1. LINEFØRING C-Klassen
Jun11 / C.8.1
Kommandoer: Plads Koefficient: 2
Hundeføreren udfører øvelsen selvstændigt.
Efter tegn fra dommeren gør hundeføreren klar på det anviste startsted med hunden på plads og i line. Bedømmelsen starter når hundeføreren står i utvungen stilling, med hænderne ned langs siden.
Hundeføreren starter øvelsen efter en kort pause.
Kommandoen ”plads” må anvendes ved start af øvelsen og ved start efter opstandsninger.
Hunden skal villigt følge hundeførerens venstre side i gang, løb og vendinger, så hundens skulder er ud for hundeførerens venstre knæ. Hunden skal uden kommando sætte sig, så snart hundeføreren står stille.
Ved begyndelsen af øvelsen skal hundeføreren gå 30 skridt lige ud og tilbage uden at standse. Herefter vises højre-, venstre- og omkringvendinger i almindelig gang og løb og 2 opstandsninger i almindelig gang.
Øvelsen udføres som vist på skitsen bag i programmet.
Linen skal holdes i utvungen stilling i en hånd eller i begge hænder.
Efter dommerens ”tak” er øvelsen færdig - Det er herefter tilladt at klappe og rose hunden.
Konkurrencevejledning
Øvelsen skal foregå på et minimum 40 skridt langt og 30 skridt bredt, jævnt stykke
græs, jord eller lignende.
Der skal bruges 1 stok til markering af start og 1 stok til markering af de 30 skridt.
Dommervejledning
Primært:
-at hunden villigt følger hundeføreren
-at hundens skulder er tæt ved hundeførerens venstre knæ
-at linen er løs
Sekundært:
-om hundeføreren holder en kort pause før øvelsen startes
-om hunden sætter sig langsomt, når hundeføreren standser
-om hunden sidder lige ved opstandsninger
-om hundeføreren spejlvender øvelsesskitsen
Bemærkninger:
Det betragtes som en mindre fejl/fejl hvis:
-hunden starter øvelsen før hundeføreren
-hundeføreren giver ekstra kommando
-hundeføreren giver ryk i linen
-linen er stram under øvelsen
-der er afvigelser i afstand mellem hund og hundefører
-hunden ikke sætter sig ved opstandsning. Der trækkes 1 i karakter.
-hunden er uopmærksom
-øvelsesskitsen ikke følges
-hunden styres med hundeførerens knæ
-hunden går ind foran hundefører, så den stødes med knæet
-hundeføreren laver tyskervending
Henstilling kan f.eks. gives hvis:
-hunden konstant føres i stram line
-hundeføreren skal bruge flere kommandoer og kun med besvær kan få hunden til at følge sig
-hundeføreren giver gentagne ryk i linen
Øvelsen stoppes:
Hvis hundeføreren berører hunden efter indtaget klarstilling, med hænderne ned langs
siden og indtil den/de primære kommando(er) er efterkommet
2. STÅ C-Klassen
Jun11 / C.8.1
Kommandoer: Plads - stå og/eller tegn – plads Koefficient: 1,5
Efter tegn fra dommeren gør hundeføreren klar på det anviste startsted med hunden på plads, fri ved fod. Bedømmelsen starter når hundeføreren står i utvungen stilling, med hænderne ned langs siden.
Efter en kort pause går hundeføreren med hunden på plads frem til en anvist markering, hvor der kommanderes ”stå”. Det er tilladt kortvarigt at standse op, når kommando gives, men hunden må ikke berøres. Derefter går hundeføreren frem til en anvist markering og stiller sig med front mod hunden.
Det er tilladt at anvende kommandoen ”plads” ved start.
Hvis hunden indtager/vil indtage en anden stilling eller forlader øvelsen, efter at hundeføreren har nået den sidste markering og har vendt sig, er det tilladt at afgive én kommando. Hvis kommando ikke efterkommes, stoppes øvelsen.
Hunden skal stå i 15 sekunder, efter at hundeføreren har gjort holdt.
Efter nyt tegn fra dommeren går hundeføreren tilbage og stiller sig ved hundens højre side.
Efter en kort pause kommanderes hunden på plads.
Øvelsen er slut efter dommerens ”tak” og når linen er sat på hunden. Det er herefter tilladt at klappe og rose hunden.
Konkurrencevejledning
Øvelsen skal foregå på et jævnt stykke græs, jord eller lignende.
Der skal bruges 3 stokke til markering af start – stå – vent.
De placeres som vist på skitsen bag i programmet.
Dommervejledning
Primært:
-at hunden står på kommando
-at hunden bliver stående på det angivne sted
-at hunden står, indtil hundeføreren kommer tilbage til den
Sekundært:
-om hundeføreren holder en kort pause, før øvelsen startes
-om hunden under opmarchen går mindre end 1 meter bag hundeføreren
-om hunden står roligt på stedet
-om hunden står i en kort pause, inden den tages på plads
-om hunden sidder lige på plads
Bemærkninger:
Det betragtes som en fejl hvis:
-hunden, under opmarchen, går mere end 1 meter bag hundeføreren
-hundeføreren giver en ekstra ”stå”-kommando eller tegn. Der trækkes 2 i karakter.
-hunden stopper op før hundeførerens kommando
-hunden udfører øvelsen langsomt.
Det betragtes som en grov fejl hvis:
-hundeføreren vender sig under bortgang. Der trækkes 3 i karakter.
-hundeføreren vender sig under bortgang og giver kommando. Der trækkes 5 i
karakter.
-der afgives kommando fra vent. Der trækkes 3 i karakter
Øvelsen stoppes hvis:
-hundeføreren under opmarchen afgiver flere kommandoer for at få hunden med
eller venter på den.
-hundeføreren bruger overdreven animering ved kommandoafgivelsen
-hunden forlader øvelsen mere end 3 meter
-hundeføreren vender sig mere end 1 gang under bortgang
-hunden indtager en anden stilling, medmindre hundeføreren hurtigt retter den opstående fejl med en kommando.
-hundeføreren berører hunden efter indtaget klarstilling, med hænderne ned langs
siden og indtil den/de primære kommando(er) er efterkommet.
3. SID C-Klassen
Jun11 / C.8.1
Kommandoer: Plads - sid og/eller tegn Koefficient: 1,5
Efter tegn fra dommeren gør hundeføreren klar på det anviste startsted med hunden
på plads, fri ved fod. Bedømmelsen starter når hundeføreren står i utvungen stilling,
med hænderne ned langs siden.
