Kommunikationsmodeller

Støj er en betegnelse for det, der forhindrer budskabet i at nå frem til modtageren. Det kan være støj fra afsenderen, fra selve kommunikations-produktet eller støj i transmitteringen. Det kan være fysisk larm fra omgivelserne/ et dårligt videosignal / et forstyrrende design af kommunikationsproduktet / en negativ forståelse af afsenderen fra før.

Kodning (eller indkodning) er begrebet for hvordan afsenderen går fra sin kommunikationsidé til at give ideen et fysisk udtryk. Afsenderen starter med at ville noget - og vælger så fx at lave en et opslag på Facebook, der ser ud på en bestemt måde og bruger nogle bestemte ord.
Afkodningen er den proces, hvor modtageren har fundet opslaget - bruger sin evne til at læse det - forholder kommunikationen til det modtageren forstår i forvejen - og kommer frem til en forståelse af budskabet, her kaldet beskeden. 

LEAP modellen

Lånt fra Systime-bogen Kommunikation og IT C.:
Modellen er udviklet til at beskrive og analysere kommunikation i sociale medier.
Det gælder om at 1. lytte til, hvad modtagergruppen vil have, 2. involvere dem,3. få modtagere til at gøre noget/ændre holdning, 4. få modtagere til at blive aktive i kommunikationen og dele indhold og budskab, så informationen kommer videre.  

Modtagerne er ikke længere passive.. nu er de aktive og kan spille en aktiv rolle i kommunikationsprocessen!

• Listen (lyt - afspejl det, der allerede foregår)

• Engagement (involvering)

• Action (mulighed for køb eller videre læsning)

• Pass it on (del).

Listen: Start med at undersøge, hvad der tales om på sociale medier og undersøg afsenderens "tone of voice": Hvordan formidler afsenderen normalt sine budskaber? Hvilke memes eller musiknumre er oppe i tiden, og er der en trend, du kunne bruge i kommunikationen? Listen handler om at lytte til modtagerne og få et overblik over det generelle mediebillede, inden du selv kaster information ud på nettet. Det er derfor også værd at undersøge – og lytte til – de kommentarer, brugerne har til den kommunikation, der allerede er lagt ud. Er der noget, du skal tage højde for?

Engagement: Få interaktion på siden, skab klik, reaktioner og kommentarer, som giver liv og aktivitet og som involverer brugerne – måske på en måde, så brugerne opnår et internt fællesskab. Den typiske metode er at skrive et retorisk spørgsmål, som brugerne kan svare på, og nogle gange er det koblet med en konkurrence. Det handler også om at få modtagerens følelser i spil, for jo mere følelsesmæssig appel, desto mere interaktion, hvilket også understøttes af algoritmerne på sociale medier, som vil fremhæve de opslag, som flest brugere er engagerede i. På internettet gælder det, at trafik skaber mere trafik.

Action: Få brugerne til at handle aktivt på din kommunikation, så de klikker, køber eller læser mere om dine produkter eller budskaber. Action i LEAP-modellen svarer derfor til Action i AIDA-modellen.

Pass it on: Kan du skabe en kommunikation, som andre har lyst til at bringe videre? Og hvad skal der til, for at brugere gider dele dit budskab. Humor? Patos? Konkurrence? Her gælder det om at kende målgruppen og vide, hvilke strenge der skal spilles på. Ultimativt går du viralt og opnår høj popularitet og massiv spredning på nettet. Dette er dog meget vanskeligt at opnå, da brugernes adfærd er svær at styre, og de kritiske brugere er skeptiske over for at dele budskaber. 

• Jeres gruppe har valgt et eller flere problemer til jeres præsentation. 

• Snak i gruppen: Er det en del af problemet, at brugerne er involveret i at dele  og sprede information og indhold fra centrale opinionsledere?

Sepstrups kort over informationspotentiale.
Det er nemmest at påvirke en målgruppe, som oplever at de har et informationsbehov, og hvor kommunikationen opfattes som relevant (altså gruppe 1). Det er håbløst at ændre holdninger/vaner/forståelse for dem, der ikke har behov for information og som ikke finder budskabet relevant.