Pinsetræf
Hvert år i pinsen mødes vi i Ballen på Samsø, og hygger os med arrangementer og generalforsamling.
Ballen havn reserverer bådepladser til os, så vi kan ligge i en samlet flok.
Klubben låner et partytelt af Havnen, så vi har mulighed for at samles alle under et tag, selv i knap så godt vejr.
Programmet for pinsen er i store træk:
- Medlemmer dukker op i løbet af ugen i Ballen afhængigt af tid og vejr og vind. Det officielle program starter først lørdag.
- Fredag samles klubbens golfspillere til en match på Samsø's golfbane og imens opstiller øvrige fremmødte medlemmer partyteltet. Fælles spisning om aftenen af egen mad.
- Lørdag formiddag samles vi til en fælles oplevelse/konkurrence, hvor vi lærer hinanden at kende. Derefter er der frokost i teltet med egen madkurv. Om aftenen er der gallamiddag på en af Samsø's fremragende restauranter.
- Søndag formiddag er der udflugt og frokost et hemmeligt sted på Samsø, som bestyrelsen vælger. Om eftermiddagen uddeles opgaver til den fælles grillaften, som foregår umiddelbart efter Generalforsamlingen kl. 18.
- Mandag er der opbrud, hvor partyteltet tages ned og de først afsejler hjemad.