Efter en kort pause går hundeføreren med hunden på plads frem til en anvist markering, hvor der kommanderes ”sid”. Det er tilladt kortvarigt at standse op, når kommando gives, men hunden må ikke berøres. Derefter går hundeføreren frem til en anvist markering og stiller sig med front mod hunden.
Det er tilladt at anvende kommandoen ”plads” ved start.
Hvis hunden indtager/vil indtage en anden stilling eller forlader øvelsen, efter at hundeføreren har nået den sidste markering og har vendt sig, er det tilladt at afgive én kommando. Hvis kommando ikke efterkommes, stoppes øvelsen.
Hunden skal sidde i 15 sekunder, efter at hundeføreren har gjort holdt.
Efter nyt tegn fra dommeren går hundeføreren tilbage og stiller sig ved hundens højre side.
Øvelsen er slut efter dommerens ”tak” og når linen er sat på hunden. Det er herefter tilladt at klappe og rose hunden.
Konkurrencevejledning
Øvelsen skal foregå på et jævnt stykke græs, jord eller lignende.
Der skal bruges 3 stokke til markering af start – sid – vent.
De placeres som vist på skitsen bag i programmet.
Dommervejledning
Primært:
-at hunden sætter sig på kommando
-at hunden bliver siddende på det angivne sted
-at hunden sidder, indtil hundeføreren kommer tilbage til den
Sekundært:
-om hundeføreren holder en kort pause, før øvelsen startes
-om hunden under opmarchen går mindre end 1 meter bag hundeføreren
-om hunden sidder roligt på stedet
Bemærkninger:
Det betragtes som en fejl hvis:
-hunden under opmarchen går mere end 1 meter bag hundeføreren
-hundeføreren giver en ekstra ”sid”-kommando eller tegn. Der trækkes 2 i karakter.
-hunden sætter sig før
Det betragtes som en grov fejl hvis:
-hundeføreren vender sig under bortgang. Der trækkes 3 i karakter.
-hundeføreren vender sig under bortgang og giver kommando. Der trækkes 5 i
karakter.
-der afgives kommando fra vent. Der trækkes 3 i karakter
Øvelsen stoppes hvis:
-hundeføreren under opmarchen afgiver flere kommandoer for at få hunden med
eller venter på den.
-hundeføreren bruger overdreven animering ved kommandoafgivelsen
-hunden forlader øvelsen mere end 3 meter
-hundeføreren vender sig mere end 1 gang under bortgang
-hunden indtager en anden stilling, medmindre hundeføreren hurtigt retter den opstående fejl med en kommando.
-hundeføreren berører hunden efter indtaget klarstilling, med hænderne ned langs siden og indtil den/de primære kommando(er) er efterkommet
4. DÆK C-Klassen
Jun11 / C.8.1
Kommandoer: Dæk og/eller tegn – hundens navn og/eller her i sammenhæng, eller
fløjtesignal Koefficient: 1,5
Efter tegn fra dommeren gør hundeføreren klar på det anviste startsted med hunden på plads, fri ved fod. Bedømmelsen starter når hundeføreren står i utvungen stilling, med hænderne ned langs siden.
Efter en kort pause kommanderer hundeføreren ”dæk”.
Det er ikke tilladt at berøre hunden ved kommandoafgivelse. Når hunden er dækket af, går hundeføreren frem til en anvist markering og stiller sig med front mod hunden.
Hvis hunden indtager/vil indtage en anden stilling eller forlader øvelsen, efter at hundeføreren har nået den sidste markering og har vendt sig, er det tilladt at afgive én kommando. Hvis kommando ikke efterkommes, stoppes øvelsen.
Hunden skal ligge i 30 sekunder, efter at hundeføreren har gjort holdt.
Efter nyt tegn fra dommeren kalder hundeføreren på hunden, som villigt skal komme og sætte sig tæt og lige foran hundeføreren.
Øvelsen er slut efter dommerens ”tak” og når linen er sat på hunden.
Det er herefter tilladt at klappe og rose hunden.
Konkurrencevejledning
Øvelsen skal foregå på et jævnt stykke græs, jord eller lignende.
Der skal bruges 2 stokke til markering af dæk – vent.
De placeres som vist på skitsen bag i programmet.
Dommervejledning
Primært:
-at hunden lægger sig på kommando
-at hunden bliver liggende på det angivne sted, indtil hundeføreren kalder den hjem
-at hunden villigt kommer ind til hundeføreren ved indkald
Sekundært:
-om hundeføreren holder en kort pause, før øvelsen startes
-om hunden ligger roligt på stedet
-om hunden sidder tæt foran hundeføreren
-om hunden sidder lige foran ved indkald
Bemærkninger:
Det betragtes som en fejl hvis:
-hunden lægger sig før hundeførerens kommando
-hundeføreren giver en ekstra ”dæk”-kommando -> eller tegn. Der trækkes 2 i karakter.
-hunden udfører øvelsen langsomt.
-hunden står foran ved indkald. Der trækkes 1 i karakter.
-hunden går direkte på plads. Der trækkes 1 i karakter.
Det betragtes som en grov fejl hvis:
-hundeføreren vender sig under bortgang. Der trækkes 3 i karakter.
-hundeføreren vender sig under bortgang og giver kommando. Der trækkes 5 i
karakter.
-der afgives kommando fra vent. Der trækkes 3 i karakter
Øvelsen stoppes hvis:
-hundeføreren bruger overdreven animering ved kommandoafgivelsen
-hunden forlader øvelsen mere end 3 meter
-hundeføreren vender sig mere end 1 gang under bortgang
-hunden indtager en anden stilling, medmindre hundeføreren hurtigt retter den opstående fejl med en kommando.
-hundeføreren berører hunden efter indtaget klarstilling, med hænderne ned langs siden og indtil den/de primære kommando(er) er efterkommet
Karakterfordeling:
Dæk = karakteren 5
Indkald = karakteren 5
5. APPORT C-Klassen
Jun11 / C.8.1
Kommandoer: Apport – slip Koefficient: 2
Hundeføreren udfører øvelsen selvstændigt.
Efter tegn fra dommeren gør hundeføreren klar på det anviste startsted med hunden på plads, fri ved fod. Bedømmelsen starter når hundeføreren står i utvungen stilling, med hænderne ned langs siden.
