Jeg elsker at stille spørgsmål.
Når jeg er til fødselsdag, julefrokost eller en anden festlig lejlighed, har jeg ofte en quiz med i baglommen. Mest fordi jeg synes, det er sjovt - og fordi jeg ikke kan lade være.
Når jeg ikke er quizmaster, stiller jeg i mit virke som journalist også masser af spørgsmål i jagten på gode historier.
Ellers kan jeg fortælle, at jeg er født i 1991 og opvokset i Vestjylland. I dag bor jeg i kongebyen Jelling med min dejlige familie.
Velkommen til.
Anders Kynde, indehaver af KyndeQuizzen
Hvad siger andre om KyndeQuizzen?
"Anders arrangerede en virtuel pub quiz for Tivoli Medarbejderforening, og det var en stor succes!
Anders er en dygtig quizmaster, som laver opfindsomme spørgsmål og har supergodt styr på alle detaljer – det er nemt og overskueligt at gå til (også for deltagere, som måske ikke er så ’tekniske’).
Stor anbefaling herfra til Anders’ virtuelle pub quiz! Vi gør det meget gerne igen."
- Tina Schmidt, Tivoli Medarbejderforening
"Byens Café lagde i foråret 2020 lokaler til en velbesøgt pub quiz arrangeret af quizmaster Anders Kynde. Cafeen var fuld af glade folk, der dystede mod naboer, venner, familie og kolleger. Absolut en sjov og festlig aften... og der var mange opfordringer til at gentage arrangementet. Men så ramte coronaen, og der blev lagt en dæmper på den slags arrangementer... og dog !
Man er vel ikke inkarneret quizmaster for ingenting, og Anders har nu udtænkt pub quiz online. Så i januar 2021 kunne Byens Café og ikke mindst Anders invitere til quizaften. 23 hold dystede i de mange forskellige kategorier hjemme fra stuerne, og der var god stemning i chatten, - der blev kommenteret, sendt hilsner og en lille skål i ny og næ. Byens Café sørgede for præmier og et godt madtilbud til afhentning inden quiz. En sjov oplevelse, der skabte noget fællesskab på tværs af havehækkene i Jelling."
- Eva Guldmann, Byens Café