Verber

Når man skal finde verber:

Tjek om man kan sætte "jeg" foran ordet. Hvis man kan, er det et verbum

• Eksempel: Jeg spiser alle jordbærene selv ("spiser" er et verbum, da man kan sætte "jeg" foran)

Tjek om man kan sætte "at" foran ordet. Hvis man kan, er det et verbum.

• Eksempel: Jeg håber at komme senere. ("håber" er et verbum, da man kan sætte "jeg" foran, "at komme" er et verbum, da man kan sætte "at" foran )

Er der flere verber efter hinanden, danner de tit én tid. (fx har spist, er gået, havde løbet, vil flytte)

• Eksempel: Anders har drømt en drøm ("har" og "drømt" er begge verber, der tilsammen danner perfektum (førnutid), selvom man ikke kan sige "jeg drømt" eller "at drømt" - "drømt" kommer fra verbet "at drømme").

Hvis du vil vide mere:

Når "at" står foran et verbum, kaldes ordet et infinitivmærke eller en infinitivmarkør. Nogen grammatikeksperter siger, at "at" er en selvstændig ordklasse: Nemlig ordklassen "infinitivmarkør", der kun består af ordet "at". Her markeres "at"i stedet for som en del af verbet, der står bagefter "at".

• Eksempel: Hun elsker at rejse. ("elsker" er et verbum, da man kan sætte "jeg" foran, "at rejse" er et verbum, da der i forvejen står "at" foran)

Verber bøjet i forskellige tider kan være svære at genkende, hvis de er splittet op.

• Eksempel: Hun har næsten levet i 100 år. ("har levet" er to verber, der til sammen danner perfektum/førnutid, hvor man kan sætte "jeg" foran "har lavet" - "levet" kommer af "at leve")

Efter "er" kommer der tit enten et adjektiv eller et verbum. Tjek så om det sidste ord kan laves til infinitiv (navnemåde) ved at sætte at foran.

• Eksempel: Brevet er sendt, og hun er glad. (I eksemplet "er sendt" kommer "sendt" fra "at sende" og "sendt" er derfor et verbum, man kan ikke sige "at glade", og "glad" er derfor ikke et verbum - men et adjektiv).