Hundeføreren må ikke flytte sig under øvelsen.
Efter en kort pause kaster hundeføreren apporten ca. 10 meter ud.
Efter endnu en kort pause (apporten skal ligge stille) kommanderer hundeføreren ”apport”. (Anvist IKKE retning til hunden med arm eller kropsbevægelse)
Hunden skal villigt opsamle apporten, bringe den tilbage og sætte sig tæt og lige foran hundeføreren.
Hvis hunden ikke straks finder apporten, skal hunden have lov til at lede efter den i færtområdet.
Når hunden har samlet apporten op, må den lægges tilrette i munden, ellers skal den bæres sikkert.
Efter en kort pause tager hundeføreren apporten med kommandoen ”slip”.
Øvelsen er slut efter dommerens ”tak” og når linen er sat på hunden.
Det er herefter tilladt at klappe og rose hunden.
Konkurrencevejledning
Øvelsen skal foregå på et jævnt stykke græs, jord eller lignende.
Øvelsen udføres med hundeførerens medbragte træapport.
Det er tilladt at bruge apportbuk eller rundstok, se generelle regler punkt 26.
Dommervejledning
Primært:
-at hunden opsamler apporten
-at hunden villigt afleverer apporten foran til hundeføreren
Sekundært:
-om hundeføreren holder en kort pause, før øvelsen startes
-om hunden står ved hundeføreren, mens apporten kastes
-om apporten ligger stille før kommandoen afgives
-om apporten bæres sikkert
-om hunden sidder tæt og lige foran hundeføreren
-om hundeføreren holder en kort pause, før apporten tages fra hunden
Bemærkninger:
Indbringning af apporten skal være påbegyndt, for at der kan opnås en karakter.
Hvis kastet er væsentligt for kort, beder dommeren hundeføreren kaste om.
Hvis det andet kast også er for kort, trækkes for en fejl
Det betragtes som en fejl hvis:
-hunden starter øvelsen før hundeførerens kommando
-hunden tygger i apporten
-hunden laver ”cigarrygning”. Der trækkes 2 i karakter
-hundeføreren flytter sig indtil 2 skridt
-hunden er uvillig til at slippe apporten
-hunden står tæt foran hundeføreren og afleverer. Der trækkes 2 i karakter
-hunden går direkte på plads med apporten. Der trækkes 2 i karakter
Det betragtes som en grov fejl hvis:
-hunden går med kastet, eller mens apporten er i luften. Der trækkes 3 i karakter
-hundeføreren laver direkte animering med kropsbevægelse m.m.
-hunden er meget uvillig til at slippe apporten
Øvelsen stoppes hvis:
-hundeføreren bruger stærkt overdreven animering
-hundeføreren flytter sig mere end 2 skridt
-hunden smider apporten tæt foran hundeføreren og ikke straks samler den op. Der trækkes 5 i karakter. Der sker samme fradrag, hvis hundeføreren selv samler apporten op.
-hunden efter gentagne kommandoer ikke slipper apporten
-hundeføreren berører hunden efter indtaget klarstilling, med hænderne ned langs
siden og indtil den/de primære kommando(er) er efterkommet.
6. SPRING C-Klassen
Jun11 / C.8.1
Kommandoer: Spring – tilbagespring Koefficient: 1,5
Hundeføreren udfører øvelsen selvstændigt.
Efter tegn fra dommeren gør hundeføreren klar, stiller sig foran brættet på den anviste side, afstand efter eget valg, med hunden på plads, fri ved fod.
Bedømmelsen starter når hundeføreren står i utvungen stilling, med hænderne ned langs siden.
Hundeføreren må ikke flytte sig under øvelsen.
Efter en kort pause kommanderer hundeføreren ”spring”.
Hunden skal springe over brættet, og tilbage igen. Kommando ”tilbagespring” er tilladt,
men kan også udelades.
Hunden skal berøre brættet på nedspringssiden på eller under øverste revle.
Efter tilbagespring skal hunden uden kommando sætte sig tæt foran hundeføreren.
Øvelsen er slut efter dommerens ”tak” og når linen er sat på hunden.
Det er herefter tilladt at klappe og rose hunden.
Konkurrencevejledning
Der skal bruges 1 springbræt, som skal placeres på et stabilt underlag. Se skitse og
mål bag i programmet.
Dommervejledning
Primært:
-at hunden springer over springbrættet
-at hunden springer tilbage
Sekundært:
-om hundeføreren holder en kort pause, før øvelsen startes
-om hunden sidder tæt foran og lige hundeføreren
Bemærkninger:
Det betragtes som en fejl hvis:
-hunden starter øvelsen før hundeførerens kommando
-hunden springer fra top. Der trækkes 1 i karakter, for hvert spring fra top
-hundeføreren flytter sig indtil 2 skridt
-hunden står foran hundeføreren. Der trækkes 1 i karakter
-hunden går direkte på plads. Der trækkes 1 i karakter
Det betragtes som en grov fejl hvis:
-hundeføreren laver direkte animering med kropsbevægelse m.m.
Øvelsen stoppes hvis:
-hunden hopper op på springbrættet, før øvelsen starter
-hundeføreren bruger stærkt overdreven animering
-hunden løber uden om brættet
-hundeføreren flytter sig mere end 2 skridt
-hundeføreren berører hunden efter indtaget klarstilling, med hænderne ned langs
siden og indtil den/de primære kommando(er) er efterkommet.
Karakterfordeling:
Fremspring = karakteren 3
Tilbagespring = karakteren 7
7. RUNDERING C-Klassen
Jun11 / C.8.1
Kommandoer: Runder, find, ud eller lign. – armbevægelse Koefficient: 2
Efter tegn fra dommeren gør hundeføreren klar på det anviste startsted med hunden på plads, fri ved fod. Bedømmelsen starter når hundeføreren står i utvungen stilling, med hænderne ned langs siden.
Efter en kort pause sender hundeføreren med kommando og evt. armbevægelse sin hund 20 skridt frem mod figuranten.
Det er tilladt, at hundeføreren går/løber 2 til 4 skridt før startmarkeringen til igangsættelse af hunden.
Det er tilladt at holde armen oppe, så længe hunden ønskes i den angivne retning. Når hunden er ved figuranten, skal armen tages ned.
Ved halsgivning
Hunden skal uden kommando og uden at berøre figuranten, påvise og halse ad denne (minimum 6 glam).
