Det skrives som en brøk uden brøkstregen, til højre for nøglen og eventuelle faste fortegn. Takterne angives kun i første (øverste) nødesystem:
Brøkens tæller angiver hvor mange taktslag hver takt består af, mens nævneren angiver tællenoden, dvs den nodeværdi der repræsenterer ét taktslag. Nodeværdien i brøkens nævner fastsættes ud fra halvnoder eller delsnoder, så fx kan det være 2=halvnode, eller 4=4-delsnode, 8=8-delsnode osv, men i princippet kan det være hvilket som helst tal. I eksemplet foroven er der tre 4-delsnoder i en takt.
3/4-takt (trefjerdedelstakt) har 3 taktslag i hver takt, og hvert taktslag er repræsenteret af en 4.-delsnode.
Tæller man 3/4-takt tæller man:1-2-3-1-2-3-1-2-3... osv, hvor man ved en 4/4-takst tæller: 1-2-3-4-1-2-3-4-1-2-3-4... osv.
Er det en 4/4 tak angives det ofte med c.
Tager man et kig på 4/4 skal summen altid være 4, det vil sige at det sakl indeholde nodeværdier og pauser med en samlet varighed der svarer til fire 4-delsnoter.
Nodestystemet ved siden af er forenklet med én nodelinje, dette bruges ofte til notation af rytmer uden en egentlig tonehøjde.
Når man skal spille, klappe eller synge en rytme noteret på noder skal man først have en pulsfornemmelse et sted i kroppen, det kan være ved at vippe med foden i takt med pulsen. Hvis et tempo er angivet i noderne burde man følge pågældende angivelse, til fordel kan man skrue lidt ned for tempoet hvis det er første gang man spiller det eller det er svært. Hvis der ikke er angivet tempo skal man selv bestemme noget der passer til stykkets karakter og udtryk, eller hvis man allerede kender det så har man nok en fornemmelse af tempoet.
Herunder er en oversigt over de forskellige nodeværdier og deres tilsvarende pauser. Til venstre er nodeværdierne og pauserne skrevet op enkeltvis, og til højre er nodeværdiernes længde i forhold til hinanden vist:
Nodeværdierne er dannet efter et halveringsprincip, hvilket betyder at varigheden halveres hver gang man går en nodeværdi ned: en halvnode varer halvt så langt som en helnode osv. Nodeværdierne viser altså tonernes varighed i forhold til hinanden.
Hver nodeværdi har en tilsvarende pause med samme længde som nodeværdien selv. Pauser kan brugest til at notere pauser i en stemme, altså hvis en sanger skal synge noget tydeligere. Pauserne kaldes helpause (helnodepause), halvpause (halvnodepause), 4.-delspause osv. Helpausen anvendes også som heltaktspause, hvilket vil sige, at den uanset taktenslængde angiver, at der skal holdes pause i hele takten. Nodeværdierne og pauserne noteres altid på det taktslag, hvor de indtræder, undtagen heltaktspausen der noteres i midten af takten.
Der er tre typer nøgler: G-nøglen, F-nøglen og C-nøglen. De bruges til at fastlægge tonehøjden, altså hvilken tone den pågældende node skal spilles i. Nøgler noteres altid i starten af nodesystemet
G-nøglen: G-nøglen som man også kalder diskantnøglen, fastlægger at tonen g, over midter-c, er placeret på 2. linje i nodesystemet. G-nøglen snor sig omkringden nodelinje hvor g ligger.
F-nøglen: F-nøglen kaldes også basnøglen, fastlægger at tonen f, under midter-c, er placeret på 4. linje i nodesystemet. F-nøglens to prikker omkrandser den nodelinje hvor f ligger.
C-nøglen: C-nøglen findes i to forskellige udgaver kaldet altnøglen eller bratschnøglen og tenornøglen., som fastlægger at midter-c er placeret på henholdsvis 3. og 4. nodelinje. C-nøglens midte udpejer den nodelinje, hvor midter-c ligger. C-nøglen brues ikke ofte.
G-nøglens nodesystem
F-nøglens nodesystem
C-nøglens nodesystem
Tonika: Tonika er treklangen beliggende på toneartens første trin fx. i C-dur: C. Tonika er udgangspunkt, hvilepunktet og her man føler os "hjemme".
Subdominant: Subdominant er treklangen beliggende på toneartens fjerde trin fx. i C-dur: F. Subdominanten kan beskrives som "kortvarigt ude".
Dominant: Dominant er treklangen beliggende på toneartens femte trin fx. i C-dur: G. Dominanten er den der leder tilbage til tonika.