T2

2. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER

Formålet med undervisningen er at give dig en sådan viden om de forskellige køretøjers manøvreegenskaber og førernes forskellige orienteringsvilkår, at det hjælper dig at forudse de vanskeligheder, førerne kan have i bestemte situationer, og dermed bedømme den risiko, du udsætter dig selv eller andre for ved at komme for tæt på et andet køretøj.

Denne viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor det ermuligt under øvelserne i kørsel på vej.

3.1 Generelt om manøvreegenskaber

Du skal have kendskab til de benyttede betegnelser for køretøjernes manøvreegenskaber og til nogle generelle forhold vedrørende manøvreegenskaberne og orienteringsvilkårene.

3.1.1 Fartegenskaber

Du skal have kendskab til følgende betegnelser :

Fartegenskaberne omfatter :

1. Accelerationsevne, dvs. hvor hurtigt køretøjet kan komme op i fart,

2. Tophastighed, dvs. hvor hurtigt køretøjet kan køre i højeste gear, og

3. Bremseevne, dvs. hvor hurtigt køretøjet kan komme ned i fart.

3.1.2 Styreegenskaber

Du skal have kendskab til følgende betegnelser :

Styreegenskaberne omfatter :

1. Styrevillighed, dvs. hvor hurtigt køretøjet reagerer, når rattet eller styret drejes,

2. Retningsstabilitet, dvs. hvor støt køretøjet holder kursen under ligeudkørsel, og

3. Sidevindsfølsomhed, dvs. hvor meget køretøjet påvirkes af sidevind.

Du skal kunne angive indholdet af følgende generelle forhold :

1. Køretøjets styreegenskaber afhænger især af vægtens fordeling på forhjul og baghjul.

2. Køretøjer med størst vægt på baghjulene er som regel meget styrevillige (overstyringstendens) og sidevindsfølsomme og dermed mindre retningsstabile.

3. Køretøjer med størst vægt på forhjulene er mindre styrevillige (understyringstendens) og mindre sidevindsfølsomme og dermed mere retningsstabile.

4. Ved belæsning af køretøjet kan disse tendenser forstærkes.

3.1.3 Førerens orienteringsvilkår

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Orienteringsvilkårene bestemmes af køretøjernes vinduesrammer, spejle, karrosseri, førerens styrthjelm, motorbriller eller visir, som danner »blinde vinkler« i forskellige retninger.

2. Orienteringsvilkårene forværres af dårligt rengjorte ruder og spejle eller lygteglas og udformningen af brille- og solbrillestel.

3. Orienteringsvilkårene kan forværres af uhensigtsmæssig hovedbeklædning.

4. Styrthjelm, motorstøj og eventuel radio nedsætter førerens mulighed for at orientere sig efter lyd.

Du skal kunne angive indholdet af følgende generelle forhold :

1. Anvendelse af briller eller uhensigtsmæssig hovedbeklædning, der væsentlig begrænser synsfeltet, nedsætter muligheden for at orientere sig.

3.2 Forskellige køretøjers manøvreegenskaber

Du skal have kendskab til de vigtigste manøvreegenskaber ved køretøjsgrupperne : 

Person- og varebiler, lastbiler og busser, biler med påhængskøretøj, traktorer, motorcykler samt knallerter og cykler.

Du skal også lære at bedømme køretøjernes manøvreegenskaber i situationer, hvor det har betydning for færdselssikkerheden eller for en uhindret afvikling af færdslen.

Du skal lære, at der er store variationer i køretøjsgruppernes manøvreegenskaber på grund af køretøjernes forskellige konstruktion, herunder opbygning, lasteevne samt deres indbyrdes forskelle i fartegenskaber.

3.2.1 Person- og varebiler

Person- og varebilers fartegenskaber

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Person- og varebiler hører til de hurtigste køretøjer med hensyn til både accelerationsevne og tophastighed, og de har desuden den bedste bremseevne.

2. Særlig hurtige biltyper kan kendes på stor dækbredde, stor sporvidde og lav karosserihøjde i forhold til bredden.

3. Forskelle i tophastighed mellem bilerne indbyrdes har mindre betydning med de gældende generelle hastighedsgrænser, mens forskelle i accelerationsevne fortsat har betydning.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende forhold og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Egen accelerationsevne i forhold til bagfrakommendes hastighed, fx ved igangsætning og overhaling.

2. Egen accelerationsevne i forhold til andre kørendes accelerationsevne, fx ved valg af vognbane før kryds, hvor der skal standses for rødt lys.

Person- og varebilers styreegenskaber

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Person- og varebilers styreegenskaber er efterhånden udviklet så godt, at der ikke er afgørende forskel på deres styrevillighed. Retningsstabiliteten og sidevindsfølsomheden kan variere afhængig af karosseriets opbygning og køretøjets belæsning.

Orienteringsvilkår i person- og varebiler

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Alle biler har blinde vinkler på grund af vinduesrammer, spejle og karosseri.

2. De forreste vinduesstolper danner på flere biltyper blinde vinkler, der er store nok til at skjule et tværgående køretøj, der fx nærmer sig et vejkryds.

3. De bageste vinduesrammer danner på alle biler blinde vinkler, der helt skjuler en bagvedkørende tæt på i venstre og højre side.

4. De udvendige spejle kan ikke afsløre alt, hvad der befinder sig i de blinde vinkler bagude.

5. Varebiler uden bagrude eller med blændede sideruder giver dårlige orienteringsvilkår.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Andre bilisters orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering på forskellige biltyper, fx under kørsel i kolonne eller rækker, før vognbaneskift, overhaling, krydsning og svingning.

