Newsgroups:
News:dk.politik
Sent: Monday, March 01, 2004 4:23 PM
Subject: Re: Offentliggørelse af Kall-dokumenter
01607 news:7CI0c.102126$jf4.6139649@news000.worldonline.dk
https://sites.google.com/site/kallfiles0000/01-000/01-6xx/01-60x/01-607
https://groups.google.com/d/msg/dk.politik/53n5tuaxgN4/3WG4faqzDZQJ
96-05-09.IRA
-------------------------------------------------------------------------
1
From Mogens Kall Thursday 9. Mai 1996
*****************
***************
Denmark
To the government of Iran,
c/o Ambassador to DK.
Copies: The government of Israel and The Muslim World through the
Saudi-Arabian ambassador to DK.
Barbie-dukker og religiøs vanvid!
Barbie-dukker "mistænkes" - i følge iranske nyhedsmedier m.m. - for at
være Ibliz-dæmoners værk i vesterlandskultur (Ber 6-8. Maj 96, frit
oversat).
Et Udsagn:
"Du dersens Skaber! Nu har mig atom-sønderbombet fjenden
og udryddet alle deres Barbie-dukker. Er mig ikke dygtig?"
doctor: "You may not do such things, because pt. cannot take a joke!"
Internal-communication:
Himmelske Far! Umiddelbart tænkte jeg på, at pt. blot benyttede Bar-
bie- dukkerne som et påskud til at glorieficere sig selv (a la RØDE Fi-
do). Pt. afslører herved sin manglende situationsfornemmelse hvad angår
TITANIC-syndromet (mistanke om psykose). En lille joke kunne måske få
pt. til at skelne mellem stort og småt, vital-interesser kontra baga-
teller.
Man kunne fx spørge pt. om årsagen til pt's foragt for Barbie-dukker-
ne. Kunne foragten skyldes, at nogle børn kunne finde på at hive hoved-
et eller benene af dukken? - Men nej! Det kan man jo også gøre på andre
dukker (i et lille barnligt narcissistisk raseri-udbrud).
Aha - tænkte jeg så. Pt's foragt skyldes nok, at Barbie-dukkerne fore-
stiller modne kvinder modsat pigebørn. Deri ligger forklaringen!
Ville en response i så tilfælde være til gavn? - Eller ville pt. her-
ved blot blive bekræftet i sine vrangforestillingers pålidelighed? -
Se, det er et vanskeligt spørgsmål, Far! - Hvad mener Du?
Den gæve læser vil her kunne stille spørgsmålstegn ved et eventuelt
svar. Er der nu også vitterlig tale om et svar fra Skaberen. Nogle vil
ud fra deres trosoverbevisning jo mene, at en sådan person ikke findes.
Da bliver spørgsmålet et ledende spørgsmål, og svaret bestemt af forud-
fattede meninger: "Personen opfatter "svaret" som kommende fra ham der-
sens skaberen, men i virkeligheden er der tale om simulering. Svaret
kommer fra underbevidstheden".
Andre vil være åbne for muligheden, at personen vitterlig kan få et
svar. Det er i hvert fald teoretisk muligt. Men der med ikke sagt, at
2
personen får et svar. Det kunne jo STADIGVÆK være underbevidsthedens
simuleringer (folk er jo nogen gange såååå religiøse).
Hvad mener Du, Himmelske Far! Jeg kan nemlig ikke lade være med at
tænke på en beretning i GT. Muslimer tager nok ikke skade af at høre om
denne tekst, da der jo intet anstødeligt forekommer mht. religiøse for-
skelle os og dem imellem. David var blevet indsat som konge i stedet
for kong Saul. Senere syndede Kong David og var nu på flugt pga. et in-
ternt opgør i Davids slægtsfamilie:
...se, da kom en mand ved navn Sime<...af samme slægt som
Sauls hus, gående ud af byen, alt imedens han udstødte for-
bandelser, og han kastede sten efter David og alle kong Da-
vids folk, skønt alle krigerne og alle kernetropperne gik på
begge sider af ham.
Og Sime< forbandede ham med de ord: "Bort, bort med dig,
din blodhund, din usling!..."
Da sagde Abisjaj (eget: en af Davids mænd)...til kongen:
"Hvorfor skal den døde hund have lov at forbande min herre
kongen? Lad mig gå hen og hugge hovedet af ham!"
Men kongen svarede: "...Når HERREN har budt ham at forbande
David, hvem tør da sige: Hvorfor gør du det?"
