21.333

Kaldet til soldat i Frelsens Hær (10)


Google-auto-translation:

From Danish to English (and many other languages)...

http://translate.google.com/translate?hl=en&sl=da&tl=en&u=https://sites.google.com/site/gudshaerssoldater/f/21-333



Newsgroups:

News:dk.livssyn.kristendom

Subject: Kaldet til soldat i Frelsens Hær (10) -

Re: Kaldet til soldat (i Frelserens° hær)

Date: Tue, 19 Mar 2019 21:07:55 +0100, GMT 20:07

Organization: The Kingdom of Heaven, Department Fools of Christ

21333 news:5c914c20$0$693$14726298@news.sunsite.dk

https://sites.google.com/site/gudshaerssoldater/f/21-333

https://sites.google.com/site/kallfaith0/c/t/tsa/books/kaldet-til-soldat/21-333

https://groups.google.com/d/msg/dk.livssyn.kristendom/-JQjjmqI6fs/D6htLHRLBgAJ


___ quote begin _______________________________


[ ... cut 01 ... ]


> Kaldet til soldat

> Regler og retningslinier for soldater i Frelsens Hær

> revideret udgave 1977, 1980



side 46:


=== citat start ===


[ ... ]



Kapitel X


Frelsens Hærs struktur og ledelsesform



Afdeling 1 - En uadskillelig del af den universelle kirke


1. I modsætning til mange andre kristne samfund har Frel-

sens Hær fra begyndelsen villet understrege enheden i Kri-

sti Kirke og undgå alt, der kunne føre til yderligere

splittelse inden for kristenheden. I stedet for at kalde


=== citat slut ===



side 47:


=== citat start ===


sig en kirke har Hæren altid pointeret sit ønske om at væ-

re en uadskillelig del af det kristne verdensfællesskab,

som udgør Jesu Kristi kirke.



2. Frelsens Hær ønsker ikke at stå i modsætningsforhold til

andre kristne samfund, men udelukkende at fremme Guds rige.



3. En salvationist bør derfor ikke blande sig i andre

kristne samfunds arbejde, men respektere dem og ikke ned-

vurdere deres lære og traditioner. Samtidig bør han huske,

at det er Hærens hovedopgave at vinde de mennesker for Gud,

som ikke har nogen kontakt med andre kirkesamfund.



4. I praksis fungerer Frelsens Hær dog som en kirke for sit

folk. Det er derfor naturligt, at den deltager i bestræbel-

serne for at fremme enighed, forståelse og praktisk samar-

bejde mellem de forskellige kristne kirker og samfund.



5. Skønt Hæren betragter sig som en del af den universelle

kirke, er den dog helt selvstændig og ikke bundet af påbud

eller beslutninger andetsteds fra.




Afdeling 2 - En international bevægelse


1. Selv om Hæren arbejder i et stadigt større antal lande,

vedbliver den dog at være en enhed, en international bevæ-

gelse under samme hovedledelse. Den er Frelsens Hær i de

forskellige lande og ikke de forskellige landes Frelsens

Hær. Det er alle salvationisters forret og ansvar at støt-

te Hærens verdensomspændende arbejde med både offer, in-

teresse og forbøn. Dens administrative centrum er det in-

ternationale hovedkvarter i London, England.



2. Hærens verdenschef er generalen. Han/hun vælges af "Hø-

jesterådet", der består af alle kommandører i aktiv tjene-


=== citat slut ===



side 48:


=== citat start ===


ste og alle territoriale ledere, som har haft oberst-rang

i mindst to år. Generalen udpeger en stabschef, der fun-

gerer som Hærens næstkommanderende, og internationale

sekretærer, som tilser arbejdet i de forskellige dele af

verden. Andre afdelinger ved det internationale hovedkvar-

ter har specielle opgaver vedrørende finanser, litteratur,

musik osv.



3. Hærens internationalisme er af største betydning både

som åndeligt princip og som praktisk organisationsform.

Den er et bevis på, at i Kristus er der ingen adskillelse

mellem de troende grundet nationale fordomme, klasse- og

kønsforskelle eller andre hindringer for et udelt kristent

fællesskab. Den bevirker også, at der hurtigt kan sendes

hjælp til steder, som behøver en håndsrækning, og den har

bestået sin prøve i to verdenskrige. Den kendsgerning, at

Hæren har en central ledelse, formindsker risikoen for, at

nationale forskelle skal skabe splittelse. Selv om genera-

len som verdenschef har den højeste myndighed, kan han ik-

ke af den grund fravige de anerkendte og godkendte hoved-

linier inden for organisationen. En tilsvarende begræns-

ning af den myndighed, som ledere i andre stillinger har,

gør Frelsens Hærs ledelsesform både sikker og smidig.



4. Generalen udnævner lederen for et territorium, og et

memorandum definerer hans/hendes beføjelser i henhold til

"Ordrer og regler for territoriale ledere og chefsekretæ-

rer". De fleste spørgsmål vedrørende arbejdet afgøres i

råd og bestyrelser inden for territoriet, mens visse vig-

tige sager henvises til det internationale hovedkvarter

til afgørelse.