Der gives 10 sekunder til igangsætning af vedvarende halsgivning.
Efter tegn fra dommeren går hundeføreren frem til hunden og tager den i line.
Hunden skal blive ved figuranten, til hundeføreren når frem.
Efter dommerens ”tak” er øvelsen færdig. Det er herefter tilladt at klappe og rose hunden.
Bruges bringsel:
Når hunden har lokaliseret figuranten, skal den inden for 10 sekunder tage bringslet i munden. Derpå skal den straks løbe retur til føreren med bringslet i munden, hvorpå føreren tager bringslet / rullen ud af hundens mund og sætter line på hunden. Med kommandoen find eller lignende skal hunden i gang og fuld line straks lede hundeføreren direkte til figuranten og blive ved figuranten til dommerens tak.
Det er herefter tilladt at klappe og rose hunden.
Konkurrencevejledning
Der skal bruges 1 stok til markering af start, 1 skjul og 1 figurant, se generelle regler
punkt 27.
Figuranten skal placeres stående og være delvis synlig for hund og fører fra
startstedet, men må ikke stå frit fremme.
Figuranten skal placeres således, at hunden kan få fært inden for øvelsesområdets
begrænsninger.
Der skal i videst mulig omfang anvendes naturlige skjul.
Dommeren kan på ethvert tidspunkt under en konkurrence ændre placeringen af
figuranten.
Dommervejledning
Primært ved halsgivning:
-at hunden ved påvisning markerer figurantens placering
-at hunden halser ad figuranten
-at hunden bliver ved figuranten
Sekundært ved halsgivning:
-om hundeføreren holder en kort pause, før øvelsen startes
-om hunden holder en pause i halsgivningen
Bemærkninger halsgivning:
Færtområdet vurderes under hensyntagen til vinden.
Til en påvisning kræves det, at hunden står, sidder eller ligger ved figuranten (afstand
max. 4 skridt) med opmærksomheden rettet mod denne i kortere eller længere tid.
Til en korrekt halsgivning kræves det, at hunden inden for 10 sekunder påbegynder en
halsgivning (minimum 6 glam uden væsentlig pause).
Hvis hunden går i stå i halsgivningen, før de 6 glam er nået, giver dommeren tegn til hundeføreren om at gå frem til hunden og tage den i line.
Hvis hunden gør mindre end 6 glam, kan der gives 1 i karakter pr. glam.
Det betragtes som en fejl ved halsgivning hvis:
-hunden starter øvelsen før hundeførerens kommando
-hundens retning korrigeres med ekstra kommando/tegn
-hunden berører figuranten. Der trækkes 2 point
Det betragtes som en grov fejl ved halsgivning hvis:
-hunden med snuden støder til figuranten eller skraber på figuranten med poten. Der
trækkes 5 point.
-hunden springer op ad figuranten. Der trækkes 5 point
Øvelsen stoppes ved halsgivning hvis:
-hundeføreren bruger overdreven animering af hunden ved fremsendelsen
-hunden forlader figuranten
-hundeføreren bruger animering/kommando til halsgivning. Hvis armen holdes oppe når hunden er ved figuranten, betragtes det som en kommando.
-hunden ikke finder figuranten.
-hunden giver figuranten et overfladisk nap. Der gives 0 i øvelsen
-hundeføreren berører hunden efter indtaget klarstilling, med hænderne ned langs
siden og indtil den/de primære kommando(er) er efterkommet.
Karakterfordeling ved halsgivning:
Påvisning = karakteren 4
Halsgivning = karakteren 6
8. FRIT SØG C-Klassen
Jun11 / C.8.1
Kommandoer: Søg, find el.lign. – stop, omkring, fløjtesignaler el.lign. – armbevægelser
– slip Koefficient: Søg 1
Genstand: 2
Maksimumtid for øvelsen er 3 minutter.
Dommeren anviser øvelsesområdet.
Hundeføreren må bevæge sig på 2 sammenhængende sider af feltet. Disse vælges af hundeføreren, inden øvelsen starter. (Man må IKKE gå på de to sider INDEN hunden er sent afsted, først under øvelsen)
Hundeføreren udfører øvelsen selvstændigt.
Hundeføreren tager sin hund på plads, fri ved fod. Bedømmelsen starter når hundeføreren står i utvungen stilling, med hænderne ned langs siden. Efter en kort pause sender hundeføreren med kommando og/eller armbevægelse hunden ind i feltet.
Hundeføreren må ikke betræde feltet, hverken før eller under øvelsen.
Hundeføreren skal vise, at hunden selvstændigt kan gennemsøge området og finde og opsamle den udlagte genstand. Området anses for gennemsøgt, når genstanden er fundet.
Afsøgningen af området kan foregå frit fra hundens side og/eller ved hjælp af dirigering fra hundeføreren. Kommandoer skal efterkommes. Øvelsen bygger på samarbejde mellem hund og hundefører, og det er således tilladt at kommandere med, rose og opmuntre hunden i et rimeligt omfang.
Det er dog ikke ønskværdigt, at hunden skal holdes i gang med gentagne kommandoer, dirigeringer m.v.
Selve søget skal være villigt og effektivt.
Hunden skal finde og uden kommando opsamle genstanden.
Det er tilladt en enkelt gang kortvarigt at opmuntre hunden (f.eks. ”dygtig” eller klap i hænderne), umiddelbart efter den har samlet genstanden op og har påbegyndt indbringning, eller når hunden første gang kommer til syne med genstanden i munden på vej tilbage mod føreren. Det må dog ikke være en direkte kommando til indkald.
Genstanden skal villigt afleveres til hundeføreren, kommando ”slip” må anvendes.
Hundeføreren skal række genstanden i vejret til dommerens godkendelse.
Efter dommerens ”tak” er øvelsen færdig, og hunden tages i line. Det er herefter tilladt
at klappe og rose hunden, og genstanden afleveres til dommeren.
Konkurrencevejledning
Der skal bruges et naturområde på 20 x 20 skridt med sporfært, gerne med bevoksning. Der skal være mulighed for at gå på alle 4 sider. Området skal gås igennem af dommeren, inden konkurrencen starter.
Hundeførere, der ikke har været oppe i øvelsen, må ikke betræde feltet. Området skal afmærkes tydeligt for hundeføreren med 4 stokke eller anden tydelig markering.
