Jeg har altid været rigtig glad for at tegne og male - men aldrig helhjertet før jeg fik mere tid efter mit arbejdsliv, og nu kan jeg slet ikke lade være med at male. Min mentor og også en stor inspirationskilde er Christina Christiansen fra Kreativ Akrylmaling, og jeg kan kun anbefale hendes kurser, da hun er en motiverende og god læremester.
Jeg synes det er sjovt og hyggeligt at male og glemmer helt tiden, når jeg først går i gang.
Min inspiration kommer fra alt muligt jeg holder af:
- Ferier - jeg holder rigtig meget af at rejse ud i verden og opleve forskellighederne - At rejse er at leve af H. C. Andersen
- Musik - jeg er opvokset i en dejlig tid i forhold til musik og dens udvikling - fx Led Zeppelin, hvor jeg var til deres allerførste koncert i verden som blev afholdt i Gladsaxe TeenClub
- Naturen - især om sommeren er jeg meget ude både at gå ture, cykle, spille minigolf, petanque og hygge i min have med venner og familie
- Fantasien - det er jo bare dejligt at man lige pludselig ser noget der ligner et eller andet i et maleri ligesom jeg stadigvæk også gør med skyer
- Andre kunstnere