel dyrkes gudinden, som ifølge myten hvilede lige her efter at have dræbt en ond dæmon og derved reddet menneskeheden. Durga ses netop som en gud, der kan redde én ud af problemer og hjælpe med livets udfordringer.
Læs lidt mere om Durga
En tur rundt i templet en lørdag aften, hvor man kan se besøgende, der laver puja, får velsignelser og blot hænger ud...
Hvis du anvender VR-briller, kan du søge på "Religionsformidleren VR Durgatempel"
Korte videosekvenser, som viser stemning i templet med besøgende
Info:
Dharma Kupa,,”dharma-brønden”, er et lille område klemt inde i byens helt snævre gader, hvor små templer, billeder og lingam’er står rundt om brønden og et stort helligt banyantræ. Vigtigst er Divodaseshvara-templet, som den mytologiske kong Divodasa skulle have etableret for dér at kunne tilbede Siva.
Virtuelt feltarbejde - lille Shivatempel
Hvis du anvender VR-briller, kan du søge på "Religionsformidleren VR Dharma Kupa 1"
Virtuelt feltarbejde - Dharma Kupa
Hvis du anvender VR-briller, kan du søge på "Religionsformidleren VR Dharma Kupa 2"
De to VR-videoer er begge fra Dharma Kupa (skrevet som Dharma Koop på skiltet i video). Først er det en tur rundt inde i et mindre Shivatempel og derefter i den lille område omkring brønden. Varanasi har mange af den slags små områder.
Info:
Kedareshvar templet er endnu et vigtigt tempel i Varanasi. Den centrale guddom er et berømt Shiva-lingam, som ifølge traditionen har manifesteret sig selv her i form af et nopret klippestykke. I området rundt om templets allerhelligste dyrkes mange andre guddomme.
Læs lidt om Kedareshwar Mandir
Virtuelt feltarbejde - aftenpuja
En aftenpuja, hvor den brahminske præst gøre gudestatuerne klar til natten. Lægfolk deltager ved at spille højlydt på trommer og komme med tilråb.
Det centrale Shiva-lingam får dagens sidste udblik til Ganges.
Hvis du anvender VR-briller, kan du søge på "Religionsformidleren VR Kedareshwar Mandir"
Korte videosekvenser, som viser stemningen i templet.
Info:
Floden Ganges – eller Moder Ganga – bliver betragtet som en gudinde. Hun afbilledes som regel på sit ridedyr, en krokodille. Ved Varanasi flyder Ganga mod nord og øst. Det er netop gudernes retning, og derfor giver floden byen en helt særlig status og hellighed: ritualer udført her er ekstra virksomme. Mange søger af den grund til byen, som kan betragtes som Indiens religiøse centrum.
Virtuelt feltarbejde - en aftentur langs Ganges
Denne video er Varanasi, når byen er allermest Varanasi! På denne gåtur langs floden kommer man forbi rigtig mange hellige mænd - Saddhuer og Naga Babas. Én har en vissen arm, fordi han har holdt den oppe indtil den visnede. Der er også ligbrændingsbål, folk der bliver velsignet med slag fra påfuglefjer og folk, der filmer bål og de hellige mænd.
Hvis du anvender VR-briller, kan du søge på "Religionsformidleren VR Varanasi aftentur op mod Burning Ghat"
Info:
Puja-ritualet udføres både i templer og hjem. I de større templer står præster for kulten, mens puja-ritualerne derhjemme typisk udføres af familiens kvinder.
Virtuelt feltarbejde - morgenpuja i hjemmet
I denne video ser vi pigen Jaya udføre morgenpuja på familiens lille alter. Hun gør guderne klar til dagen og sikrer sin familie deres velsignelse. Det er den samme puja, der her beskrives i kildeteksten.