Der skal bruges 1 blød apporterbar genstand, se generelle regler punkt 26. Der skal være mindst 3 genstande af forskelligt materiale til rådighed for dommeren. Genstanden skal være ens for alle hunde.
Genstanden skal udlægges umiddelbart før hver deltager og den må ikke ligge synligt for hundeføreren. Genstanden behøver ikke at ligge samme sted hver gang.
Hunden skal kunne få fært af genstanden inden for områdets begrænsninger.
Ikke opsamlet genstand hentes af dommeren efter hver hund.
Hund og hundefører må ikke overvære udlægningen.
Der skal etableres en venteplads, hvorfra hunde og hundeførere ikke kan overskue øvelsesområdet.
Dommervejledning
Søg
Primært:
-at hunden selvstændigt afsøger arealet
Sekundært:
-om hundeføreren holder en kort pause, før øvelsen startes
Bemærkninger:
Hunden skal mindst påvise den udlagte genstand.
Det accepteres, at hunden kommer uden for feltet, hvis hundeføreren uden besvær kan få den tilbage i feltet.
Hvis genstanden ikke findes, trækkes der 2 i karakter for søget.
Det betragtes som en mindre fejl/fejl hvis:
-hundeføreren skal bruge flere kommandoer for at holde hunden i gang
-hunden flere gange søger hjælp ved hundeføreren
-hunden ikke adlyder givne kommandoer
Øvelsen stoppes:
Hvis hundeføreren berører hunden efter indtaget klarstilling, med hænderne ned langs
siden og indtil den/de primære kommando(er) er efterkommet.
Henstilling kan f.eks. gives hvis:
-hunden går i stå i øvelsen
-hunden en gang renser sig i øvelsen
-hunden ikke reagerer på hundeførerens kommandoer
-hundeføreren betræder feltet.
Der trækkes ikke i karakteren for en henstilling, men for den forseelse, der medførte henstillingen.
Hvis en henstilling ikke efterkommes, stoppes øvelsen, og der gives karakter for det
udførte.
Genstand
Primært:
-at hunden finder og opsamler den udlagte genstand
-at hunden villigt afleverer genstanden til hundeføreren
Sekundært:
-om hundeføreren rækker genstanden i vejret
Bemærkninger:
Genstanden skal bæres sikkert.
Henstilling kan f.eks. gives hvis:
-hunden har fundet og påvist genstanden, men ikke opsamlet den, henstilles det, at hunden skal komme med den.
-hunden har opsamlet en genstand og løber rundt med den uden at komme ind til føreren.
Det henstilles, at hunden skal komme med /aflevere genstanden. Der trækkes 1 point.
Der trækkes ikke i karakteren for en henstilling, men for den forseelse, der medførte henstillingen.
Hvis en henstilling ikke efterkommes, stoppes øvelsen, og der gives karakter for det
udførte.
Generelle regler
7. LØBSKE TÆVER
Løbske tæver kan deltage i konkurrencer. De skal starte, når de øvrige deltagere er færdige. De må indtil da ikke komme på konkurrencepladsen. Den arrangerende forening kan meddele mødetidspunkt for de løbske tæver.
8. TRÆNING PÅ KONKURRENCEPLADSEN
Det er tilladt at varme hunden op, inden den skal ind til dommerholdet, dog ikke på de aktuelle baner. Genstande, figuranter ogspringbrætter, der anvendes i konkurrencen må ikke benyttes til opvarmning.
Opvarmning med belønninger og apporteringsgenstande skal foregå enten uden for de aktuelle konkurrenceområder/dommerhold eller på den anviste træningsbane.
Træning og opvarmning må ikke virke forstyrrende på de hunde, der er i gang med øvelser ved et dommerhold.
10. HALSBÅND
Hunden må kun være iført ét halsbånd. Halsbåndet er valgfrit og skal være løstsiddende.
Halsbåndet må anbringes som kvælerhalsbånd eller fast halsbånd. Halsbåndet skal være uden pigge el. lign.
Loppehalsbånd, tørklæder, dækkener og lignende må ikke være på hunden under øvelserne. Dog accepteres dækkener (signalvest) i de frie øvelser. Mundkurv accepteres ikke på konkurrencepladsen.
Hunden skal have line og halsbånd på, når den kommer ind til et dommerhold.
Hunden må ikke skifte halsbånd ved et dommerhold, men halsbåndet må tages af hunden i arbejdsøvelserne (se punkt 16), hvis hundeføreren ønsker det.
Det er tilladt at bruge gåsele i stedet for halsbånd.
11. KOMMANDOER
Under de enkelte øvelser er nævnt, hvilke kommandoer og tegn der må bruges.
Benyttes der andre eller flere kommandoer/tegn, vil det medføre karaktersænkning.
Brug af fløjtesignal er tilladt i de øvelser, hvor det er beskrevet. Hvis der bruges
fløjtesignal, skal det kunne høres af dommeren. Fløjtesignalet skal være kortvarigt.
12. BELØNNINGER – ROS OG KLAP
Det er tilladt at rose og klappe hunden mellem og umiddelbart efter hver enkelt øvelse ved dommerholdet.
Ros og opmuntringer under øvelserne accepteres kun i de øvelser, hvor det er angivet.
Belønninger må ikke bæres synlige under øvelserne. Der må ikke bæres tasker eller
lignende under øvelserne.
Efter sidste øvelse ved et dommerhold går føreren til belønningsfeltet, hvis mål er 5x5 skridt.
Her er det tilladt at belønne hunden med godbidder, bold eller lignende. Hunden skal være i line under belønningen.
Belønningsgenstande, der afgiver lyd, herunder klikker, må ikke benyttes.
Dommeren giver sine kommentarer og karakterer ved belønningsfeltet, hvorefter føreren forlader øvelsesområdet.
Hvis frit søg er den sidste øvelse ved et dommerhold, skal genstande afleveres til dommeren efter hunden er belønnet.
Hund og fører må ikke forlade belønningsfeltet med synlig belønning. Dette gælder ikke på eftersøgning, spor samt øvrige øvelser, hvor der ikke er andre nærtliggende øvelsesområder. I disse øvelser må hunden belønnes straks efter dommerens ”tak” og linen er sat på.
I stuedressuren skal øvelsesområdet markeres, så der er en indgang og et
belønningsfelt, som ligger så langt fra hinanden som muligt.
Konkurrencepladsen skal indrettes, så den sidste øvelse afsluttes tæt ved
belønningsfeltet.
