Vostok iskernen blev boret i den østlige del af Antarktika ved den russiske base Vostok, som ligger på det antarktiske iskjold i en højde af 3488 m. Kernen har i nedenstående datasæt en længde på 2083 m og er blevet analyseret med hensyn til isotopisk indhold af 2H, støv, metan og CO2. Vostok iskernen går 160.000 år tilbage.
Start med at downloade data fra Vostok her.
I skal beregne temperaturen baseret på indholdet af isotopen Deuterium, som er en tungere variant af hydrogen. I den blanke kolonne i tabellen til højre for delta-deuterium søjlen (delta D) skal I bruge nedenstående formel til at omsætte isotopforholdet (delta D) i Vostok til temperatur:
Temperatur (oC) = -55,5 + (delta D + 440) / 6
Tegn en graf med den beregnede temperatur som funktion af tiden "ice-age" (søjle 2).
Diskuter hvad I kan se og hvor pålideligt I tror resultatet er.
Hvornår finder vi den maksimale temperatur.
Hvornår sluttede den seneste istid? (argumenter)
Hvordan passer kurven med den nuværende temperatur i Vostok ?
Lav nu en graf af CO2 som funktion af "gas-alder".
5. Hvor godt stemmer kurven overens med den for temperatur?
6. Baseret på dette diskuter om det er rimeligt at påstå en sammenhæng mellem temperatur og CO2?