Opgave 1
Gå en tur på kirkegården.
Stop op ved hvert gravsted og kig godt efter.
Tegn de symboler, som du ser, på arbejdsarket [klik her]. Du skal have 2-3 arbejdsark med.
Du skal kun tegne et symbol, når du ser det første gang; fx første gang du ser et kors. Næste gang du ser korset, skal du blot sætte et kryds på arbejdsarket ud for din tegning af det første kors. Nogle gange er der flere symboler samtidigt; fx et kor med blade omkring. Vær omhyggelig; der er fx forskel på en due og en spurv. Se mit eksempel, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gøre det [klik her].
Tæl antallet af krydser ved hvert symbol og skriv det i feltet. Hvilke symboler var der flest af?
Opgave 2
Vælg et symbol fra en gravsten.
Tag et nyt stykke papir og tegn symbolet meget omhyggeligt. Hvis du har mulighed for det, må du gerne bruge flere farver. Du kan fx lægge skygger på tegningen. Se eksempel [her].
Opgave 3
Denne opgave skal du først lave, når du er kommet hjem igen.
På arbejdsarket er der plads til at skrive, hvad symbolet betyder. Du skal først gætte på, hvad du tror, symbolet betyder. Og så skal du undersøge det. Du kan bruge bagsiden af papiret, hvis du mangler plads. Du kan...
Undersøge det på Google: Skriv fx "symbol hjerte" [klik her].
Undersøge det i symbolleksikon [klik her].
Undersøge det ved at spørge din familie. Det kan være, at din bedstemor eller faster kan forklare det.