Jeg er meget fleksibel her på Purmasminde Kattepension, men jeg synes at der er nogle ting, som skal være i orden, for at opholdet for jeres kat kan blive trygt. Derfor har jeg lavet nogle regler, som skal overholdes.
Se venligst nedenstående.
Jeg er meget fleksibel her på Purmasminde Kattepension, men jeg synes at der er nogle ting, som skal være i orden, for at opholdet for jeres kat kan blive trygt. Derfor har jeg lavet nogle regler, som skal overholdes.
Se venligst nedenstående.
1 - VACCINATIONSATTEST
Gyldig vaccinationsattest skal sendes ved booking af et ophold. Katten skal være vaccineret mod kattesyge og katteinfluenza senest 14 dage før opholdet, og vaccinationen må ikke være mere end et år gammel. Vaccinationsbog skal også afleveres, når man kommer med sin kat. Jeg tager desværre ikke katte ind, som ikke er vaccinerede.
2 - HANKATTE
Alle hankatte skal være kastererede.
3 - NYT OM LOPPER OG ORM
Katten skal være loppefri og ormefri ved indlevering. Det er altid en god ide at give katten loppemiddel inden indlevering. Det samme gælder ormekur. Husk at give ormekur i god tid, da det nogle gange kan give diarre’. MAN SKAL MEDBRINGE ORMEPILLE FRA EGEN DYRLÆGE SAMT LOPPEBEHANDLING ( GODKENDT AF DYRLÆGER ), NÅR KATTEN AFLEVERES I KATTEPENSIONEN.
4 - MEDICIN
Jeg giver gerne katten piller eller anden medicin. Medicinen skal være pakket i en pose med vejledning omkring dosering. Jeg vil altid gøre mit bedste for at give katten sin medicin. Jeg skal dog lige gøre opmærksom på, at hvis katten ikke vil tage imod sin medicin, så påtager jeg mig ikke ansvaret.
5 - SYGDOM
Jeg håber selvfølgelig ikke, at jeres kat bliver syg, mens den er hos mig, men det kan jo forekomme. I et sådant tilfælde vil ejer blive kontaktet, hvis det er muligt, og derefter vil katten blive tilset af en dyrlæge. I tilfælde af dødsfald, kan jeg desværre ikke erstatte katten. Herunder skal også siges, at jeg ikke tager katte ind, som har alvorlige og kroniske sygdomme, ligesom jeg heller ikke tager ansvar for dødsfald.
6 - FORSIKRING
Det er ejers ansvar at have forsikring, mens katten opholder sig på Purmasminde Kattepension.
7 - MEDBRAGT MAD, TÆPPER O.S.V.
Det er altid en god ide, at medbringe kattens egne ting såsom kurv, tæpper og legetøj, da katten så kan lugte sine hjemlige dufte. Vi har selvfølgelig tæpper, som man kan leje, hvis man ikke medbringer sit eget.
Det samme gælder mad. Hvis en kat er særlig specifik med hensyn til mad og hvis den får vådfoder, så er det absolut en god ide at medbringe dette.
Med hensyn til tørfoder bruger jeg forskellige slags fra Royal Canin og Hills, som katten har adgang til døgnet rundt.
Uanset om man medbringer sit eget eller ej, så vil prisen være den samme.
Jeg tager ikke ansvar for bortkomne tæpper, legetøj eller andre ting, som tilhører katten.
8 - REGLER FOR AFHENTNING OG AFLEVERING
Jeg er meget fleksibel med hensyn til aflevering og afhentning, og man kan næsten altid selv bestemme hvornår det skal være. Man må gerne aftale en tid udenfor åbningstiden, dog ikke efter kl. 19.00 om aftenen. Jeg oplever tit, at folk ikke overholder den tid, som er aftalt eller giver mig et tidsinterval på et par timer. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at dette ikke er acceptabelt. Man skal oplyse et specifikt tidspunkt og overholde det.
9 - TRANSPORT TIL OG FRA KATTEPENSIONEN
Alle katte skal transporteres i en forsvarlig transportkasse, som er beregnet til katte. Det er ikke tilladt, at komme med sin kat i snor, på armen eller i en tilfældig plastickasse.