Øvelsesområderne i de forskellige klasser skal placeres, så der kan laves indgangsområder og belønningsfelter, hvor der tages hensyn til hundene ved de øvrige dommerhold.
13. FEJL
Under øvelserne betragtes hund og hundefører som en helhed, og både hundeførerens
og hundens fejl medfører karaktersænkning.
Hvis hunden ikke udfører øvelsen ved første forsøg, er gentagelse ikke tilladt.
Fejl, der ikke vedrører øvelsen, som f.eks. et mislykket apporteringskast, berettiger dommeren til at lade kastet tage om.
14. KARAKTERSÆNKNING
At en hund ikke udfører hele øvelsen er ikke ensbetydende med, at den skal have 0.
Der bliver tale om en karaktersænkning, alt efter hvad hunden har udeladt.
Adlyder hunden for eksempel ikke kommandoen, og der gives en ny kommando, vil det
medføre karaktersænkning.
Opgiver hundeføreren under en øvelse, skal der gives point for det udførte.
15. PRÆSENTATION
Hundeføreren præsenterer sig ved dommeren og opgiver startnummer.
16. STUEDRESSUR
Til stuedressur hører: lineføring, fri ved fod, stå, sid, dæk, apport, spring og fremadsendelse.
Til arbejdsøvelser hører alle de øvrige øvelser-> Frit Søg, Runder
17. MARKERINGER TIL STUEDRESSUR
Markeringsstokke til stuedressur skal være klart synlige og af en farve, der tydeligt
adskiller sig fra det
26. MATERIALER TIL GENSTANDE OG APPORTER
Genstande og apporter skal være af en beskaffenhed, der ikke kan skade hunden, og
må ikke kunne afgive lyd.
Leddelte genstande, glas og metal må ikke anvendes.
Apporter
Det er tilladt at bruge apportbuk eller rundstok i alle klasser.
Rundstok skal være af træ, ca. 20 cm lang og mellem 15 og 45 mm i diameter.
Apportbuk skal være af træ og veje mindst 100 gram og højst 2000 gram.
Apporter i forskelligt materiale i A og Eliteklassen kan være af plastic, gummi eller andet.
Genstande til spor
I B klassen skal genstandene være af træ og ca. 2 x 2 x 10 cm.
I A og Eliteklassen skal der bruges genstande af forskelligt materiale, f.eks. træ,
gummi, plastic eller læder. Genstandene skal være ca. 10 cm lange og mellem 1 og 2
cm tykke. Flade genstande kan være mellem ½ og 2 cm tykke.
Genstande til frit søg
I alle klasser skal der benyttes bløde genstande. De kan f.eks. være af læder, træ,
gummi, stof eller plastic. Genstandene skal mindst være på størrelse med et brilleetui,
en pung, en babysko eller lignende og må ikke kunne splintre.
27. SKJUL, FIGURANT OG GENSTAND TIL RUNDERING/EFTERSØGNING
Skjul
Der skal i videst muligt omfang anvendes naturlige skjul i alle klasser.
Til eventuelle kunstige skjul kan anvendes skærme af alle materialer, halm, træ, store
rør eller lignende, dog ikke springbrætter. De kunstige skjul må ikke kunne forveksles
med døde genstande til halsgivning.
Figurant
Figuranten kan placeres stående, siddende eller liggende (i C klassen kun stående),
men således at placeringen ikke findes naturlig i miljøet. Figuranten må ikke være
placeret i en hverdagsposition, f.eks. ligge læsende i en liggestol.
Figuranten skal have et indgående kendskab til øvelsens udførelse samt til hundes
mulige adfærd under øvelsen.
Genstand
Som genstand kan benyttes: kuffert, bilhjul, mannequin, fyldt sæk, trillebør, gasflaske,
stor plasticdunk eller lignende. Genstanden må ikke være apporterbar.
Delvis synlig, let skjult og skjult
En delvis synlig figurant kan ses af hund og hundefører fra startstedet, men må ikke
stå frit fremme. En let skjult figurant er ikke synlig fra startstedet/midterlinjen, men
kan ses af hund og hundefører, når de er tæt på denne, dog ikke nødvendigvis fra den
side, hunden forventes at komme fra.
En skjult figurant kan ikke ses af hund eller hundefører, heller ikke tæt på. En skjult
figurant må dækkes med grene, halm eller andre naturmaterialer.
I C klassen er figuranten delvis synlig.
I B klassen er figuranten let skjult.
I A klassen er den ene figurant let skjult og den anden skjult. Genstanden er delvis
synlig.
I Eliteklassen er figuranten skjult. Genstanden er let skjult.
28. FÆRT I EFTERSØGNING OG FRIT SØG
Der skal lægges fært i eftersøgningsområdet om morgenen inden konkurrencens start og i forbindelse med middagspausen, ved at mindst to personer går på kryds og tværs gennem området, samt parallelt med og ind mod midterlinjen. Konkurrenceledelsen stiller de nødvendige personer til rådighed.
Der skal lægges fært i feltet til frit søg i A og Eliteklassen om morgenen inden onkurrencens start, ved at mindst to personer går på kryds og tværs i området og evt. mellem sidemarkeringerne. Konkurrenceledelsen stiller de nødvendige personer til rådighed.
Hundeførere, der endnu ikke har været oppe i øvelserne, må ikke udlægge fært.
Lokalforeningerne er ansvarlige for, at hundeførere og hunde kan deltage i alle øvelser og at hundene er
lovlige konkurrencedeltagere ifølge punkt 30 og 31.
Lokalforeningen skal udstede et resultathæfte til hund og hundefører. Resultathæftet skal medbringes ved al deltagelse i konkurrencer i DcH.
Hunden skal være vaccineret og have en lovpligtig ansvarsforsikring.
30. DISPENSATIONER
Landsforeningens konkurrenceudvalg kan give dispensationer til hunde og hundeførere, der f.eks. har et handicap. Konkurrenceudvalget skriver dispensationen i hundeførerens resultathæfte.
Ansøgning om dispensation vedr. medfødt stumphale skal dokumenteres over for konkurrenceudvalget ved dyrlægeattest.
Hundeførere, der har en dispensation, skal meddele dette til konkurrenceledelsen ved indskrivning og forevise resultathæfte med dispensation.
Konkurrenceledelsen informerer dommerne i den pågældende klasse.
