Forord
Jeg sidder i sofaen med min kaffe og ser på juletræet og tænker tilbage på mit liv. En smule nostalgisk, lettere filosofisk, nøgtern og nyder øjeblikket. Der dufter af friskbagte småkager i huset. Træet er en flot ædel gran med gammel og ny julepynt. Lysene er LED lys med fjernbetjening og ligner de levende lys fra barndommens juletræ.
Jeg er taknemmelig for, at det lykkedes mig at komme op igen efter mit fald. Jeg har haft et spændende liv med medgang og modgang og masser af oplevelser. Ville jeg gøre noget om, hvis jeg kunne? Nej egentlig ikke. Dette er mit liv, min skæbne og mine valg. Hvad har gjort, at jeg sidder her i stuen og eksisterer som menneske, og ikke hænger på bænken i parken med en flaske sprut? De gamle vikinger mente, at de tre norner for foden af livets træ Yggdrasil sidder og spinder vores skæbne.
Jeg læste igen den SMS, som dronningens adjudant havde sendt mig; »Jeg omtalte din bog for Dronningen og overrakte dit signerede eksemplarer til hende. Vi talte lidt om piratoperationerne. Majestæten blev glad for bogen og bad mig specifikt om at takke dig mange gange.«
»Nu er jeg kongelig hofleverandør« sagde jeg til min hustru Lene, som returnerede med »Ja ja, bliv nu ikke for selvfed«, alt imens hun smilede til mig med sit vidunderlige smil, som kan vende en dårlig dag til en god dag for mig. Jeg funderer atter over, hvad der gjorde, at jeg igen fandt lyset og vandt over mørket. Jeg må have en robusthed i mig, en medfødt styrke, og en kærlig ballast som er blevet formet i min barndom. En solid grund kerne, der blev styrket af min officers gerning. Jeg er nødt til at fortælle min historie.
En bog om mit liv som folk måske kan genkende en smule af sig selv i. Med mig som mennesket i bogen. Henrik på 55, dansker, officer, veteran, menneske, ægtemand og far til fire samt to i bonus.
”Thi det store er ikke at være dette eller hint, men at være sig selv; og dette kan ethvert menneske, når han vil det.” Søren Kierkegaard, 1843.
