Et barn skal have et navn senest seks måneder efter fødslen. Det kan ske ved dåb i kirken eller ved navngivning uden dåb.
Vil du gerne have dit barn døbt, skal du kontakte kordegnen for at aftale dato og for yderligere praktiske oplysninger.
Dåb foregår ved søndagens gudstjeneste. Se tidspunkter for gudstjenester
Derudover afholdes der dåbslørdage i følgende måneder: Januar, marts, maj, september og november, hvor der kan være op til tre dåbsgudstjenester. Datoerne lægges fast et år ad gangen og stedet fastlægges, når den første familie beder om dåb.
Navngivning
Navngivning sker digitalt på Borger.dk ved hjælp af CPR.nr og MitID
Det kan gøres via dette link: Navngivning
Et navngivet barn (eller voksen) kan naturligvis blive døbt i kirken på et senere tidspunkt. Kontakt en af præsterne for at høre nærmere.
Konfirmation betyder bekræftelse – og det er dåben, der bliver bekræftet ved konfirmationen. Derfor er det en betingelse for at blive konfirmeret, at man er døbt.
Konfirmationen er afslutningen på et undervisningsforløb, der varer godt et halvt år. Man kan godt deltage i konfirmandundervisningen, selv om man ikke er blevet døbt.
I Tamdrup pastorat er der konfirmation i 8. klasse.
Der er konfirmationsweekenden i Nim-Underup-Føvling den 4. weekend efter påske og i Tamdrup 5. weekend efter påske.
Ved bryllup/velsignelse af borgerligt indgået ægteskab kontaktes kordegnen for aftale om dato og yderligere praktiske oplysninger.
Prøvelsesattesten skal i god tid før brylluppet afleveres hos kordegnen, sammen med dåbsattester samt navn og adresse på to bryllupsvidner. Prøvelsesattesten, som højst må være fire måneder gammel, udstedes af Borgerservice i bopælskommunen.
Evt. pyntning af kirken aftales med graveren.
Navneændring
Ansøgninger om navneændring i forbindelse med bryllupper søges på borger.dk her: Navneændring
Ansøgningen sagsbehandles af kordegnen i bopælssognet, uanset hvor brylluppet finder sted. Der må påregnes op til to ugers ekspeditionstid.
Dødsfald anmeldes af den nærmeste familie inden to dage til sognepræsten i afdødes bopælssogn.
Har man valgt en bedemand, er han normalt behjælpelig med dette, ligesom det ofte er ham, der formidler aftaler om tidspunkt for begravelsen med præsten. Bedemanden kan også formidle kontakt til kirkegårdens graver i forbindelse med valg af gravsted.
Evt. pyntning af kirken aftales med graveren.