Hejls Tennisklub afholder sin ordinære generalforsamling onsdag d. 22/3 kl. 18.30
på tennisbanen i Hejls.
Husk forslag skal være os i hænde senest 4/3. Dagsorden ifølge vedtægterne.
Banetider fås efter gen.forsamlingen og lægges direkte ind i bookingsystemet.
VH Bestyrelsen
§1 Klubbens navn er Hejls tennisklub. Stiftet i 1951. Klubben har hjemsted på Hejls Landevej
og postadresse hos den fungerende formand.
§2 Hejls tennisklubs formål er at give medlemmerne mulighed for at dyrke tennissporten.
§3 Enhver er medlem, når det årlige kontingent er betalt.(udeladt at de skal bo i Hejls og
omegn)
§4 Kontingentets størrelse fastsættes til den årlige generalforsamling, og opkræves af
bestyrelsens kasserer.
§5 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning hertil.
Bestyrelsens beslutning derom kræver dog, at mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer
stemmer for det. Vedkommende medlem skal dog, inden bestyrelsen træffer afgørelse i
sagen, have haft mulighed for at fremføre sit forsvar, og kan forlange spørgsmålet taget op
på førstkommende ordinære generalforsamling.
§6 Generalforsamlingen er øverste myndighed i alle klubbens anliggender. Den ordinære
generalforsamling afholdes i løbet af marts måned og indkaldes med mindst 8 dages varsel
ved bekendtgørelse i et lokalt blad med henvisning til den faste dagsorden. Stemmeret har
alle aktive medlemmer over 16 år, der har været medlem af klubben i den forgangne sæson
og som ikke er i kontingentrestance. Stemmeretten kan kun udøves ved personligt
fremmøde.
§7 Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte flg. punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år
3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
4. Behandling af indkomne forslag (disse skal være bestyrelsen i hænde skriftligt 3 dage før
generalforsamlingens afholdelse)
5. Valg til bestyrelsen(ikke suppleanter)
6. Valg af revisor(ikke suppleant)
7. Evt.
§8 Ekstraordinær Generalforsamling skal varsles med mindst 7 dages varsel, og med skriftlig
begæring fra mindst 2 bestyrelsesmedlemmer, eller 1/3 af de stemmeberettigede
medlemmer. Generalforsamlingen afholdes da senest en måned efter begæring herom.
Dagsordenen skal i påkommende tilfælde indeholde oplysning om det/de pågældende
emne(r) som ønskes behandlet.
§9 Generalforsamlingens beslutninger afgøres ved simpelt stemmeflertal. Såfremt et medlem af
bestyrelsen eller 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer ønsker det, skal afstemningen
foregå skriftligt. Ved stemmelighed bortfalder forslaget. Referat af generalforsamlingen og
dennes beslutninger indføres i protokol.
§10 Klubbens ledelse består af en bestyrelse på 5 medlemmer, der repræsenterer klubben i alle
forhold. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Bestyrelsen har mulighed for at udpege en baneinspektør. Bestyrelsen vælges for 2 år ad
gangen. Der afgår hvert år henholdsvis 2 eller 3 medlemmer. Bestyrelsen fastlægger selv sin
forretningsorden. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 3 af dens medlemmer er til
stede. Bestyrelsens beslutninger indføres i protokol. Tegningsretten kan udøves af formand
og kasserer i forening efter bindende aftale med et flertal i bestyrelsen.
§11 Ændringer af klubbens vedtægter kan altid foretages på generalforsamlingen, men skal
vedtages med 2/3 af de stemmeberettigedes flertal.
§12 Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun foretages på en dertil indkaldt ekstraordinær
generalforsamling. Til denne beslutningsmyndighed kræves at mindst ½ af klubbens
stemmeberettigede medlemmer er tilstede, og at mindst ¾ af de fremmødte stemmer for
forslaget. Opnås et sådant flertal, men uden at ½ af klubbens stemmeberettigede er til stede,
indkaldes til endnu en generalforsamling, hvor afgørelsen træffes med ovennævnte flertal
uagtet hvor mange stemmeberettigede der er tilstede. I tilfælde af klubbens opløsning
overgår evt. midler til Hejls Idrætsforening.
Hejls d.
Underskrift af samtlige medlemmer i bestyrelsen:
Forslag til ændring af kontingent idet vi fastholder 450 kr. for seniorer og 100 kr. for juniorer(op til 17år):
Familierabat:
1 far eller mor og et barn 500kr.
1 familie 1000kr. uanset hvor mange børn under 18 år (disse betaler herefter fuldt kontingent)
Student, pensionist, enlige forsørgere m.m. 300kr
KD febr. 2012