Jeg savnede meget at kunne besøge museer under Corona-nedlukningen. Så da de åbnede igen, kridtede jeg skoene, og gik i gang. Jeg tog en selfie på hvert museum og lagde det på Facebook - her er et album med dem alle. Nedenfor er en kronologisk liste med kommentarer.
22. maj: ARoS. Så er ARoS åben. Tak til Erlend G. Høyersten for kampen for kulturen. Måske betegnende at Mythologies har undertitlen The Beginning and End of Civilisations. Måske er der også søgt inspiration i Rytterfægtningen ved Aarhus 31. maj 1849
25. maj: Den Gamle By Så er Den gamle By åben. Dog med indkørsel forbudt ved en del døre, fordi husene er blevet ensrettede.
26. maj: Moesgaard Museum. Så er MoMu også åben. Dejligt igen at komme rundt i udstillingerne og nyde den gode formidling.
27. maj: Stenomuseet. På besøg på Steno museet. Med passende påklædning på opsendelsesdagen for SpaceX's Crew1 - som dog blev udsat pga. dårligt vejr.
28. maj: Museum Ovartaci. Åndelig føde i stedet for leverpostejmadder i frokostpausen. Museum Ovartaci bor for tiden næsten ved siden af min arbejdsplads, indtil de rykker ud i Journalistskolens betonhus, som journalisterne nu har forladt. De bor nu lige ved siden af min arbejdsplads. Finurligt!
29. maj: Væksthusene. Så er Væksthusene i Botanisk have også åbne. Når man ikke kan rejse ud, kan man da besøge nogle af planterne fra fjerne steder
30. maj: Naturhistorisk Museum. Dejligt med museer i Universitetsparken. I dag på besøg på Naturhistorisk Museum. Jeg håber at det forbliver på stedet. Her er løvemontren som altid har været der!
31. maj: Så er jeg på Antikmuseet. Og har fundet Apollon. Det er passende på dagen hvor Endeavour kobles sammen med ISS
1. juni: Skulpturparken. Uta har foreslået at jeg skulle besøge Nationalmuseet. Så jeg kørte til København. Men det er jo lukket om mandagen! Derfor er jeg kørt til Skulpturparken i Birk. Der havde Martha og jeg den sidste kunstoplevelse sammen. Den er vist nok lukket pt, men jeg sneg mig ind. De er vist ved at flytte stien tilbage til den oprindelige placering. Og det er godt og rigtigt.
2. juni: Aarhus Søfartsmuseum. På besøg på Aarhus Søfartsmuseum. Det drives af en flok frivillige i en samling containere. Byen bør lave et permanent museum ved Lodstårnet hvor søfartens og havnens historie formidles og gerne med akvarier, som børn elsker at se på.
3. juni: Det Danske Gartnerimuseum. Ved det store auktionsur på Det Danske Gartnerimuseum i min hjemby, Beder. Museet er dog ved at lukke da JU (Beder Gartnerskole) skal bruge bygningen. Samlingen flyttes til Det Grønne Museum på Gl. Estrup.
4. juni: Kvindemuseet Så blev det tid til et besøg på Kvindemuseet
6. juni: På besøg på Spejdermuseet Selvom jeg aldrig har været spejder, er det interessant. Og man kan jo altid lære noget nyt
8. juni: Den Gamle By har sit eget Musæum. Her er blandt andet et "Sværd skjænket 1861 af Kong Frederik VII til Byens Raadhus". Det er ganske vist
9. juni: Med luft i håret i Kunsthal Aarhus Skulpturpark.
10. juni: Museum Aarhus: På besøg i "Aarhus fortæller" belyst nedefra af et bykort foran en sporvogn, en telefonboks og en container
11. juni: Dokk1 rummer meget. Blandet andet udstillingen DokkX om teknologiske muligheder for leg, læring - og hjælp, når der er noget, man ikke kan
12. juni: Man bliver aldrig for gammel til at lege. Så i dag besøger jeg Legetøjsmuseet.
13. juni: Ser udstillingen "All Solid melts into Air" i KunstPakhuset - ovenikøbet til ferniseringen. Dog kom jeg efter taler og vinservering.
14. juni: Klosterlund Museum - På besøg på tørvemuseet ved Bølling Sø.
15. juni: På 100-årsdagen for Genforeningen besøger jeg Dansk Plakatmuseum, hvor der er fin udstilling med plakater fra genforeningsafstemningen. Jeg har dog været her ved tidligere besøg i Den Gamle By. Første gang ved genåbningen, hvor jeg savnede afstemningssedlerne. Nu har jeg lånt mine til udstillingen. Hvis du vil se dem, må du selv besøge udstillingen.
16. juni: Silkeborg Museum - Så fandt jeg tid til at besøge Tollundmanden og Elling kvinden.
17. juni: Godsbanen er nok mest et sted hvor man skaber ting. Men der er også udstillinger, så det kommer med på listen. Gad vide om kosten og spaden er et kunstværk.
18. juni: Så er Vikingemuseet også åbent, så jeg besøger gamle Aros.
19. juni: Tiden går. Så hvad er mere passende end at gå på Urmuseum?
20. juni: På besøg på Det Grønne Museum med mange fine fortællinger.
20. juni: Grevens arbejdsværelse på Det Danske Herregårdsmuseum
21. juni: Besættelsesmuseet: Den nye udstilling skulle åbne i april i forbindelse med jubilæerne for besættelsen og befrielsen. Men den er blevet udsat. Så jeg må nøjes med at se vinduerne til fængselscellerne.
27. juni: Horsens Museum: Halv-selfie i særudstillingen om Besættelsen.
