Lokalt Udviklingsråd for Løkken og Omegn (LULO)
Vedtægter
Udviklingsrådets område er Løkken og Omegn
Udviklingsrådet er organiseret ved være koordinerende råd for udvalg/arbejdsgrupper
Rådet består af repræsentanter fra foreninger, virksomheder, institutioner og borgere i lokalområdet, som har interesse i områdets positive udvikling – for eksempel, men ikke udtømmende – foreninger som Løkken.dk, Løkken Borger- og Håndværkerforening, Løkken Miniby, GVL, VROR, Gågadegrundejerforeningen, Grundejerforeningen Sømærket mfl., institutioner som Løkken Skole, Børnehaven Hyttefadet mfl., Netværk som ”Løkken udvikler sig sammen, Løkken.dk netværket mfl., men også borgere uden tilknytning til ”organisationer” .
Rådet vælges på et årsmøde som afholdes årligt XXXXX i april måned.... ??
Årsmødet er rådets øverste myndighed. De af rådet trufne afgørelser kan af enhver borger/ ”organisation” indbringes for årsmødet. Enhver borger/”organisation” med relation til området defineret i som er fremmødt på årsmødet, har én stemme. Beslutninger på årsmødet træffes af de fremmødte med simpel stemmeflerhed.
Dagsordenen for det ordinære årsmøde skal omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Udviklingsrådets aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år.
3. Behandling af indkomne forslag
4. Valg af medlemmer af bestyrelsen.
5. Valg af suppleant.
6. Eventuelt.
Under ”eventuelt” kan der ikke sættes forslag under afstemning.
Udviklingsrådet består af 7 personer samt 2 suppleanter
Som udgangspunkt har flg organisationer 1 fast sæde i rådet:
Løkken Borger- og Håndværkerforening
Løkken.dk
Netværket ”Løkken udvikler sig sammen”
Disse organisationer udpeger selv disse repræsentanter.
Øvrige pladser vælges af årsmødet.
Udviklingsrådet vælger en formand og en sekretær.
Enhver der har tilknytning til området, har ret til at få et angivet emne vedrørende udviklingsrådet behandlet af årsmødet, idet forslag fremsættes senest 3 uger før årsmødet.
Dirigenten afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde, stemmeafgivningen, dennes resultat og andre tvivlsspørgsmål opstået under årsmødets afvikling. Afstemning sker ved håndsoprækning, medmindre årsmødet eller dirigenten bestemmer, at afstemningen skal være skriftlig. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Ekstraordinært årsmøde afholdes når bestyrelsen finder anledning dertil, når det til behandling af et angivet emne begæres af mindst 25 personer med relation til området, eller når et tidligere årsmøde har besluttet det.
Der optages referat af årsmødet. Referatet underskrives af dirigenten og udsendes senest 14 dage efter årsmødet.
Et årsmøde indkaldes af udviklingsrådet med mindst 5 ugers varsel. Indkaldelsen skal angive tid og sted for årsmødet samt dagsorden.
Indkaldelse skal ske ved lokale opslag / via sociale medier / foreningens evt. nyhedsmail arkiv, samt om muligt direkte til ”organisationer” i området.
Udviklingsrådet har ledelsen af anliggender - herunder udøvelse af de administrative opgaver, som er henlagt til udviklingsrådet. Der arbejdes projektorienteret og i størst mulig udstrækning ved brug af ”projektudvalg” bestående af personer fra området, der ”brænder for” projektet.
Udviklingsrådet skal sikre løbende dialog/kontakt med borgerne/”organisationerne” via dialogmøder, infobreve, netværksmøder etc.
Fremkommer der forhold, hvorom svar ikke kan findes i nærværende vedtægter, er udviklingsrådet pligtig efter bedste evne og overbevisning at afgøre og løse disse. Sådanne sager skal dog fremlægges til godkendelse ved førstkommende årsmøde. I særdeles vigtige anliggender skal udviklingsrådet indkalde til ekstraordinært årsmøde.
Udviklingsrådets formand indkalder til bestyrelsesmøde så ofte anledning findes at foreligge, samt når to medlemmer af udviklingsrådet begærer det. Formanden er forpligtet til at påse, at der afholdes mindst 4 årlige udviklingsrådsmøder.
Således vedtaget på udviklingsrådets stiftende årsmøde den ____.