Caminoen kaldte bare på mig… Dybt indefra. Jeg har på turen set de mest fantastiske steder, som gjorde dybt indtryk på mig, det var nærmest magisk. Trænger du til ro, selvindsigt og at være ét med naturen, kan jeg kun anbefale Caminoturen med Karina. Alt var tilrettelagt på fineste vis, Karina er meget dedikeret til opgaven.
Jeg sidder på terrassen, stilheden vælter ind over mig i sensommer solen. Jeg har lige afsluttet min MINI CAMINO. Mine skønne caminopiger er sendt hjem. Tænk, at jeg i mit skriv havde kaldt på så smukke deltagere… Hver især satte de sit særpræg på turen. Så hjertevarme, spændende, fulde af visdom, åbne og villige til at dele. Jeg har en fantastisk fornemmelse i kroppen, det blev lige præcis, som det skulle. Jeg havde sat rammen for en mini camino, lavet skitsen, men det var i den grad deltagerne, der gjorde den smuk. Jeg er fyldt op af en indre glæde og dyb taknemlighed. Pigerne tog udfordringerne bid for bid, selv styrtregn og et tordenskrald kunne ikke vippe dem af pinden, det var simpelthen, som skabt til processen. Der blev udvist viljestyrke, gejst og gå på mod både mod kilometerne i det ukendte terræn, men også på det indre plan.
De ”opgaver”, de hver især havde bragt med herned – er blevet “pudset af” ude i naturen…
Jeg er blevet bekræftet i, at naturen er ren medicin og sund for sjælen.
GAMLE RØDDER.
Det er så rørende. Jeg kan blive helt varm om hjertet, når jeg tænker på, hvor meget gamle rødder kan betyde, når de dukker op på ny, i dit liv. Der er gået lang tid. Du havde måske næsten glemt dem, og så lige pludselig, ud af den blå luft, banker de på, i dit liv igen. På en eller anden måde gør det magiske nærvær, at det føles som om, det var i går, i sidst havde kontakt… Det usynlige bånd, der blev flettet ind i livets tæppe for længe længe siden, tryllebinder fortid med nutid og bliver en vigtig brik for din fremtid. Ofte sker disse møder ikke tilfældigt, der er en mening med det. Selvom du ikke lige kan se det med det samme, så vil du opdage, at der er noget du skal slå øjnene op for, måske noget at lære. Du vil opleve, at deres rygsæk har fået nyt indhold. Den er blevet lappet lidt hist og pist for at dække diverse skrammer, og måske har den fået påklistret en etikette. Trods det, er den alligevel yderst smuk og funktionel. Den ligner egentlig den lille rygsæk de bar dengang… Nu indeholder den bare noget, der på en eller anden måde skal deles med dig – fordi det giver mening for dit liv. Jeg er opmærksom og dybt taknemlig når det sker.
Åhhr… jeg glæder mig over sensommerens skift, for den gør det simpelthen så smukt…
Solen briller som sædvanligt i søen, buske og trær skifter farve, det dufter af skovbund, bourgonvillaen anstrenger sig for, at sætte rekorden i blomstringstid og snart ligger bøgebladene sig som et rust rødt tæppe. Det er lige begyndt… knald røde og gule blade lyser op hist og pist. Bjergene ser helt anderledes ud, og når solen kysser dem, og man overgiver sig, og tager sweateren på, så kan det bare ikke blive smukkere…
Det var der… på en støvet sti under solen, smukke scenerier og knald blå himmel, jeg første gang hørte min indre stemme. Der var højt til loftet, og selvom jeg havde gået turen før, så var det lige der, midt i roen og højfrekvens af smuk natur, min indre stemme sagde ” pssst”. Der var hul igennem. Jeg havde en fantastisk dialog, og følte mig lige pludselig, dobbelt så stærk. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det skete, fordi jeg lige netop den dag, havde givet slip på al andet hurlumhej. Jeg var hoppet ud af hverdagen og havde bestemt mig for, at nyde dagen, langt væk fra dagligdagens tummerum. Jeg ville nyde freden, og bare dét der var. Jeg havde ikke brug for andet, end mine ben til at gå på og en beslutning om, at åbne op for alle mine sanser.
Naturen er sjælens legeplads. Her er du ofte uden for alt det, der i dagligdagen trækker i dig, alt det du lige skal nå, eller ikke nåede… Det er her i naturen, sjælen kan ruske lidt i dig – og få dig til at lytte. Stille og roligt trækker den halmen ud af dine ører, tager sløret af dine øjne og åbner dit hjerte.
Så gik jeg der… og glædede mig over blomsterne der bød mig velkommen på deres vej, det høje græs der svejede synkront i vinden, et par sommerfugle der legede tagfat og den lette brise, der støg mig over kinden. Taknemligheden bredte sig i mit indre, jeg følte mig både heldig og fuldstændig. Og så begyndte dialogen inden i. Der var både spilopper og alvor – der var omfavnelse og en hel åben linie… Det føltes som en lille forvandling, og det smukke begyndte at vokse indeni, og der blev plads til mere, til noget andet, noget med mere værdi. Der var plads til kærlighed og glæde.
I og med at det er din indre stemme, dybt inde i dig, så er det de mest fantastiske ting, den sætter i gang. Dine drømme i forstørret farverig udgave, der lige pludselig føles helt rigtigt. Du er ved at vågne op, du genkender langsomt dig selv. Du kan se det hele med andre øjne, anderledes end før. Du ved inderst inde, hvad der er sandt, og den lille flamme blusser op, rejser sig og skinner smukt.
Nogen vil kalde det en flugt. Jeg kalder det opladning. Det føles som om energien bliver renset, genopladet og en ny del af dig titter frem. Stille og roligt sker der en ændring inden i, som gør, at du for hver gang begynder at indse, og leve efter det, du virkelig vil, og som den, du i virkeligheden er. Indsigterne kommer step by step, og det hele bliver langsomt vækket til live. Lykken fylder mere og mere, svarene kommer tydeligt – du kender dem, de giver genklang i dit smukke indre. Indtil nu, har du måske bare skubbet din indre stemme, din visdom væk, fordi det ikke lige passede ind, i den lille verden, der er bygget op omkring dig. Det tager tid, at finde det sande jeg – og hvert et skridt er udfordrende, men fantastisk smukt. Det er en interessant og værdifuld rejse.
Et simpelt, men smukt sted at starte sin rejse, er i NATUREN…
Det er derfor jeg laver mini caminoer ved Gardasøen, så også DU har mulighed for at tage på en vigtig rejse… din rejse. … og det bedste er, at det er dig, der gør den både værdifuld og smuk. <3