Du står nu med den første prototype til et site til Kulturcafé Oskar. Måske er det en lo-fi prototype i papir eller du er måske sammen med din makker klar med noget på skærmen, der ligner et foreløbigt bud på et website.
Prototypen skal nu bruges til at afprøve, om I er på vej til at opfylde kravene til produktet, og om der er fejl, ting I har glemt, eller om der er noget, I ikke har tænkt over kunne være en god i dé at få med i produktet.
Vi kigger nærmere på den metode, man kalder tænke-højt-test, og vil benytte nogle af de principper, den bygger på.
Der skal gennemføres mindst 2 omgange med afprøvninger hvoraf mindst en skal være på skærm. En omgang kan godt indeholde flere tests.
Mellem testomgangene skal der evalueres og foretages ændringer på baggrund af resultaterne.
Forberedelse
Bliv enige om, hvilke krav, I vil teste for om er indfriet
Læg en plan (hvem leder og hvem registrerer?)
Definer opgaver, som testpersonen skal udføre
Sæt jer ind i Screencast-o-matic eller lignende værktøj til skærmoptagelse. Der er fri adgang til fuld version af Screencast-o-matic gennem https://www.skoletube.dk/ Tutorial findes ude til højre
Find en eller flere egnede testpersoner - start med dem fra jeres netwerksgruppe
Gennemførelse
Sæt prototypen op så den bekvem at teste for testpersonen
Instruer testpersonen om, hvad der kommer til at ske
Start skærmoptagelse (gælder ikke ved lofi-papir-prototype). Husk at få lyd med!
Lad testpersonen udføre de planlagte opgaver på prototypen
Få testpersonen i tale om det, han/hun foretager sig og forventer. Det kan en gang i mellem blive nødvendigt at spørge - f.eks. "hvorfor gør du det her? eller "hvad regner du med at finde bag dette link". Testpersonen kan måske også gå i stå eller fare vild. Så kan det være nødvendigt at hjælpe og forklare
Registrer hvad testpersonen gør (ikke så meget hvad han/hun mener) - suppler videooptagelsen med noter (så bliver det nemmere at huske det vigtige)
Kommunikation af resultat
Diskuter resultaterne af testen – hvor var der problemer og hvad virkede?
Skriv konklusionerne ned
Følg op i designet. og foretag ændringer i prototypen
På dit StudieWeb skal du:
kort med egne ord forklare, hvad tænke-højt-test generelt går ud på
beskrive hvordan I har tilrettelagt jeres test
vise hvordan testen forløb med noter og video
kort forklare hvad testen viste og hvilke ændringer, I planlægger på den baggrund