Indsatsjura

§ 1: Red personer, ejendomme, miljø v. ulykker og katastrofer

§ 12: Slukke brand

§ 18: Rekvirere andre kommuner og/eller staten

§ 20: Indkræve private redskaber (afsavn og skader medfører erstatning fra kommunen medmindre skadelidtes egne)

§ 21: Adgang til privat ejendom uden retskendelse

§ 22: Bruge vand fra brønde mv.

§ 40: Enhver skal yde den hjælp de kan ved brand

§ 41: Enhver skal rette sig efter RB
§ 42: Stille bolig, lokaler og bespise evakuerede 

§ 1. Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor.

Stk. 2. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab, og det kommunale redningsberedskab.

§ 12. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner skal kunne yde en udvidet assistance til andre kommuners redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller katastrofe, herunder terror- og krigshandlinger. Forsvarsministeren fastsætter regler om udgiftsfordelingen mellem staten og de pågældende kommuner.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser, Beredskabsstyrelsen eller med et privat redningsvæsen om etablering af et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal varetage andre beredskabsopgaver end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 5. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens sikring af, at redningsberedskabet indsættes med nærmeste relevante udrykningsenhed med de rette kompetencer og materiel uafhængigt af kommunegrænser.

§ 20. Redningsberedskabet kan kræve private redskaber og transportmidler af enhver art samt fornødent betjeningsmandskab stillet til rådighed for indsatsen.
Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1 har stillet redskaber eller transportmidler til rådighed, har ret til erstatning af kommunen for afsavn af materiel og for den skade, materiellet har lidt.

§ 21. Redningsberedskabet har i forbindelse med indsatsen, jf. § 12, stk. 1, 1. pkt., uden retskendelse ret til i fornødent omfang at skaffe sig adgang til privat ejendom, om nødvendigt ved at gennembryde og fjerne hindringer.
Stk. 2. Redningsberedskabet har ret til at nedrive bygninger eller fjerne beplantninger, hvis den tekniske leder af indsatsen på skadestedet finder det nødvendigt for at standse skadens udbredelse.
Stk. 3. Den skade, som redningsberedskabet forvolder ved brandslukning, betragtes som brandskade. Rammer skaden marker, haver eller beplantninger, der tilhører tredjemand, erstattes skaden dog af kommunen.

§ 22. Redningsberedskabet har under indsats ret til at bruge det vand, der findes i brønde, vandledninger og andre vandsteder. 

§ 40. Enhver skal ved brand yde den hjælp, den pågældende formår.
Stk. 2. Den, der er til stede ved en brand, skal på anmodning af redningsberedskabet deltage i rednings- og slukningsarbejdet.
Stk. 3. Den, der i henhold til stk. 1 og 2 har deltaget i rednings- og slukningsarbejdet, har ret til erstatning af kommunen for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

§ 41. Enhver skal rette sig efter de påbud, der udstedes af redningsberedskabet.
Stk. 2. Enhver skal overholde afspærringer i forbindelse med en indsats og efterkomme politiets eller redningsberedskabets opfordring til at forlade det afspærrede område eller vejene hertil.
Stk. 3. Enhver skal ved ordre om evakuering inden for de givne frister forlade opholdsstedet og begive sig ad de anviste veje til de udpegede indkvarteringsområder.

§ 42. Enhver skal på anmodning af redningsberedskabet stille sin bolig eller andre lokaler til rådighed for de evakuerede og bespise dem i nødvendigt omfang.

Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter den godtgørelse, der skal ydes herfor.

Afbrændingsbekendtgørelsen:

§3: Forsigtighedsbestemmelser (forsvarligt) – eks. brandbælte,

antændt mod vinden, dagtimer

§4: røgen må ikke være til væsentlig ulempe

§4: Ikke hård vind (10,8 m/s – store grene bevæger sig)

§6: Halm og hugstaffald kan være tilladt (se øvrige punkter)

§7: siv, rør eller lyng kun efter tilladelse fra MJBR
§8: bål består af rent, tørt, træ - ej tilladt i eks. carport 

§ 4. Afbrænding, jf. kapitel 3, skal ske kontrolleret og under passende opsyn, indtil ild og gløder er slukket på en måde, så der ikke er fare for, at der efterfølgende opstår en brand.

Stk. 2. Afbrænding må ikke ved røg eller på anden måde være til væsentlig ulempe for omgivelserne.
Stk. 3. Afbrænding må ikke finde sted i hård vind eller derover. Såfremt vinden under afbrændingen ændrer retning eller forøges i styrke, således at der kan opstå brandspredning eller fare for væsentlig ulempe for omgivelserne ved røg, gløder eller aske, skal slukning straks påbegyndes. 

§35 Haveaffaldsbål kan kommunalt tillades til Sct. Hans

§47 Skovbrug: afbrænde træstød og hugstaffald (ved skove af mindst 0,5 ha og 20 m bred; så ikke læhegn) Kun i landzone og MJBR informeres
§50: øvrige kun på godkendte forbrændingsanlæg 

§14 En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. 

§253 Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader
1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller
2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.
Stk. 2. Med fængsel indtil 2 år straffes den, der overtræder stk. 1 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet betydelig personskade.

Vejloven
§70 Efterlader nogen på offentlig vej eller sti affald eller genstande, der kan være til ulempe for færdslen eller er særligt forurenende, kan vejmyndigheden eller politiet lade det efterladte fjerne for den pågældendes regning. 

Miljøbeskyttelsesloven
§ 70. I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.
Stk. 2. Til forebyggelse af en situation som beskrevet i stk. 1 kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Det gælder dog ikke, hvis den ansvarlige virksomhed på ejendommen er i drift, eller hvis de nødvendige foranstaltninger kan iværksættes efter anden lovgivning.
Stk. 3. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Jordforureningsloven
§68 Tilsynsmyndigheden, jf. § 65, § 66 og § 66 a, kan på påbudsadressatens regning lade påbudte foranstaltninger udføre, når den fastsatte frist er udløbet.
Stk. 2. I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, skal tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige uden påbud.
Stk. 3. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 4. I tilfælde, hvor et areal er kortlagt, omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller lettere forurenet, kan kommunalbestyrelsen gennemføre undersøgelser og afværgeforanstaltninger.