Kære lærer
Du og din klasse begiver jer ind i arbejdet med interaktive fortællinger.
Dette e-læringsforløb om interaktive fortællinger har til formål at sætte fokus på at understøtte elevernes evne til at fortælle, skrive og fordybe sig i historier på digitale platforme. Forløbet hjælper eleven til at opnå viden om bl.a. brainstorm, mindmap, storyboard og interaktive produktioner - alt sammen en del af læringsmålene for 6. klassetrin.
Interaktive fortællinger er en fortælleform kendt fra f.eks. den klassiske bogserie "Sværd og Trolddom." Vil du have flere eksempler på interaktiv historiefortælling i bogform, kan du med fordel reservere et udvalg fra bibliotek.dk.
Dette e-læringsforløb, som består af en række videoer og materialer, kan hjælpe jer med at strukturere jeres forarbejde og siden jeres konstruktion af interaktive fortællinger i programmet Twine.
Forløbet er delt i to. På klassen foretager I forarbejdet, som består af allerede kendte elementer; brainstorm, mindmap og storyboard. Vær dog opmærksom på, at der ikke er tale om et lineært storyboard, men et designet specielt til interaktiv historiefortælling. Dette gør I som forberedelse til den anden del - opbygningen af en historie i Twine - som vi på biblioteket vil stå for.
Det er en god idé at orientere dig i materialet her på siden - se et par videoer (især under punkt. 1 om forarbejdet), prøv Nick Clausens fortælling, Spøgelseshvisker, som er produceret til projektet. Har du lyst til selv at prøve at bygge en interaktiv fortælling op kan du med fordel se videoerne om Twine (punkt. 2) og selv prøve det på http://twinery.org.
Herunder kan du hente en lektionsplan, der kan hjælpe dig med at strukturere undervisningen omkring dette e-læringsforløb. Denne indeholder både forarbejde og arbejde med Twine, men biblioteket står som sagt klar til at understøtte del 2.
Efter lektionsplanen findes en ordliste, der forklarer forskellige begreber indenfor interaktiv historiefortælling, som kan give dig og dine elever et fælles sprog, når I arbejder med forløbet.
Nederst på denne side finder du også 3 videoer. Den første er en mere dybdegående introduktion til hvad interaktive fortællinger er og kan, og de to sidste skal fungere som inspiration til videre arbejde med interaktive fortællinger, f.eks. at arbejde med forskellige genrer, og om at omsætte fortællingen til andre medier.
Hent Lektionsplan
Ordliste
I videoerne bliver eleverne præsenteret for en række ord, de måske, måske ikke, har hørt før. Disse er forklaret herunder og er måske værd at diskutere på klassen, for at skabe klarhed om begreber.
Værd at vide om interaktive fortællinger
Se videoen her, som giver tips og tricks til hvordan du bedst opbygger indlevende interaktive fortællinger.
Forskellige genrer
Se videoen og brug lidt tid på at tænke over hvilken genre du gerne vil skabe din historie indenfor.
Er du mest til krimi, myter, eventyr eller noget helt fjerde?
Udvid med film og kode
Denne video er en appetitvækker til de, der ikke kan få nok af interaktive fortællinger og måske endda har lyst til at bruge redskaberne til at lave film eller gå videre med at lære mere kodning.
Du behøver ikke se denne video før du går i gang med at lave din historie i Twine, men vend tilbage til den, hvis du bliver nysgerrig på mere.