Vi må meddele, at vi i projektgruppen har besluttet, at MatematikØen ikke længere skal afvikles.
Vi vil se tilbage på gode oplevelser med en masse skønne børn, der har haft lyst til at kaste sig ud i skøre matematiske opgaver sammen med os. På hyggelig morgensang og -gymnastik, finurlige godnathistorier, matematiske fester, regnormsmatematik og alt derimellem.
Vi skal måle dagen lang
Med linealer er vi i gang
Vi kan tegne figurer flot
Geometri er bare godt
På jagt efter 10’er venner
Sammen med alle dem jeg kender
Til tabeller bliver jeg sej
Matematik er den rene leg
På MatematikØen, vi er afsted.
I naturen, vi leger med
På MatematikØen, med tal og mål
Findes glæde, sang og lejrbål.
Læsø, samsø, sejrø
Måler alle omkring løjesø
Fyn og fanø følger med
Alle sammen tar´ vi afsted
På MatematikØen, vi er afsted.
I naturen, vi leger med
På MatematikØen, med tal og mål
Findes glæde, sang og lejrbål.
En masse matematiske hilsener
Teamet bag MatematikØen
Kommende 6. klasseselever har nu også mulighed for at deltage på MatematikØen.
Grundet udvidelse og efterspørgsel har vi valgt, at elever der skal starte i 6. klasse efter sommerferien nu også kan deltage på læringscampen.
Undervisningen vil være opdelt således:
3. og 4. klasse
5. og 6. klasse
Flere af aktiviteterne, spisning, leg og sovepladser vil være fælles, mens fagspecifik matematisk undervisning opdeles grundet elevernes forskellige forudsætninger og niveau.
Matematik findes over alt - så lad dit barn få indblik i denne verden?
Vi ønsker på MatematikØen at vække gejsten hos alle børn til at lege og arbejde med matematik - både den matematik man kan se, og den der forekommer usynlig.
Derfor inviterer vi børn, som efter sommerferien starter i 3., 4. , 5. eller 6.-klasse, til at deltage i MatematikØen - en sommercamp, der beskæftiger sig med leg, venskaber og matematik.
MatematikØen bygger på at skabe motivation og glæde gennem gode oplevelser med matematikken i nye, spændende og udforskende rammer.
MatematikØen var i finalen til Innovationsprisen 2017. Innovationsprisen 2017
MatematikØen blev nomineret til fællesskabsprisen 2017, hvilket vi er meget beærede over.
Kontakt: Matematikoen@gmail.com