Opsummering: Manglen på arbejdskraft er ikke et selvstændigt argument for permanente reformer, der øger udbuddet af arbejdskraft. Der er heller ikke nødvendigvis behov for en større finanspolitisk stramning nu og her. Højere lønvækst og gradvis forværring af dansk konkurrenceevne kan være en forventelig markedstilpasning. Mangel på specifikke typer af arbejdskraft løses mere præcist gennem fokus på uddannelse og forbedrede løn og arbejdsforhold.
Læs også min artikel in Information: Manglen på arbejdskraft misbruges i debatten som argument for reformer
Spørgsmål og svar:
Hvad er mangel på arbejdskraft? Det er overefterspørgsel efter arbejdskraft. Det vil sige, at der er virksomheder som til den gældende løn vil købe mere arbejdskraft end husholdningerne er villige til at sælge, fordi at de ikke vil opgive mere fritid. I en markedsøkonomi er overefterspørgsel efter en vare midlertidig, fordi at den skyldes at køber og sælger endnu ikke har fundet hinanden, men det bliver incitamentet større og større til når varens pris presses op.
Ekstra: Teoretisk set opstår der aldrig mangel på spotmarkeder og auktioner med fri prisdannelse. En nødvendig ingrediens for mangel på en vare er derfor en træg prisdannelse eller søgefriktioner, hvor sælgere og købere skal bruge tid på at finde hinanden.
Kan der være mangel på arbejdskraft på langt sigt? Formelt set nej. Definitionen af ”på langt sigt” i mainstream økonomi er, at det er efter at alle pristilpasninger er sket, så der hverken kan være overefterspørgsel eller overudbud af nogen varer, herunder arbejdskraft.
Hvad er forskellen på generel og specifik mangel på arbejdskraft? Generel mangel på arbejdskraft er når der er overefterspørgsel efter alle typer af arbejdskraft. Specifik mangel på arbejdskraft er når det kun gælder for specifikke typer af arbejdskraft med bestemte kompetencer. Det kan være særligt problematisk, hvis der er mangel på én type arbejdskraft, som en virksomhed har behov for at ansætte før, at de kan ansatte andre typer arbejdskraft, som der er overudbud af. Specifik mangel på arbejdskraft kan også omtales som mangel på kompetencer.
Er der mangel på arbejdskraft? Ja, der er stillinger som private virksomheder og det offentlige har svært ved at få besat. Det gør eksempelvis, at virksomhederne må sige nej til nye ordre. Det lader dog ikke til, at problemet endnu har sat gang i en budkrig mellem virksomhederne, hvor lønvæksten eksploderer. Det har også vedvarende været muligt at øge beskæftigelsen.
Hvad er faren ved mangel på arbejdskraft? Faren ved mangel på arbejdskraft er, at det skyldes nogle midlertidige faktorer, som presser efterspørgslen op eller udbuddet ned. Det kunne være større efterspørgsel pga. overoptimistisk forbrugere eller mindre udbud, fordi at mange er midlertidigt er ansat som testere og smitteopsporer. Den midlertidige mangel vil skabe et opadgående lønpres som svækker konkurrenceevnen. Det kaldes overophedning. I sig selv vil lønvæksten i første omgang bare lægge en dæmper på opsvinget, men problemet er, at der vil komme et økonomisk tilbageslag når de midlertidige faktorer bortfalder, og vi står tilbage med den svækkede konkurrenceevne.
Hvordan kan overophedning forårsaget af mangel på arbejdskraft undgås? Det kan det gennem stram finanspolitik, som sænker efterspørgslen og dæmper økonomiens udsving. Det er klassiske keynesianisme. Det kunne være at udskyde offentlige investeringer eller fx lave en midlertidig tvungen pensionsopsparing. Det er mindre oplagt at skære i traditionelle velfærdsudgifter, fordi at der er flere omkostninger ved at ændre dem fra år til år. Midlertidige tiltag som øger udbuddet kan i princippet også bruges, men er ofte sværere at implementere. Typisk er det også uhensigtsmæssigt, at husholdninger og virksomheder skal håndtere pludselige midlertidige ændringer i skattesatser, overførselsindkomster og aldersgrænser for pension.
