Mini Magi
- Privat pasningsordning ved uddannet pædagog
Hvad tilbyder Mini Magi?
Mini Magi er en privat pasningsordning for børn i alderen 0-3 år, hvor nærvær og omsorg vægtes højt, et alternativ til de ellers store institutioner. Vi er en gruppe på 3-4 børn, i hjemlige og rolige omgivelser, med ture ud i både by og natur. Dagen tager udgangspunkt i børnegruppen og forløber i roligt i tempo med god tid til leg og fordybelse. For mig er det vigtigt at børnenes hverdag er tryg og genkendelig for både børn og voksne. Jeg følger børnenes interesser og nysgerrighed i planlægning af ture og aktiviteter, da børnenes nysgerrighed er drivkraft for læring.
Hvem er jeg?
Mit navn er Catina Jensen, jeg er 35 år og mor til 2 drenge på 8 år og 6 år.
Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet som privat børnepasser de sidste 4 år og har før dette mange års erfaring, i både børnehave og vuggestue. Derudover har jeg læst en kandidat i Generel Pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).
Jeg tror på, at børn har brug for ro til at gro. De har brug for at blive set og hørt i rolige omgivelser, hvor de føler sig omfavnet af tryghed og nærvær, derfor har jeg åbnet Mini Magi, i mit hjem i Søborg.
Jeg er et livligt, kreativt og glad væsen, som har let til leg. Jeg er vild med børns magiske sanseunivers og alt det liv og glæde det indebærer, deraf navnet Mini Magi, da jeg mener at børns tilgang til verden er unik og helt igennem MAGISK.
Mini Magis base
Jeg bor i en lejlighed i hjertet af Søborg med mange omkringliggende muligheder bl.a. legepladser, grønne områder, bibliotek, legestuer, bus lige udenfor døren, s-togs stationer m.fl. Vi har et grønt område med legeplads tilknyttet til lejligheden.
Jeg bor med mine to drenge og deres mormor. Mormor Dorte deltager jævnligt i hverdagens aktiviteter, hvilket nogle dage giver børnene en ekstra voksen og gør det muligt at tage på længere ture ud af huset.
Mini Magis adresse er:
Søborg Hovedgade 132b, 3. th.
2860 Søborg
Hvordan ser hverdagen ud hos Mini Magi?
Vi har faste rutiner i hverdagen, da jeg mener at det giver en tryg og genkendelig hverdag for både børn og voksne.
Vi starter eksempelvis morgenstunden med morgenmad, leg og sang. Senere tager vi ud og oplever verden sammen eller laver en planlagt aktivitet hjemme. Aktiviteter kan f.eks. være ture i naturen, legegruppe, legeplads, bibliotekstur, rytmik, tumletid, kreative aktiviteter så som maling, modellervoks, klippe klistre m.fl.. Senere spiser vi frokost eller madpakker hvis vi er på tur.
Når trætheden melder sig er det tid til vores rolige stund, hvor der bliver puttet og sovet i vogn, nogle dage indendørs andre dage udendørs. De helt små børn bliver tilbudt lur to gange om dagen indtil de er klar til en lang lur midt på dagen.
Om eftermiddagen får vi frugt og en bid mad og efterfølgende står den på leg hjemme eller på vores legeplads.
Ovennævnte er blot et eksempel på hvordan en dag ser ud, da jeg altid tager udgangspunkt i børnegruppens behov og alder.
Mad hos Mini Magi
Mad er inkluderet i prisen og er så vidt muligt økologisk.
Frokosten kan bestå af både kolde og varme måltider og selvfølgelig er der grønt til hvert måltid.
Mellemmåltider består bl.a. af hjemmebag og frugt.
Vi spiser som regel tre faste måltider om dagen, men da børn ofte har brug for mange små måltider i løbet af en dag og måske ikke altid har appetit ved et hovedmåltid, vil der altid være mulighed for at få en bid mad udenfor hovedmåltiderne.
Børnene vil være med til at dække bord og nogle dage være med i køkkenet og med på indkøb, da jeg mener der er stor læring i at tage del i det.
Praktisk
I skal medbringe overtøj og sko, passende til årstiden og skiftetøj, da vi er ude i alt slags vejr.
I medbringer selv de bleer i ønsker.
Hvis dit barn har en særlig bamse, sut eller lign. medbringes dette til vores rolige stund.
I medbringer selv evt. sutteflaske og modermælkserstatning o.lign.
Sygdom
Ved sygdom følger vi sundhedsstyrelsens retningslinier, som findes på:
Pris
Egenbetalingen for en plads hos Mini Magi svarer, til hver en tid, til egenbetalingen i et kommunalt tilbud, da kommunen yder tilskud til 75% af betalingen.
Jeg modtager børn fra alle kommuner, men egenbetalingen kan variere en smule hvis i bor i en anden kommune, da tilskuddet ligesom institutionsplads pris variere fra kommune til kommune.
Pris eksempel med tilskud fra Gladsaxe kommune pr. 1. Januar 2024:
Prisen hos Mini Magi 12.885 kr.
Tilskud i Gladsaxe kommune 9.129 kr.
Dette giver en egenbetaling på 3.756 kr., når I vælger en plads hos mig.
Åbningstider
Som udgangspunkt, arbejder jeg inden for tidsrummet:
mandag - fredag kl. 7.30 -16.00
De nærmere tidspunkter for hvornår netop dit barn kommer og går, aftales individuelt ved opstart.
Kontakt
Kontakt mig endelig hvis der skulle være spørgsmål eller du er interesseret i en uforpligtende samtale eller et besøg hos Mini Magi.
Jeg kan kontaktes via e-mail:
eller på messenger: