DBU fra en forælders vinkel

Vores datter blev udtaget helt i starten af U14 sæsonen og har været med til alle samlingerne i sæsonen. Der har været ca. 10 samlinger over en sæson som har ligget på en hverdags aften kl. ca. 18-21, hvor det hele kulminerede med en samling sammen med alle kredse fra hele landet på BGI Akademiet i pinsen. Den aller sidste hverdags-samling bød på kamp mod en af de andre kredse, hvor pigerne fik en masse spilletid og fik mulighed for at vise hvad de har lært igennem forløbet hos DBU.

Da vi fik beskeden om, at vores datter var udtaget var det i første sekund jo en meget glædelig nyhed. Hun var glad og stolt og det samme var vi naturligvis også. Dernæst meldte frygten sig – og bekymringer - i starten nok mest hos os forældre – ville hun slå til, ville hun kunne begå sig på det niveau som de andre har, ville hun på et tidspunkt blive valgt fra, ville hun kunne præstere under pres, ville der være misundelse fra hendes holdkammerater og deres forældre? Jo nærmere vi kom på den første samling blev nervøsiteten større og større for vores datter og straks efter første samling meldte spørgsmålene sig hos hende: gjorde jeg det godt nok og bliver jeg indkaldt til næste samling? Og hvad skal man, som forældre, svare til det? For os forældre handlede det om, at fokusere på dét skulderklap, som det er i første omgang er, at blive udtaget og fokusere på det privilegie det er, at få chancen for at spille endnu mere fodbold og endda på et højt niveau og blive undervist af trænere fra ”øverste hylde”. 

Til den første talentsamling samlede DBU trænerene også forældrene til en lille orientering om, hvad forløbet gik ud på, og hvad der forventes af pigerne og forældre. Og her var budskabet meget klart: når I kører hjem fra en samling, så lad være med at spørge jeres barn som det først om hvordan det gik, og om de nu følte at de præsterede på højt nok niveau, var de andre gode osv. Vi skulle simpelthen lade være med at fokusere på præstationen og den næste udtagelse, men i stedet have fokus på – og tale om - om det var en god oplevelse, om det var nogle søde piger, om de havde lært en masse nye spændende ting om fodbold, om det havde været en fed oplevelse. DBU trænerne har erfaring med, at når pigerne selv er klar til at tale om præstation til den enkelte samling og næste udtagelse, så skal de nok selv bringe det på banen, når man har startet med at tale om alle de andre (gode og positive) ting de har oplevet til en samling. Det var et råd, som vi tog med os hjem den første aften og vi har faktisk holdt fast i det efter hver samling – holdt fast i det positive ved at være med og lære en masse nye ting og en masse nye piger at kende, der har lige så stor passion for fodbold som dem selv. 

Der skal ikke herske tvivl om, at man mærker intensiteten stige – at gå fra at spille Liga 1 i en forholdsvis lille og ny klub som Randers Q til at møde jævnaldrende ekstremt dygtige piger fra de store klubber. På én måde er de holdkammerater til en talentsamling og på én måde konkurrerer de jo om at få en plads til den næste DBU talentsamling. Albuerne spidses og niveauet på banen er enormt højt. Det er også en klar forventning fra DBU’s side – at pigerne tager det seriøst og møder ind til en samling velforberedt, koncentreret og i den bedste udgave af sig selv - både mentalt og fysisk. Der er ikke plads til små-skader, en halv-dårlig dag eller træthed fordi man gik for sent i seng aftenen forinden. Der er høje forventninger fra DBU til pigerne, og der er et pres på for at de skal yde deres absolut maksimale til hver eneste samling - og faktisk også til hver eneste kamp hjemme i klubben, hvor man aldrig helt ved om ”dem fra DBU” kommer ud og ser ens turneringskamp.

Vi har været heldige – eller rettere -  vores datter har været dygtig – så vi har været forskånet for at skulle tage en snak med hende om ikke at blive inviteret med til en samling og den skuffelse der ville følge med i den situation. Det forestiller vi os, kan kræve nogle ressourcer både fra os som forældre men også fra træneren hjemme i klubben i forhold til ”at samle en spiller op”, der ikke er inviteret med til næste samling – hun skal jo fortsat holde motivationen og præstere hjemme i klubben, hvor der i mellem linjerne også er en vis høj forventning til at en spiller, som er udtaget til DBU talentsamling, tager et stort ansvar og går forrest både til træning og kampe. DBU trænere er også meget interesserede i at videregive råd og vejledning til den enkelte piges klubtræner i forhold til hvilke ting de anbefaler, at der arbejdes videre med hjemme i klubben. Det er en vigtig dialog for at den enkelte piges udvikling fortsætter i den rigtige retning og dermed stadig er aktuel i relation til DBU talentsamlinger. 

Alt i alt har det været en virkelig positiv oplevelse at have en datter, som er udtaget blandt de bedste i landet på hendes årgang. Hun har udviklet sig så meget og suget hele oplevelsen til sig. Det er med stolthed og glæde at vi har fulgt med fra sidelinjen til talentsamlingerne. Ingen af os har oplevet nogle negative kommentarer eller misundelse – de er sikkert derude – men vi har heldigvis ikke oplevet det og heller ikke vores datter har fået negative kommentarer eller oplevet misundelse fra holdkammeraterne. Vi har forsøgt at tage en samling ad gangen – glæde os over hver indkaldelse der er kommet og har forsøgt ikke at skabe pres eller forventninger fra os til hende. Der er pres nok for hende at forholde sig til – og det har hele vejen igennem været vigtigt for os, at vores datter ved, at så længe hun synes det er sjovt at være med, så bakker vi hende 100% op.