Til start satte jeg tempoet til 80 BPM og takterne til 3/4. Så valgte jeg et klaver, Grand Piano, til at lave min melodi. Da melodien starter med en G-nøgle, placerede jeg første node G over midter C'et, altså C2.
Jeg havde lidt svært ved at forstå hvordan de forskellige noder skulle placeres i forhold til takterne, siden det var 3/4 og ikke 4/4 som jeg ellers kender. Jeg kom til at gøre det alt for hurtigt... Men jeg fik lidt hjælp af nogle andre til hvordan det virkede, så jeg fik fikset det så det passede med takterne.
Så tilføjede jeg akkorderne, der skulle vi bruge C, G og F akkorderne. Når man tæller akorder kan man tælle 4 og så 3, så ved C akkord tæller man fra C 4 så man ender ved E og derfra 3 så man ender ved G. Jeg startede igen i C2 og talte derfra op af klaveret så jeg fik de korrekte noder.
Jeg var så god at jeg havde lyttet efter hvad Christian sagde omkring akkorderne og med at tælle dem, så det var det jeg gjorde, men jeg skulle dog inden lige ind på musikipedia og hurtigt læse hvad akkorder nu var, da jeg slet ikke var nået så langt da han sagde det. Dog da jeg nåede ned til anden nodelinje blev jeg forvirret over hvorfor der ikke stod nogen akkord, men så var jeg så heldig at nogle af de andre i klassen fortalte mig at man så bare gentog den samme som før, men man undlod at skrive den.
Ellers havde jeg ikke nogen yderligere problemer med at få det lavet, for efter den første C akkord, kopirede jeg bare det stykke og rykkede den så det passede med de andre akkorder der kom efter.
Til sidst tilføjede jeg basstemmen, siden der stod en F-nøgle skulle jeg starte under midter-c som er C2, og da første node var c, måtte det dermed være C1.
Det forvirrede mig lidt i starten siden der ikke var fyldt helt ud, så jeg satte noderne så de var lige efter hinanden ligesom med melodien, men det lød ikke rigtig. Så prøvede jeg at dele dem op som på billedet under af noderne, og så passede det med melodien og lød rigtigt.
Den originale "Der bor en bager" indspillet af mig kommer dermed til at lyde sådan her:
Jeg har valgt at jeg i min egen version gerne vil prøve at lave "der bor en bager" om til et house beat. Så jeg starter med at sætte tempoet op til 120, da det typisk er tempoet house spilles i, og så vil jeg finde nogle lidt elektroniske musikinstrumenter og noget trommemaskine af en slags, da det tyspisk også er i house musik.
Jeg ændrede melodi instrumentet fra Grand Piano til E-Piano Wurli så det lød sådan her:
Det samme gjorde jeg med akkorderne, denne gang med - E-Piano Old School. Og det lød sådan her:
Så ændrede jeg baslinjen til B Seven Bas, så det kom til at lyde sådan her:
Jeg valgte så at skrue lidt ned for både bas og akkorder, da det støjede en del i det samlede billede. Så det nu lød sådan her tilsammen:
Nu begynder det mere spændende. Jeg tilføjede så DS Drum Rack og lavede noget melodi af en slags:
Og så tilføjede jeg 808 Core Kit og lavede igen endnu en melodi som passede med DS Drum Racken:
Derefter tilføjede jeg Ambient Encounters Bass, hvor jeg lidt fulgte akkorderne og skruede ned for det da det lød list sjovt når det var højt:
Igennem hele opgave 2 har jeg så vidt som muligt testet om det stadig passede til at danse house, siden jeg godt selv kan nogle basis moves til house stilarten. Det hjalp egentlig rigtig meget, da det sørgede for at tempoet passede med movesene. Dog var det lidt svært at lave en house version af "der bor en bager", da det typsik er på 4/4 takt og ikke 3/4 takt som der bor en bager er. Men jeg tog udfordringen og prøvede alligevel! :)
Samlet set kommer det til at lyde sådan her, og det er også den færdige udgave:
Og her er der en version der havde et klaver som ikke lød ordentligt, men det er den over den her som er den rigtige :)