Sidste år var OtterLIGAen en kæmpe fornøjelse – med seks hold på banen, masser af grin og tæt konkurrence. DSR løb med den samlede sejr, og vi fik rundet det hele af med præmieoverrækkelse til Harbour Race. Én regatta måtte vi desværre aflyse pga. vejret, men det forhindrede ikke, at det blev en super sæson!
I år går vi skridtet videre.
Vi gentager succesen med denne gang fem regattaer:
Copenhagen Regatta
Sorø Regatta
Holstebro Regatta
DM
Copenhagen Harbour Race
Nyhed for 2025: Danmarksmesterskab i Masters ottere! - vi presser på for at få det gennemført
Hvis vi bliver nok hold, afholder vi indledende og finaler - og vi håber, I vil være med til at gøre det til noget helt særligt.
OtterLIGAen handler om fællesskab, konkurrence og sjov på vandet – og alle kan være med, uanset erfaring. Vores handicapsystem sikrer fair roning på tværs af niveauer, og vi oplevede sidste år, hvordan nye og gamle roere fandt sammen på tværs af klubberne.
Skal I med i år?
Vi vil meget gerne høre fra jer allerede nu, så vi kan få lagt en stærk plan for sæsonen. Har du spørgsmål eller vil du bare høre mere, så tøv ikke med at tage fat i mig.
Håber at se både kendte og nye ansigter på vandet i 2025!
Med venlig hilsen,
Jakob, Bo og Willi