Ekstra: Den danske fastkurspolitik gør, at Nationalbanken i store træk er bundet til den rente, som ECB sætter. Det betyder, at pengepolitikken ikke kan bruges til at dæmpe konjunkturerne. Hvis det forventes, at ECB planlægger at sætte renten op i den nærmeste fremtid, sænker det behovet for stram dansk finanspolitik, da de danske renter vil følge med op.
Hvorfor er permanente reformer som øger udbuddet af arbejdskraft ikke en oplagt løsning på manglen på arbejdskraft? Reformer af skat, sociale ydelser og pensionssystemet ændrer incitamenterne til at komme i arbejde og til at arbejde nogle ekstra timer. Sådanne ændrede incitamenter påvirker først det strukturelle arbejdskraftsudbud og senere den faktisk beskæftigelse målt i fuldtidspersoner. Det skyldes, at udbuddet af arbejdskraft på lang sigt forventes at skabe sin egen efterspørgsel. Særligt hvis der samtidig føres stram finanspolitik og evt. skattelettelser er fuldt finansierede, så er det dog realistisk at udbudseffekten til at begynde overstiger efterspørgselseffekten. Det kan derfor afhjælpe det kortsigtede problem med mangel på arbejdskraft. Men det er i sig selv ikke en god ide at løse et konjunkturelt problem med en strukturel ændring. Det er kun en god ide, hvis man har andre argumenter for den strukturelle ændring, og man bare udnytter de gode tider til at lette indfasningen. Det gælder også omvendt, at midlertidig arbejdsløshed ikke er et argument i sig selv for permanente reformer, der sænker udbuddet af arbejdskraft.
Ekstra: Lavere marginalskatter forventes almindeligvis at overstige udbuddet af arbejdskraft. Hvis skattelettelserne er ufinansierede vil de dog rent mekanisk give husholdningerne flere penge mellem hænder, hvilket betyder at effekten på efterspørgslen kan være størst til at begynde med.
Er mere udenlandsk arbejdskraft en mulig løsning på manglen på arbejdskraft? Igen kan udbudseffekten tænkes at overstige efterspørgselseffekten til at begynde med. Mere fleksibel adgang for udenlandsk arbejdskraft kan derudover generelt være konjunkturdæmpende, fordi at det tiltrækker arbejdskraft i gode tider, som rejser hjem i dårlige tider. Det er også en gevinst for statskassen, at der er skatteydere, som ikke har trukket udgifter til børnepasning og uddannelse. Den frie adgang til arbejdskraft fra resten af EU og flere gode muligheder for ansøgere uden for EU (beløbsgrænse, positivliste mv.) gør dog, at de mulige positive effekter er yderst begrænset, og kan tælles i få tusinde over flere år. Farer for løndumping skal også tages seriøst, selvom evidensen ikke er klar.
Hvad sker der, hvis der ikke gøres noget ved manglen på arbejdskraft? Som nævnt ovenfor er der fare for en overophedning og et efterfølgende tilbageslag når de midlertidige faktorer som skaber manglen på arbejdskraft forsvinder og vi står tilbage med en svækket konkurrenceevne. Men den nuværende mangel på arbejdskraft kan alternativt også skyldes, at vores konkurrenceevne lægger over det niveau som er forenelig med en stabil økonomisk udvikling. Så er en svækkelse af konkurrenceevnen før eller senere en forventelig pristilpasning. Reformer som øger udbuddet af arbejdskraft kan kun udskyde denne tilpasning, fordi de på langt sigt øger udbuddet og efterspørgslen lige meget, og derfor ikke kan være en løsning på en ubalance. De store overskud på Danmarks betalings- og handelsbalance gør, at et mindre fald i konkurrenceevnen er uproblematisk. Der et intet argument for at bedre konkurrenceevne og højere overskud på betalings- og handelsbalance altid er samfundsøkonomiske mål i sig selv. Alle lande kan desuden ikke have overskud samtidigt.
Er det ikke et problem for virksomhederne, at konkurrenceevnen falder? Jo, de må enten øge deres priser eller sænke deres afkastkrav når lønnen stiger. Det er dog ikke nødvendigvis et samfundsøkonomisk problem. Pristilpasninger skaber vindere og tabere, og hvis ikke der er hensyn til fx ulighed eller lignende, er der ikke et klart argument for politisk at modvirke disse.
