Saunagus-kalender🌿
(hver onsdag kl. 18:30 og søndag kl. 10:00)
Januar:
18/1 – Stine V
21/1 – Stine V
25/1 – Stine V
28/1 – Stine V
Februar:
4/2 – Stine V
11/2 – Nadia
15/2 – Stine V
18/2 – Stine V
21/2 – Marathongus med Nadia og Stine V
25/2 – Stine V
Kom og oplev vores hyggelige SaunaGus – en skøn kombination af klassisk sauna, æteriske olier, afslappende musik og mulighed for en forfriskende dukkert i koldtvandskarret eller direkte i fjorden. Det er en dejlig og enkel måde at finde ro og balance i både krop og sind.
Hvad skal vi:
Under ledelse af vores dygtige gusmestre, vil du blive guidet igennem en terapeutisk oplevelse, der ikke kun lindrer muskelspændinger og forbedrer blodcirkulationen, men også bringer balance til dit sind og reducerer stress.
Din oplevelse begynder med en kølende dukkert i koldtvandskaret, og herefter venter tre runder af varm, helende SaunaGus, hver af 10-12 minutters varighed. Mellem runderne kan du forkæle dig selv med en fornyende dukkert, lækre snacks og en nærende behandling til din hud med vores hjemmelavede body scrubs.
Badetøj
2 x håndklæder – til at sidde på i saunaen og et til at tørre dig
Badesandaler
Badekåbe eller lignende efter årstiden
En fyldt vandflaske
En uldhue kan også være nyttig for at undgå overophedning i saunaen
PRIS
Saunagus: 235,-
(inkl. sukker/salt scrub & varm ingefærsdrink)
TILMELD DIG
Klippekort: 1.650,-
(10 gange)
Sauna & Badeklub 🌊☕️
(perioden: til 30. april)
Nu åbner vi dørene til vores nye Sauna & Badeklub – et sted, hvor du kan starte dagen med varme, ro og fællesskab. Her handler det både om varme og kulde – men i høj grad også om nærvær, velvære og gode morgener i selskab med andre.
🌅 Morgensauna & Koldt vand
Hver dag fra kl. 6:30 til 9:30 står saunaen klar til både kroens gæster og lokale medlemmer. Du kan nyde morgenens stille timer, varmen fra ovnen og de smukke omgivelser i naturen omkring kroen.
For de modige – eller bare de morgenfriske – står vores koldtvandskar klar lige ved siden af saunaen. Foretrækker du fjorddyp, ligger fjorden blot 200 meter væk.
☕ Efter badet
Efter badet kan du tage en kop kaffe eller te ved saunaen – eller, hvis Krostuen er åben, slå dig ned her. Kaffe og te er inkluderet i prisen. Du er velkommen til at blive lidt længere og tilkøbe morgenmad fra kl. 7:45, mens du mærker varmen i kroppen og roen i kroens hyggelige omgivelser.
👥 Et socialt og trygt fællesskab
Én gang om ugen inviterer vi til introduktion og guidet åndedræt, hvor du lærer at bruge vejrtrækningen til at finde ro og styrke i det kolde vand. Det er en hyggelig mulighed for at møde de andre medlemmer, dele oplevelser og blive en del af fællesskabet.
Pris: 800,-
(for medlemskab af Sauna & Badeklub)
☝️Tilmelding: man booker altid sin tid. Vi har plads til maks. 30 deltagere i denne første sæson, så der er ro, plads og nærvær for alle. Der er 30 pladser fordelt på tre tidsrum hver morgen, så der er god plads til dig.
TILMELD DIG
Saunagus & Åndedrætsforløb😮💨🧘🏼
Datoer: 6., 13., 20. og 27. januar
Tid: 10:00-11:30
Oplev en unik kombination af saunagus og åndedrætstræning, der skaber ro, fordybelse og ny energi.
Forløbet består af tre runder saunagus med blid musik og nærende æteriske olier.
Den varme damp støtter din vejrtrækning, løsner spændinger og inviterer kroppen til at give slip. Mellem runderne er der mulighed for et koldt brusebad og et forfriskende dyp i koldtvandskarret.
Undervejs guides du i åndedrætsøvelser, både i varmen og i det kolde, med fokus på at balancere nervesystemet og skabe indre ro. Øvelserne er enkle og kan nemt integreres i din hverdag som et redskab til mere nærvær og velvære.
Giv dig selv en pause, hvor krop og sind får mulighed for at lade op – en stund af egenomsorg og fornyet balance.
Praktisk information:
Pris: 895,-
Max. 8 deltagere
Tilmelding efter først-til-mølle-princippet.
TILMELD DIG
🔥MarathonGus🔥
Dato: 21. februar
Tid: 10:00-13:00
Kom til en helt særlig saunaoplevelse, hvor vi inviterer til marathongus med hele 8 intense runder.
Stine V og Nadia guider jer gennem en kraftfuld og stemningsfuld session med skiftende dufte, varme og musik, der giver både ro, energi og fornyet overskud.
Glæd dig til:
8 dybdegående gusrunder
Skiftende temaer og olier
Pauser med mulighed for afkøling og snacks
En oplevelse for krop og sind
Pris: 395,-
NB!
Din tilmelding er bindende, men hvis du skulle blive forhindret, er du velkommen til at overdrage din plads til en anden. Deltagelse foregår på eget ansvar. Informér os altid om medicinindtag eller helbredsudfordringer og kontakt din læge ved tvivl om deltagelse af helbredsmæssige årsager.