Indledende kommentarer til læreren
"Nogle tror, at kirkegården er de dødes sted", fortalte en graver mig. "Men det er helt forkert. Kirkegården er et sted for de levende." Hun var overrasket over hvor mange mennesker, der besøger kirkegården for at mindes og ære deres afdøde slægtninge og venner.
Vi kan lære noget vigtigt om livet ved at besøge det sted, hvor vi begraver vores døde. Kirkegården er et helt konkret kultursted, der vrimler med symboler, artefakter og fortællinger, som er mere eller mindre skjulte.
I dette lille projekt skal eleverne undersøge symboler på gravsteder for at få indsigt i og viden om tradition, historie og religion. Tre overskuelige opgaver, som eleverne kan lave individuelt, giver eleverne erfaring med kulturen, der kommer til udtryk på kirkegården, velvidende at der en voksende del af befolkningen, som slet ikke ligger begravet på kirkegårde, men i stedet får deres aske spredt på åbent hav; det drejer sig om op til 3000 personer om året*.
Det er vigtigt at understrege, at kirkegårde og gravsteder stadig er omgærdet med respekt for de afdøde og deres pårørende. Derfor skal man færdes roligt og stilfærdigt, ligesom man ikke må betræde andres gravsteder uden at få lov af kirkegårdspersonalet.
Det er helt op til enkelte lærer, hvorvidt eleverne skal lave alle tre opgaver, ligesom læreren selv beslutter, hvordan elevernes undersøgelser skal deles med dig og de andre i klassen.
HUSK at minde elever om, at de skal medbringe:
2-3 stk. arbejdsark: Symboler på kirkegården [klik her]
Arbejdsark: Ord på kirkegården [klik her]
Undersøgelse af en gravsten [klik her]
Papir (til at tegne på)
Blyanter (og evt. farver)
Et skrive/tegne-underlag
Varmt tøj.
Elevopgaver
Et symbol er et billede eller en figur, som betyder noget mere, end det man bare ser. Opgaven går ud på at finde symboler og undersøge, hvad de kan betyde.
Fortællinger fra en kirkegård
Bertel Thorvaldsen, Danmarks mest berømte billedhugger, lavede i 1815 to smukke relieffer i marmor: Dagen og Natten. Han boede adskillige år i Rom, hvor han kunne studere det klassiske formsprog, som blev hans adelsmærke. De to runde relieffer blev meget populære (de hænger fx i 80 cm-store versionen i Brygge Jacobsens spisestue på Carlsberg) og blev massefremstillet i porcelæns-materialet biscuit af både Royal Copenhagen og Bing og Grøndahl.
Umiddelbart forestiller billedet to engle. Når man undersøger det, dukker fortællingen om morgenrødens gudinde i romersk mytologi, Aurora, med lyset ånd på ryggen op. Hver morgen ved daggry flyver hun henover himlen og kalder dagen frem.
Relieffer af Dagen findes indstøbt i mange gravsten; typiske i cementsten fra første halvdel af 1900-tallet. I denne sammenhæng er relieffet et symbol på opstandelsen; altså ideen om endnu en morgenrøde, når livets dage egentlig er brugte og talte.
[Her] kan du finde en lang baggrundsartikel om relieffet.
Når man går rundt på en kirkegård, går man rundt mellem spor af menneskers liv. Nogle af gravene er meget gamle, og derfor er gravstenene naturligvis også præget af en helt anden tid.
Det viser sig fx i de bibelcitater, som står på gravstenene.
Dels var religiøsiteten og kristendomsforståelsen anderledes før i tiden og dels var Bibelens sprog markant mere snørklet.
Bibelen er skrevet på hebraisk og græsk og skal derfor oversættes. Det bliver den med jævne mellemrum; den sidste version er fra 2020, men den er ikke autoriseret (som den fra 1992).
Her er par eksempler på oversættelsernes betydning.
"Thi af Naade ere I frelste formedelst Troen", står der i Paulus' Brev til Efeserne kapitel 2, vers 8. I Bibelen 2020: "I sin overbærenhed har Gud frelst jer, fordi I tror på Kristus".
"Kostbar i Herrens Øjne er hans Helliges Død" fra Salmernes Bog kapitel 116, vers 15 er blevet til "For Gud er det ikke en lille ting, / når troende dør".
"Thi det at leve er mig Kristus og at dø en vinding" fra Paulus' Brev til Filipperne, kapitel 1, vers 21 er blevet til: "Det er Kristus, jeg lever for, og for mig vil det kun være en fordel at dø, så jeg kan være hos ham".