2.Samuel 16,5-14
David gik måske ind for ytringsfrihed, også når denne var ham úbelej-
lig. Han var ikke en selvhøjtidelig skiderrik! - Ja, undskyld at jeg
bander, Far - det var ikke artig gjort! - Nej, Far! Det var nu slet ik-
ke heri pointen ligger. David indså, at Sime< blot var et redskab,
hvorigennem Du kom til orde. Somme tider kan det jo være svært, IKKE at
at høre Din røst, hvad enten Du benytter Dig af mennesker, dyr (4. Mos.
22,28) eller bjerge (B,D,E + ? m.m.)! - Måske har Du, Himmelske Fader,
tilladt den iranske regerings sønderlemmende kritik af vor samfund,
fordi andre ledere hidtil på arrogant facon har nægtet at lytte og ad-
lyde Dit hellige Bud vedr. hor.
Vi må jo tænke på, Far, at da Du gav os mennesker budet "Du må IKKE
slå ihjel", "Du må IKKE lyve", og "Du må IKKE stjæle"; da gav Du jo og-
så budet "Du må IKKE bedrive hor".
Ja, Far! Måske taler Du vitterlig gennem disse fanatikere, skønt de
ikke er fundamentalistiske Muslimer, men derimod hjernevaskede menne-
sker (Sura 2,12-13). Du er jo ikke den, som lader Dig begrænse. Univer-
set er Dit, ikke vores. Skulle da et menneske i sit hovmod kunne proppe
Dig ind i et skab og sætte hængelås på? - Nej! Ingen kan hindre Dig i
at tale, hvis Du først har besluttet Dig for noget sådan! - Først iret-
tesætter Du blidt og kærligt i ønsket om, at mennesket indser sin fejl
og frivilligt omvender sig fra sin onde vej. Horeri er jo noget ondt,
selvom vores biologiske drifter virker meget tilforladelige; en del af
vores naturlige identitet.
I Paradisets have var der jo ingen forbud. Adam og Eva gik nøgne rundt
og talte med Dig. Men alt hvad der et smukt og værdifuldt, har Ibliz og
hans dæmoner en evne til at grisse til i deres oprør imod Dig. Vores
seksuelle adfærdsmønster blev ikke fritaget for dette hovmod. Skønt Du
skabte os til noget mere end dyrene; det, at vi ikke blot skulle følge
vores instinkter, blev vi som dyr ved syndefaldet. Din tanke havde
(vel ?) været, at vi som individer - også hvad angår vores seksuelle
identitet - skulle glæde os over også disse ting. Hvis vi begynder at
fornægte disse naturlige drifter - ja, Far - da vil jeg våge at påstå,
3
at vi er blevet f¢r religiøse i ordets negative betydning.
Du kender nok den dersens parole "Tag ikke, smag ikke, rør ikke!" -
ting, der alle er bestemt til at bruges op og forgå - alt efter menne-
skebud og menneskelære. Alt sådant har vel med sin selvgjorte gudsdyrk-
else og "ydmyghed" og skånselsløshed mod legemet ry for visdom, men der
er ikke nogen ære ved det; det tjerner KUN til tilfredsstillelse af den
syndige menneskenatur (Kol 2,21-23)!
Gad i grunden vide, Far, om ikke denne falske "ydmyghed" er medvirken-
de til dybe ambivalente følelser - ikke mindst mht. seksualdriften? Jeg
tænker specielt på, Far, dengang en afrikaner gik nøgen rundt på gaden
et sted i Afrika. Måske var han personlighedsudvikling blevet hæmmet i
så voldsom en grad, at han blev sindssyg. Hans naturlige følelsesmæssi-
ge behov - herunder også det at kende sin egen seksuelle identitet -
blev fornægtet. Det havde måske været et tabu-emne i familien og/eller
kulturen. Manden havde ikke haft en ærlig chance for - på legal vis -
at erobre sin sande intrapsykiske identitet. Personlighedsudviklingen
var derfor gået i stå i en tidlig fase i barndomsårene, hvorved dob-
belt-bindingen (det, at han ikke måtte have disse følelser. Hvis han
alligevel erkendte dem, blev han fordømt af familie, venner og samt
samfund ... samt fornægtelsen at disse følelser, blev fordømt ("hadet")
af hans underbevidsthed) havde fremkaldt psykosen. - Jeg ved ikke, Far.
Det var blot en tanke, jeg fik sådan lige pludselig. Nok om det!
For mig at se, Farmand! - er Dit Ord ikke belagt med et seksuelt tabu.
