Hvem er vi?

Jonas

Jonas Bock Nielsen, 34 år. Jeg har de sidste ca. 5 år arbejdet som pædagog på forskellige bosteder for voksne med autisme, ADHD, adfærdsvanskeligheder mm. Jeg er glad for musik, rytmer og jeg glæder mig til at gøre brug af det sammen med børnene. Men jeg er også helt vild med at komme ud i haven eller på tur, hvor det kropslige og sanserne skal i spil med at undersøge den spændende natur.

Stefanie

Stefanie Bock Nielsen, 31 år. Jeg er uddannet pædagog, og har arbejdet på bofællesskab de sidste 7 år. Jeg er god til hygge, højtlæsning og det kreative bord, men jeg vil også ligesom Jonas meget gerne på tur. Vonsild byder på flere hyggelige legepladser, som vi skal besøge, og på vej dertil skal der undersøges blomster i vejkanten og vinkes til krokodillen i åen.

Vi er gift og har sammen 3 børn: Aksel fra 2017, Signe fra 2019 og Ellen fra 2022. Vi har haft vores to ældste børn i dagpleje, og har erfaret hvor vigtigt det har været for os, at vi har haft tillidsfulde og utrolig engagerede dagplejere. Det har vi nu fået lyst til at give videre til andre børn og deres forældre. Vi ønsker at kunne give børnene en tryg hverdag hos os, hvor de kan trives, være trygge og udvikle sig. Og vi ønsker at forældrene kan aflevere deres børn hos os og tage på arbejde med ro i maven.