27. juni: Horsens Kunstmuseum: Kviumsk billedfinurlighed.
27. juni: Dansk Industrimuseum: Ved lokomobilet i den store maskinhal.
28. juni: Ved kraniesamlingen i Øm Kloster.
28. juni: Gl. Rye Mølle og Træskomuseum: Interiør fra flygtningebarak for tyskere efter anden verdenskrig.
28. juni: Skanderborg Bunkerne: Studie af Enigma-kodemaskine
30. juni: Dansk Motor- og Maskinsamling: Danmarks største vandretliggende Dieselmotor
30. juni: Museum Østjylland Grenå: Ved Dystrupsværdene - 8 sværd fra bronzealderen
30. juni: Kattegatcentret: Under angreb af en haj. Good bye and thanks for all the fish
10. juli: Strandingsmuseum St. George: Ved det opdækkede bord i udstillingen
14. juli: Ved Ymerbrønden på Faaborg Museum
14. juli: Den Gamle Gård: Faaborg-runestenen med indskriften Aslak
15. juli: Egeskov Slotsmuseum: Ser på Oldsmobile og andre gamle biler - samt meget andet
18. juli: Djurslands Jernbanemuseum: Ombord på lokomotivet VNJ9
18. juli: Stenvad Mosebrugscenter: Tørvetrilleren er rullet ud i mosen
18. juli: Bundgarnsmuseet: Så er det vist ved at gå i fisk...
26. juli: Jeg har - vist nok - besøgt Haurum Museum. Det har ikke været lukket pga. Corona krisen, da det kun skulle have åbent en dag i år: i dag! Men der var ikke et øje i sigte. Dog dukkede der er andet par op, som også ville besøge museet. Finurligt
2. august: CHP&EA museum Samling af Else Alfelts "Universets blomst" endog i gulvtæppet
2. august: Heart: 10-års jubilæums udstilling på Heart. Bl.a. Alijca Kwade: Freytag 21. Juni 2013, som består af syv metalkuber og en lille guldbarre.
5. august: Danmarks Forsorgsmuseum: I gang med dagens dont på måtteværkstedet.
5. august: Naturama: Ser på dyr i en mærkelig belysning i Svendborg.
5. august: Tåsinge Museum: Med Elvira Madigan og Sixten Sparre på museum.
6. august: Fængslet: Ak ja. Så blev det en celle i Horsens
12. august: Jysk Automobilmuseum: Blandt Ford T og A samt mange andre fine biler
13. august: Museum Østjylland : I samtale med familie fra middelalderen
13. august: Randers Kunstmuseum: Ved kæmpebjørnekloen i FLORAsærudstillingen
13. august: Gaia Museum Outsider Art: Ved tændstikstol (med tilhørende maskine)
13. august: Håndværksmuseet i Randers: Ser på Randers handsker
15. august: Museum Jorn: Ved Stalingrad med ansigtsmaske
15. august: Papirmuseet: Med et ark håndlavet papir lavet i karret i baggrunden
23. august: Silkeborg Bunkermuseum: På besøg med ansigtsmaske, så jeg ikke bliver genkendt
23. august: KunstCentret Silkeborg Bad: Voksne må gerne prøve at sætte gang i mobilen "Fred og frihed". Jeg undlod dog og ingen andre havde lyst.
24. august: AQUA Akvarium & Dyrepark: I den rene sø med en gedde
29. august: Blichermuseet på Herningholm: Ved herskabets middagsbord, med en spansk kappe i baggrunden til uvorne.
29. august: Textilforum: Så er jeg på stoffer
12. september: Gellerup Museum: På besøg på Gellerup Museum. En rigtig fin tidslomme, de r bør bevares. Tak til Janus Boye for den arrangerede rundvisning.
13. september:Fregatten Jylland: Ship ohøj!
13. september: Glasmuseet: Trondur Paturson: Det kosmiske rum
13. september: Det Gamle Rådhus: På arbejde...
13. september: Ebeltoft Kunstforening: Keramiske både og Fregatten Jylland udenfor vinduet af Tinghuset/Det ikke så gamle rådhus.
18. september: Koldkrigsmuseum Langelandsfort: Vi holder øje med russerne...
18. september: LOLA - Museum Lolland-Falster: Begklumpen som Lola bed i for 5.700 år siden og hvorfra man har hentet hendes DNA
18. september: Fuglsang Art Museum: På vej mod Møn er det passende med et billede af P.C. Skovgaard af Møns Klint
19. september: På besøg på Lodsmuseet. Måske Danmarks mindste museum.
19. september: Møns Museum: Ved en sildetønde foran en kirkedør fra Sværdborg fra 1593
19. september: Thorsvang, Danmarks Samlermuseum: Tobaksbutikken sælger også sprut. Og så er der myriade af andre ting ...
20. september: H. C. Ørstedudstillingen, Rundetårns Bibliotekssal: Ved H. C. Ørsteds forsøg, hvor han påviste elektromagnetismen
20. september: Rundetårn: Ved planetmaskinen i Rundetårn
20. september: Nationalmuseet: Ved Andreas Mogensens rumdragt
3. oktober: Memphis Mansion Randers: Elvis' guitar, plakater mv på Graceland Randers.
3. oktober: Randers Regnskov: Jeg hygger mig med komodovaranen
17. oktober: Koldinghus: Ved indgangen til Jim Lyngvild udstilling.
17. oktober: Jeg er ikke på Aarhus Rådhus men i Arne Jacobsen udstillingen på Trapholt
9. november: På besøg på AGF museet, arrangeret af Janus Boye. Meget interessant at lære noget nyt.
... og så blev der lukket ned igen pga. anden bølge.