Måske er det fordi, at Du ved, at mennesket behøver indsigt og erkend-
else heri, netop for at kunne tæmme impulserne fra underbevidstheden,
som ikke just gavner mennesket og dets medmennesker. Jeg kan stadigvæk
huske Theran's udsending fra Marokko. Han kunne ganske simpel ikke hol-
de fingrene væk fra min "vens" kone. Han nærmest gramsede på hendes
"Barbie"-du-ved-nok! ("Du må IKKE begære din næstes .... hustru, EX 20,
17). Jeg tror, at hans dilemma bestod i, at hans boss havde opdraget
ham på en ikke-sund facon. Far! Jeg tænker specielt på Ordet i Jakob 1,
14 "enhver fristes, når han drages og lokkes af sit eget begær" - Det
sker jo for os alle, uden undtagelser. Ingen er jo nået til fuldkommen-
hed endnu, selvom mange godt kunne ønske sig det, og "visse" personer
påstår, at de er blevet. Men - i stedet for at erkende sine begæringer,
og kalde det ved rette navn foran Dit Åsyn, Du Far og Skaber, og bede
Dig om at fjerne dette begær, idet Du vel sagtens kan gøre noget sådan,
set i lyset af Dit skaberværk (universet). Du har jo lovet i Dit Ord at
bønhøre os, når/hvis vi beder Dig om noget - efter Din vilje. Og det at
bede om at blive fritaget fra begæringer, og altså adlyde Dine Bud, det
er og bliver noget godt - til evig tid!
Men i stedet for at gøre det, må den Marokanske mand vel have skammet
sig over sit begær. Skammet sig så dybt, at han ikke har turdet kalde
begæret ved navn. Han har givetvis forsøgt at fortrænge følelserne til
underbevidstheden. Men - som bekendt lader vor natur sig ikke feje ind
under gulvtæppet i den "hellige" ambivalens navn, tværtimod! Behovet
bliver bare endnu kraftigere. Til sidst bryder det frem fra underbe-
vidstheden med så voldsomt et pres, at personen mister kontrollen og
gramser dér, hvor der ikke gramses bør!!! - Det er vel også dét, Du
hentyder til ved Ordene "derefter, når begæret har undfanget, føder det
synd, og når synden er fuldvoksen, avler den død. Far ikke vild, mine
elskede brødre!"
Ja, nok om det, Far! - I erkendelse af vores biologiske natur med alt
hvad der er knyttet hertil har Du, som en kærlig far, givet os nogle
gode råd. Måske burde vi her, ikke mindst af hensyn til vores kære med-
menneske, Marokaneren, sige et citat fra Dig, Far, et ordsprog 5:
4
Advarsel mod utugt og opfordring til troskab:
Mærk dig, min søn, min visdom, bøj til min indsigt dit øre,
at kløgt må våge over dig, læbernes kundskab vare på dig.
Thi af honning drypper den fremmedes læber, glattere end olie
er hendes gane; men til sidst er hun besk som malurt, hvas som
tveægget sværd; hendes fødder styrer nedad mod døden, til Døds-
riget stunder hendes fjed; hun følger ej livets vej, hendes
spor er bugtet, hun ved det ikke.
Hør mig da nu, min søn, vig ikke fra min munds ord! Lad din
vej være langt fra hende, kom ej hendes husdør nær, at du ikke
må give andre din ære, en grusom mand dine år (dit liv), at ik-
ke dit gods skal mætte fremmede, din vinding ende i andenmands
hus, så du gribes af anger til sidst, når dit kød og huld
svinder hen, og du siger: "Ak, at jeg hadede tugt, at mit hjer-
te lod hånt om revselse, så jeg ikke lød mine læreres røst, ej
bøjed mit øre til dem, som lærte mig! Nær var jeg kommet i al-
skens ulykke midt i forsamling og menighed!"
Drik vand af din egen cisterne og rindende vand af din brønd;
lad ej dine kilder flyde på gaden, ej dine bække på torvene!
Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved siden af dig!
Velsignet være dit væld, og GLÆD dig ved din ungdoms hustru,
den elskelige hind, den yndige gazelle; hendes elskov fryde dig
stedse, berus dig altid i hendes kærlighed!
Hvi beruser du dig, min søn, i en fremmed og tager en andens
hustru i favn? Thi for HERRENS øjne er menneskets veje, grant
følger han alle dets spor; den gudløse fanges af egen brøde
(eget: Fx AIDS) og holdes fast i syndens reb; han (eget:og hun)
dør af mangel på tugt, går til ved sin store dårskab.
Tilføjelse vedr. glæde, læs højsangen; tilgivelse, læs John 8,1-11 code
men synd fra nu af ikke mere; ugifte, læs 1.Kor 7,9:
Men kan de (eget: mænd og kvinder) ikke leve afholdende,
så lad dem gifte sig, thi det er bedre at gifte sig end
at være optændt af begær.
The servant of Michael
"The fool of Christ"