31. DISKVALIFIKATION/BORTVISNING
Følgende situationer medfører diskvalifikation i konkurrencen:
Hvis en hund bider figuranten.
Hvis en hundefører ikke deltager/vil deltage i alle øvelser, medmindre det skyldes en opstået skade eller sygdom.
Hvis en hundefører bevidst snyder eller forsøger at snyde. Som snyd regnes en bevidst overtrædelse af reglerne for at opnå en fordel, f.eks. at hundeføreren før øvelsen træner på springbrætter, baner, genstande eller figuranter, som indgår i den pågældende klasse, eller kommer frem fra anvist plads for at se, hvor genstande/figuranter placeres.
Hvis en hund voldsomt og uprovokeret angriber andre hunde.
Følgende situationer medfører både diskvalifikation og bortvisning fra konkurrencen:
Hvis en hund direkte og uprovokeret angriber personer.
Hvis en hundefører afstraffer sin hund på eller ved konkurrencepladsen, f.eks. ved
spark, slag eller lignende. Et ryk i halsbåndet betragtes ikke som afstraffelse.
Hvis en hundefører ved sin opførsel generer andre personer i forbindelse med konkurrencen,
herunder konkurrenceledelse, dommere, figuranter og andre hundeførere.
Dommere og konkurrenceledelse har kompetence til at diskvalificere og bortvise en
konkurrencedeltager.
Konkurrenceledelsen skal skriftligt inden 8 dage meddele hundeførerens lokalforening og kreds om sanktionen.
Herefter skal kredsbestyrelsen skriftligt meddele kredsens lokalforeninger om sanktionen.
Hund og/eller hundefører kan ikke deltage i konkurrencer, før problemet er løst.
Hundeførerens lokalforening skal skriftligt meddele kredsen, når problemet er løst.
33. AFMELDING
Hvis hund eller hundefører ikke kan gennemføre en konkurrence pga. sygdom eller skade, skal hundeføreren meddele dette til konkurrenceledelsen, som videreformidler afmeldingen til relevante dommere.
GENEREL DOMMERVEJLEDNING
KRAV TIL DOMMEREN
A. KARAKTERNIVEAU
Dommerens karakterniveau skal være stabilt under hele konkurrencen.
B. KOMMENTARER OG TILBAGEMELDING
Alle karakterer skal begrundes – også karakteren 0.
Når der gives karakteren 10 i en øvelse, skrives f.eks. kommentaren OK.
Der skal være overensstemmelse mellem karakter og kommentar.
Kommentarerne skal være dækkende for hændelsesforløbet.
Kommentarerne skal være fyldestgørende og forståelige for hundeføreren.
Kommentarerne har desuden betydning ved afgørelse af en evt. protest.
Når dommeren er færdig med bedømmelsen og har udfyldt dommersedlen, skal
hundeføreren orienteres mundtligt om dommerens kommentarer og karakteren
C. IAGTTAGELSE OG VURDERING
Der kræves en god iagttagelsesevne, så dommeren ser hele øvelsens udførelse.
Dommeren skal skelne mellem det primære og det sekundære i øvelserne.
Fejlkiggeri eller manglende registrering af væsentlige fejl må ikke forekomme.
Dommeren skal placere sig hensigtsmæssigt, så han/hun kan se øvelsens udførelse.
Dommerens placering, taske m.m. må ikke være til gene for øvelsens udførelse.
Ved valg af valgfri apport og genstande til frit søg og halsgivning skal dommeren vise fornøden omtanke.
KRAV TIL BEDØMMELSEN
J. BEDØMMELSESMÆSSIG OPDELING AF ØVELSER
Dommervejledningen er bygget op, således at der til hver øvelse angives de primære
og de sekundære elementer.
Primært:
For den primære del af øvelsen gælder:
Når den primære del af øvelsen er udført fejlfrit, gives mindst 7 i karakter.
Når kun en del af det primære er udført, skal der gives karakter for det udførte.
Hvis intet af det primære er udført, skal der gives 0 i øvelsen.
Når et primært element undlades, stoppes øvelsen/momentet og der gives point for det udførte
Bemærkninger under de enkelte øvelser angiver nuancer, afvigelser m.m., der medfører karaktersænkning.
Fejl i den primære del af øvelsen vil være at regne som mindre fejl, fejl eller grove fejl.
Sekundært:
For den sekundære del af øvelsen gælder, at de enkelte elementer kun er af værdi i sammenhæng med et eller flere primære elementer.
Bemærkninger under de enkelte øvelser angiver nuancer, afvigelser m.m., der medfører karaktersænkning.
Fejl i den sekundære del af øvelsen vil være at regne som mindre fejl.
Opgiver en øvelse:
Opgiver hundeføreren under en øvelse, skal der gives en karakter for det udførte.
Dispensation for løb:
Der trækkes for det manglende løb (mindre fejl/ fejl alt efter hvor meget løb der er i øvelsen) og for en grov fejl, hvis løb er en del af det primære.
K. FEJL
Der skal ske karaktersænkning ved fejl efter følgende retningsliner:
Mindre fejl: 0,1 - 0,9
Fejl: 1,0 - 2,9
Grov fejl: 3,0 - 5,0
Dog trækkes der 6 point i rundering/eftersøgning, hvis -hunden påviser en figurant med halsgivning, og må afhentes af hundeføreren.
L. FEJL MELLEM ØVELSERNE
Ved overdreven animering inden klargøring stoppes øvelsen, og der gives 0 i karakter.
Overdreven animering kan f.eks. være at vise hunden retningen til figuranten eller retningen i fremadsendelsen eller at animere med apporten ved at kaste denne op i luften.
Overdreven klargøring, f.eks. hvis hundeføreren gentagne gange går en runde med sin hund, efter at dommeren har anvist startstedet, betragtes som en fejl.
For fejl, der begås mellem øvelserne, sker der en karaktersænkning i den efterfølgende øvelse. Sker fejlen efter den sidste øvelse, sker karaktersænkningen dog i denne.
M. UTIDIG HALSGIVNING
Længere tids vedvarende halsgivning (minimum 6 glam uden væsentlig pause) under en øvelse eller et moment, hvor det ikke er meningen, at hunden skal halse, betragtes som en fejl.
N. HUNDENS ARBEJDE I ØVELSERNE
Dommeren skal i sin bedømmelse af hundens arbejde i øvelserne lægge vægt på:
At øvelser i stuedressuren udføres med præcision og i et godt samarbejde.
