Hej, mit navn er Annette
Om mig
Jeg har arbejdet som dagplejer i Guldborgsund Kommune i 18 år og brænder for at skabe trygge og udviklende rammer for børn.
Jeg er certificeret i “Sang Glad”, hvor sang og leg bruges til at styrke børns sprog, selvtillid og evne til at fortælle og gengive oplevelser. Derudover har jeg adgang til Sprog elefanten via biblioteket, som jeg bruger i arbejdet med børnenes sproglige udvikling gennem leg, bøger, rim og sange. Jeg har desuden gennemført kurser i førstehjælp samt i præmaturitet (for tidlig fødsel).
Vi synger meget i dagligdagen og jeg bruger naturen som læringsrum og legeplads – uanset vejret. Jeg har en dejlig have, hvor børnene kan lege og der er heller ikke langt til skoven, som vi ofte besøger. Jeg tager også gerne børnene med til Pangera Park, hvor de kan udfolde sig og opleve naturen på nye måder.
Jeg lægger stor vægt på børns kost og sørger dagligt for sund og næringsrig mad, herunder frugt, grøntsager og nybagte boller.
I løbet af året arbejder jeg med børnene inden for de seks læreplanstemaer:
Alsidig personlig udvikling
Sociale færdigheder
Udvikling af sproget
Krop og bevægelse
Naturen og dens fænomener
Kulturelle udtryksformer og værdier
Min pasningsordning er kommunalt godkendt i Guldborgsund Kommune.
Certificering
Certificering