Er faren for overophedning og efterfølgende krise overhængende? Nej, ikke i mine øjne. Vi kan endnu ikke se en løn-og-pris spiral med det blotte øje, og der er store også risici forbundet med den fortsatte pandemi, der giver et argument for at holde økonomien godt varm. Beskæftigelsen vurderes for nærværende at være betydeligt over det strukturelle niveau, som er forenelig med en stabil pris- og lønudvikling på lang sigt. Men det kan også være, at det strukturelle niveau er undervurderet. Det er svært at afgøre i real-time.
Ekstra: Et evigt problem for finanspolitikken er timing. Ledigheden falder for tiden hurtigt, og én fare er, at en bund pludselig rammes, og det så begynder at gå hurtigt opad med lønningerne. Så kan det blive svært at handle i tide. Det tilsiger i det mindste, at mulige finanspolitiske stramninger skal forbedredes allerede nu. Lavere rentefradrag har været nævnt som et muligt tiltag. Det er dog et strukturtiltag. Det giver kun mening at bruge hvis man gerne vil have det gennemført uanset hvad, men bare indfaser det tidligere få at få den negative efterspørgsekseffekt nu, og venter med at bruge af de ekstra skatteindtægter til senere.
Er der også fordele ved en overophedning? Ja, der er i hvert fald fordele ved et godt varmt arbejdsmarked, fordi at det giver pladser til grupper på kanten af arbejdskraften. Udsigten til lønstigninger kan også give virksomhederne et incitament til at øge produktiviteten.
Mangler der hænder til velfærden, fordi der bliver flere ældre? Nej, der er ikke en generel mangel på arbejdskraft i det offentlige. De danske offentlige finanser er overholdbare, hvilket betyder, at der er nok penge til at købe den nødvendige mængde arbejdskraft og samtidig ophobe en offentlig nettoformue. Dog kan der være mangel på specifikke typer af arbejdskraft, som SOSU’ere, pædagoger eller sygeplejersker. Reformer der generelt øger udbuddet af arbejdskraft er dog et meget upræcist værktøj til at løse dette problem. Der skal i stedet gøres mere for at uddanne flere af de nødvendige typer af arbejdskraft, og gøre løn og arbejdsforhold bedre for at tiltrække flere, fra ind- eller udland. Hvis der kræver finansiering giver det et argument for reformer, som forbedrer de offentlige finanser.
Mangler der hænder til den grønne omstilling? Nej, der er ikke en generel mangel på arbejdskraft til den grønne omstilling. Der ikke som sådan brug for, at vi skal arbejde mere, men snarere at nogen skal arbejde med noget andet. Fritid er desuden et klimavenligt gode.
Er øget udbud af arbejdskraft altid godt for de offentlige finanser? Nej. Skattelettelser på arbejdsindkomst øger almindeligvis udbuddet af arbejdskraft, men svækker de offentlige finanser. Lavere sociale ydelser eller højere pensionsalder, som også øger udbuddet af arbejdskraft, forbedrer omvendt de offentlige finanser, men har så andre negative effekter.
Er øget udbud af arbejdskraft nogensinde et fornuftigt mål i sig selv? Nej, ikke rigtigt. Det er typisk enten en sidevirkning af skattelettelser eller skatteomlægninger man politisk ønsker af andre grunde, eller et middel til at forbedrer de offentlige finanser gennem lavere sociale ydelser eller højere pensionsalder. Sådanne reformer skal vurderes i sin helhed ud fra, hvordan de påvirker bl.a. forvridningstab og ulighed samt styrker eller svækker de offentlige finanser. Undtagelsen er reformer, som hjælper personer på kanten af arbejdsmarkedet, der gerne vil have et arbejde, men har svært ved det pga. eksempelvis personlige eller sociale problemer. Såkaldte 2. generationsreformer kan således give et øget arbejdskraftsudbud og samtidig være til fordel for på den enkelte og de offentlige finanser.
Ekstra: Hvis udbuddet af arbejdskraft stiger som følge af enten demografiske ændringer eller politiske tiltag, så øger det rigtigt nok den samlede vækst. Men det er i og for sig uinteressant. Det er vigtigere at følge med i, hvad der sker med produktionen per arbejdstime, forvridningstabet fra skatter og regulering, trygheden og uligheden samt holdbarheden af de offentlige finanser. Fritid er også et centralt gode.