Olsenbanden
https://sites.google.com/view/kall-a-i/games/olsenbanden/background
Olsen-banden er det mest ikoniske og folkekære filmfænomen i
dansk filmhistorie, bestående af 14 klassiske spillefilm
produceret af Nordisk Film mellem 1968 og 1998. Skabt af
instruktør Erik Balling og scenograf/manuskriptforfatter Henning
Bahs skildrer serien tre småkriminelle mænds evige kamp mod
både politiet og den moderne storkapital.
1. Skabelsen og makkerparret bag
* Erik Balling og Henning Bahs. De to arbejdede tæt sammen om
manuskripterne. Balling stod for personinstruktion, timing og
satire, mens Bahs opfandt de opfindsomme mekaniske kup og
rekvisitter.
* Produktionen. Alle 14 film blev optaget hos Nordisk Film i
Valby, og mange scener foregår i Valby og Københavns havn og
industrikvarterer, som i dag er blevet kulturarv.
* Musikken. Komponist Bent Fabricius-Bjerre skrev det udødelige,
swingende jazz-tema med tuba og klaver, som straks sætter
stemningen i hver film.
2. Persongalleriet (Banden og familien)
* Egon Olsen (Ove Sprogøe). Bandens ubestridte leder i
nålestribet jakkesæt, bowlerhat og cigarstump. Efter hvert
fængselsophold i Vridsløselille Statsfængsel præsenterer han
en ny, minutiøst planlagt forbrydelse, som altid går galt til
sidst. Hans raseriudbrud ("Hundehoveder og hængerøve!") er
blevet en fast del af det danske sprog.
* Benny Frandsen (Morten Grunwald). Den langbenede, glade optimist
i ternet jakke, gul skjorte og for korte bukser. Han er bandens
chauffør, ekspert i at dirke låse med sit berømte
"dimsedut"-værktøj og leverer fast replikken "Skide godt,
Egon!".
* Kjeld Jensen (Poul Bundgaard). Den godmodige, nervøse
familiefar med den brune jordemoder-taske, der altid rummer
præcis det mærkelige grej (balloner, legoklodser,
fiskesnøre), som Egons plan kræver.
* Yvonne Jensen (Kirsten Walther). Kjelds dominerende og
snakkesalige kone i farverige kjoler og store hatte. Hun styrer
hjemmet i Valby med jernhånd og kræver penge til
charterrejser, konfirmationer og moderigtigt tøj.
* Børge Jensen (Jes Holtsø). Kjeld og Yvonnes søn, som i de
tidlige film fungerer som bandens skarpe og effektive hjælper,
før han bliver voksen og flytter hjemmefra.
3. Modstandere og myndigheder
* Politiet. Kriminalassistent Jensen (Axel Strøbye) og hans unge,
ambitiøse assistent Holm (Ole Ernst) udgør det
desillusionerede politikorps. Jensen ved udmærket, at de små
fisk bliver fanget, mens de store forbrydere går fri.
* Storkapitalen og skurkene. I de tidlige film kæmper banden mod
traditionelle gangstere, men fra midten af 1970'erne skifter
fjendebilledet til kyniske erhvervsfolk, direktører og
EF-bureaukrater som Hallandsen, Bang-Johansen og Holm-Hansen
(ofte spillet af Bjørn Watt Boolsen).
* Bøffen (Ove Verner Hansen). Den enorme, tavse og livsfarlige
håndlanger, der altid hyres af skurkene til at skaffe Egon af
vejen.
* Dynamit-Harry (Preben Kaas). Bennys alkoholiserede bror og
selvlærte sprængstofekspert, der medvirker i to af filmene og
altid skaber kaos med sine tidsindstillede bomber.
4. Alle 14 danske spillefilm (1968–1998)
1. Olsen-banden (1968). Jagten på en uvurderlig kejserlig
guldbuste fra Bayern.
2. Olsen-banden på spanden (1969). Egon prøver at leve et
lovlydigt liv med hjælp fra en socialrådgiver, mens
amerikanske gangstere stjæler kronjuvelerne.
3. Olsen-banden i Jylland (1971). Skattejagt i en gammel tysk
bunker på den jyske vestkyst efter en generalens skjulte skat.
4. Olsen-bandens store kup (1972). Banden stjæler en kuffert med
millioner fra et kriminelt syndikat, men pengene skifter
hænder flere gange.
5. Olsen-banden går amok (1973). Kuppet mod den
sortbørshandlende købmand Quist og et avanceret, selvlysende
Franz Jäger-pengeskab.
6. Olsen-bandens sidste bedrifter (1974). Oprindeligt tænkt som
den sidste film, hvor banden rejser til Mallorca efter et kup
mod en svindlende forretningsmand.
7. Olsen-banden på sporet (1975). Bandens millioner bliver
stjålet og fragtet rundt i en pansret DSB-godsvogn på det
danske jernbanenet.
8. Olsen-banden ser rødt (1976). Indeholder dansk films mest
berømte sekvens, hvor banden bryder gennem murene i Det
Kongelige Teater i takt med Friedrich Kuhlaus ouverture til
Elverhøj.
9. Olsen-banden deruda' (1977). Banden arbejder sammen med
mestertyven Georg (Claus Ryskjær) og udnytter den moderne
edb-teknologi i et kup mod en smørsvindler.
10. Olsen-banden går i krig (1978). Et politisk og
samfundssatirisk kup mod en general og en EF-kommissær, der
vil forvandle Danmark til et ferieland.
11. Olsen-banden overgiver sig aldrig (1979). Kampen mod
multinationale selskaber i Bruxelles og Magasin du Nord.
12. Olsen-bandens flugt over plankeværket (1981). Første del af
en dobbeltfilm om forsikringssvindel og våbensmugling.
13. Olsen-banden over alle bjerge (1981). Afslutningen på
dobbeltfilmen, hvor banden rejser til Paris for at få ram på
Bagmanden i en luksusrestaurant.
14. Olsen-bandens sidste stik (1998). En sen efternøler
instrueret af Tom Hedegaard og Morten Arnfred, hvor banden
genforenes for at destruere de tophemmelige Wandel-dokumenter.
5. Den store internationale og kulturelle betydning
* Publikumsrekorder. Olsen-banden ser rødt (1976) solgte over 1,2
millioner biografbilletter i Danmark og er fortsat en af de mest
sete danske film gennem tiderne.
* Kultstatus i DDR (Østtyskland). Filmene blev eftersynkroniseret
til tysk af DEFA og blev en enorm folkelig succes i DDR, hvor
befolkningen elskede satiren over autoriteter, bureaukrati og
kapitalisme.
* Norske og svenske genindspilninger. Både Norge (Olsenbanden med
Arve Opsahl) og Sverige (Jönssonligan med Gösta Ekman) lavede
egne, meget succesfulde filmserier baseret direkte på Balling
og Bahs' manuskripter.
* Nyere udgivelser. Serien er senere blevet udvidet med tre
3D-animationsfilm (Olsen-banden på de bonede gulve i 2010,
Olsen-banden på dybt vand i 2013 og Olsen-banden: Sidste skrig
i 2022) samt en prequel-serie om Olsen-banden Junior.