Afdeling 3 - Korpset


1. Korpset er grundlaget for Hærens evangelisation, og he-

le territoriets trivsel er afhængig af korpsenes arbejde

og indstilling. Korpset står under ledelse af en korpsof-

ficer/leder.


=== citat slut ===



side 49:


=== citat start ===


2. En salvationist må stadig huske Paulus' ord: Jeg skam-

mer mig nemlig ikke ved evangeliet, thi det er en Guds

kraft til frelse for enhver, som tror" (Rom. 1,16). Over-

alt, hvor man kan få mennesker til at lytte til evangeliet,

viser det sig, at det har den samme frelsende kraft i dag

som tidligere.



3. Stamkorpset


a. Korpset afholder offentlige møder for at forkyn-

de evangeliet for ufrelste (frelsesmøder). Desuden

afholdes helliggørelsesmøder med undervisning i

helliggørelseslæren, soldatermøder, kvindemøder,

musikfester, bibeltimer m.m. Disse indendørsakti-

viteter udgør en betydningsfuld del af korpsarbej-

det.


b. Friluftsmøderne er en meget vigtig evangelise-

ringsform, som giver rig anledning til personlig

kontakt med tilhørerne.


c. Da evangeliet forkyndes på møderne, er det vig-

tigt, at salvationisten ser det som sin opgave at

få folk til at overvære dem, og han bør selv del-

tage i dem med vidnesbyrd og bøn.


d. En salvationist må bede for hvert møde og forbe-

rede sig på at tage aktiv del. I eftermøderne må

han være indstillet på at tale med mennesker om at

blive frelst og om muligt lede dem til en afgørel-

se ved bodsbænken. Dette må følges op af en råd-

givende samtale, og den bedendes navn og adresse

må noteres.


e. En anden vigtig opgave er at sprede evangeliet

gennem "Krigsråbet" og andre skrifter på gader,

restaurationer, fra dør til dør eller på anden vis.

Dette kan også give anledning til personlige samta-

ler.


f. Hvor det er muligt, kan korpset påtage sig prak-


=== citat slut ===



side 50:


=== citat start ===


tiske samfundsopgaver med kristent islæt.


g. Ingen soldat må tro, at der ikke er brug for

ham i korpsets liv og virke. Der er arbejde og op-

gaver til alle.


h. Særlige ansvar i korpset varetages af underof-

ficerer, som er ulønnede. Nogle af dem danner

korpsets medlemsråd og er tillige medlemmer af

korpsrådet, hvor de sammen med andre, der vælges

for et år ad gangen, skal assistere korpslederen

i korpsets virksomhed.



4. Ungdomskorpset


a. Aktiviteterne blandt børn og unge hviler på

ungdomsarbejderne, men må have hele korpsets in-

teresse. Hensigten med ungdomsarbejdet er at lede

børnene og de unge til Kristus.


b. Ungdomskorpsets aktivitet består af møder, der

er tilpasset de forskellige grupper. Om søndagen

gives der bibelundervisning i søndagsskolen, og

med mellemrum afholdes der afgørelsessøndage for

at hjælpe børnene og de unge til at tage et stand-

punkt for Jesus. Der er ugentlige gruppemøder:

korpskadetmøde, juniorsoldatermøde, øvelser for

sangere og musikanter, klubvirksomhed for børn og

unge og andre aktiviteter. Fra tid til anden arran-

geres specielle fremstød med børnemøder for at få

kontakt med nye børn.


c. Ungdomsarbejderne må have kærlighed til børn og

unge og interesse i at arbejde med dem.


d. Ungdomsarbejdets mål er også at tilføre stam-

korpset soldater, der er kendt med Bibelen, og som

ønsker at kæmpe for Gud.


e. Børn kan indvies til juniorsoldater fra deres

syvende år, og fra det fjortende år kan de unge


=== citat slut ====



side 51:


=== citat start ===


underskrive soldatererklæringen og blive indviet

til soldater i stamkorpset.




Kapitel XI


Salvationisten



Afdeling 1 - Frelsens Hær repræsentant


1. Man bliver først fuldt medlem af Frelsens Hær, når man

er indviet og indrulleret som soldat i korpset. Forbere-

delsestiden som rekrut eller juniorsoldat er en tid, hvor

man ...


=== citat slut ====



Med venlig hilsen,

Mogens Kall, The servant of Michael.

--

Coming up news: Iran hit by a Asteroid. Iran is no more (Jer.49,34-) ?

Last OUTPUT: 21300 news:5c8564b5$0$704$14726298@news.sunsite.dk

https://groups.google.com/d/msg/dk.test/MRWueyeFrn8/VhNbCQ1bCQAJ

Info http://groups.google.dk/group/dk.test/msg/591d03940b49201e

Website https://sites.google.com/site/kalltree1 File no: 21333