Hunden skal udstråle arbejdsglæde og være lydig.
I de øvrige øvelser (arbejdsøvelser) skal den hund, der er glad, arbejdsvillig, selvstændig og samarbejdsvillig (lydig) belønnes i bedømmelsen.
Dette under hensyntagen til hundenes forskellighed.
Dansk Kennel klubs racebeskrivelse - Danske Schnautzer og Pinscher klub :
Tysk pinscher har bevaret sin lyst til at jage og holder et vågent øje med alt, hvad der rører sig i omgivelserne. Den er vagtsom uden at være aggressiv, og den er af natur mistænksom over for fremmede. Den er ikke meget gøende.
Ønsket adfærd- >
2c: Leg - træk kampleg: Hunden vil typisk ruske sit bytte.
4: Aktivitetsniveau: Som unghund må hunden gerne være en smule utålmodig, når den skal vente så længe
5a: Overraskelse - skræk: Stopper og dukker sig. Som unghund må hunden gerne blive lidt berørt af situationen dog uden at vise angst.
5b: Overraskelsetrusler/ aggressivitet: Da det er tysk pinschers natur at være vagtsom og temperementsfuldt gøre opmærksom på en eventuel fare, må den være modig nok til at reagere i denne situation.
5c: Overraskelse - nysgerrighed: Nysgerrighed og mod er en forudsætning for en god vagt- og jagthund.
7c: - Spøgelser - afreaktion>Går frem til figuranten uden hjælp evt. med lav kropsholdning. Generelt ønsker vi tysk pinscher som en selvsikker og modig vagthund, hvorfor den selvstændigt må kunne vogte reviret - også som unghund.
8: Skarp lyd. Hurtig kontrol, siden uberørt. Tysk pinscher må reagere på lyden - altså blive opmærksom på lyden og hvor den kom fra - men ikke være psykisk berørt af lyden. Den skal være opmærksom på, om der sker mere fra den kant - men uden nogen som helst form for angst - kun passende vagtsomt.
O. HUNDEN FORLADER ØVELSEN I STUEDRESSUREN
En hund, der forlader øvelsesområdet eller er ude af kontrol i en øvelse, skal have 0 i
karakter, uanset hvor stor en del af øvelsen, den har udført.
En hund, der forlader en øvelse, men fås under kontrol, skal have karakter for det udførte.
P. EKSTRA KOMMANDOER I STUEDRESSUREN
Der trækkes som hovedregel:
Ekstra kommando i den primære del af en øvelse betragtes som en fejl.
Ekstra kommando i den sekundære del af en øvelse betragtes som en mindre fejl.
Ekstra kommando med kropsbevægelse, hænder m.m. betragtes som en grov fejl.
Hvis føreren tager ekstra skridt eller laver ekstra opstandsninger, betragtes det som en
grov fejl.
Ved overdreven animering stoppes øvelsen.
Q. BERØRINGER I STUEDRESSUREN
Øvelsen/momentet stoppes hvis hundeføreren berører hunden efter indtaget klarstilling, med hænderne ned langs siden og indtil den/de primære kommando(er) er efterkommet.
Det betragtes som en mindre fejl, hvis hunden berøres efter den/de primære kommando(er) er efterkommet.
R. TILRETTEVISNING PÅ SPOR
Dommeren skal give en tilrettevisning på sporet, når hundeføreren følger hunden i fuld line væk fra sporet.
Ved en tilrettevisning skal dommeren anvise spor og retning, så hundeføreren kan sætte hunden direkte på sporet.
Der trækkes 2 i karakter for en tilrettevisning. Der trækkes ikke yderligere for den/de fejl, der udløste tilrettevisningen.
S. HENSTILLING
Der kan gives henstillinger i alle øvelser.
Der kan gives flere henstillinger i samme øvelse, men ikke for den samme forseelse.
Henstilling kan f.eks. gives når:
Hunden går i stå i øvelsen.
Hunden ikke løber i lineføring/fri ved fod.
Hunden ikke reagerer på kommandoer.
Hunden forlader øvelsesområdet, og ikke reagerer på kommandoer.
Hunden ikke søger i fuld line på sporet.
Hundeføreren ikke følger hunden på sporet.
Der trækkes ikke i karakteren for en henstilling, men for den forseelse, der medførte henstillingen.
Hvis en henstilling ikke efterkommes, stoppes øvelsen, og der gives karakter for det udførte.
T. RENGØRING
Der trækkes 1 i karakter for rengøring uanset øvelsens koefficient. Fradraget sker i det moment af øvelsen, hvor rengøringen sker.
Ved første rengøring i en øvelse gives en henstilling om at stoppe dette. Efterkommes denne ikke, stoppes øvelsen, og der gives karakter for det udførte.
Ved rengøring mellem sammenhængende øvelser, trækkes der i den følgende øvelse, men der gives ikke henstilling.
Der trækkes ikke for rengøring efter linen er sat på efter sidste øvelse.
U. FIGURANTER
Påvisning
Til en påvisning kræves det, at hunden står, sidder eller ligger ved figuranten, med
opmærksomheden rettet mod denne, i kortere eller længere tid.
Figuranter
Det betragtes som en fejl, hvis hunden berører figuranten. Der trækkes 2 point.
Det betragtes som en grov fejl, hvis hunden springer op ad figuranten. Der trækkes 5 point.
Det betragtes som en grov fejl, hvis hunden med snuden støder til figuranten eller skraber på figuranten med poten. Der trækkes 5 point
Øvelsen stoppes, hvis hunden giver figuranten et overfladisk nap. Der gives 0 i øvelsen.
Det medfører diskvalifikation i konkurrencen, hvis hunden bider figuranten, hvor hunden tager fat om arm, ben, tøj eller lignende.
Dækmaterialer
Det betragtes som en grov fejl, hvis hunden skraber dækmateriale af figuranten. Der trækkes 5 point.
Øvelsen stoppes, hvis hunden bider dækmateriale i stykker. Der gives 0 i øvelsen.
Genstand
Det betragtes som en fejl, hvis hunden rører ved genstanden. Der trækkes 2 point
Det betragtes som en grov fejl, hvis hunden med snuden støder til genstanden eller skraber på genstanden med poten. Der trækkes 5 point.
Øvelsen stoppes, hvis hunden napper/bider i genstanden. Der gives 0 i øvelsen.