2. Ruder, der er mere eller mindre dækket af snavs, dug, is, sne eller mærkater, nedsætter førerens udsyn alvorligt.

3.2.2 Lastbiler, herunder busser

Lastbilers fartegenskaber

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Belæssede lastbiler har i forhold til personbiler ringere accelerationsevne.

2. Alle lastbiler har lavere tophastighed og ringere bremseevne.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Belæssede lastbilers ringere accelerationsevne, fx når man bagfra nærmer sig en lastbil, der vil flette ind eller skifte vognbane.

2. Lastbilers tendens til at samles i klynger på landevejen med kort afstand på grund af deres ringere accelerationsevne, fx før overhaling.

3. Lastbilers ringere bremseevne, fx under kørsel foran lastbil, der er tæt på.

Lastbilers styreegenskaber

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Lastbiler er normalt udpræget retningsstabile og mindre sidevindsfølsomme på grund af den store vægt og lange akselafstand.

2. Høje lastbiler med særlig let last og tomme lastbiler med høj kasse kan blive sidevindsfølsomme.

3. Mellemstore og meget store lastbiler kræver særlig stor plads til svingning og andre manøvrer, og dette pladsbehov forøges ved udragende læs.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Lastbilers mulige sidevindsfølsomhed fx ved møde eller overhaling i kraftig sidevind.

2. Lastbilers særlige pladsbehov, fx før forbikørsel/overhaling af svingende lastbil.

Orienteringsvilkår i lastbiler

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Lastbiler har flere og større blinde vinkler end personbiler.

2. De store udvendige spejle forøger de blinde vinkler fremefter.

3. Læs eller varekasse, som dækker førerhusets bagrude, hindrer udsynet bagud.

4. Tæt langs lastbilens sider dannes blinde vinkler, der kan være store nok til helt at skjule mindre køretøjer.

5. Lastbilers lydisolerede førerhuse kan gøre det svært for føreren at høre lydsignaler.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Lastbilføreres orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering og størrelse, fx under kørsel i kolonne eller rækker, før vognbaneskift, overhaling, krydsning og svingning.

2. Lastbilføreres ringe mulighed for at høre lydsignal.

3.2.3 Biler med påhængskøretøj

Fartegenskaber ved biler med påhængskøretøj

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Biler med påhængskøretøj har ofte ringere accelerationsevne, lavere tilladt hastighed og ringere bremseevne end biler uden påhængskøretøj.

Du skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved fartegenskaber hos biler med påhængskøretøj og reagere hensigtsmæssigt over for dem på samme måde som ved lastbiler.

Styreegenskaber ved biler med påhængskøretøj

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Biler med påhængskøretøj kan have tendens til slingrende kørsel.

2. Lastbilers store retningsstabilitet kan forringes ved kørsel med påhængskøretøj.

3. Påhængskøretøjer kan under særlige omstændigheder (glat føre eller kraftig opbremsning ned ad bakke) let skride og svinge helt på tværs af kørebanen.

4. Biler med stort påhængskøretøj kan have lige så stort pladsbehov til manøvrer som store lastbiler.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Slingretendens hos biler med stort påhængskøretøj, fx ved overhaling.

2. Risiko for påhængskøretøjets udskridning, fx ved møde eller overhaling.

3. Pladsbehovet til manøvrer som ved store lastbiler.

Orienteringsvilkår i biler med påhængskøretøj

Du skal have kendskab til følgende forhold:

1. Orienteringsvilkårene er stærkt begrænsede for især personbiler med campingvogn.

Du skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved orienteringsvilkårene i biler med stort påhængskøretøj og reagere hensigtsmæssigt over for dem som ved lastbiler.

3.2.4 Traktorer, herunder motorredskaber

Traktorers fartegenskaber

Du skal have kendskab til følgende forhold:

1. Traktorer har god accelerationsevne, men lav tophastighed, idet de godkendte og registrede traktorer lovligt højst må køre max. 40 km/t. De skal derfor bagpå være afmærket med en rød trekant for langsomt kørende køretøjer.

2. Traktorer og traktorvogntog har ofte ringere bremseevne end andre køretøjer, fordi en del traktorer kun bremser på to hjul, og fordi ikke alle påhængskøretøjer til traktor skal være forsynet med bremser.

3. Hård opbremsning af en traktor med påhængskøretøj under svingning kan medføre, at traktoren vælter.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Traktorers lave tophastighed, fx ved traktors udkørsel fra sidevej eller krydsning og ved kørsel på landeveje.

2. Traktorers ringe bremseevne, fx ved krydsning eller lignende, hvor traktoren har vigepligt.

3. Traktorer og især traktorer med påhængskøretøj forveksles let med lastbiler. På afstand kan forskellen kun bedømmes på trekanten og hastigheden, som i forvejen er svær at bedømme.

Traktorers styreegenskaber

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Traktorer med forskelligt redskabsudstyr er temmelig ustabile og kan slingre under kørslen.

2. Traktorer med påhængskøretøj kan have samme styreegenskaber som biler med stort påhængskøretøj.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Traktorers mindre stabile styring, fx ved møde i skarpe sving.

2. Slingretendens og risiko for udskridning hos traktorer med påhængskøretøj som hos biler med påhængskøretøj.

3. Pladsbehovet til manøvrer med påhængskøretøj som hos store biler med påhængskøretøj.

Orienteringsvilkår i traktorer

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Påhængsredskab eller påhængskøretøj med stort læs kan nedsætte traktorførerens udsyn bagud betydeligt.

2. Traktorens motorstøj gør det vanskeligt for føreren at høre lydsignaler.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Traktorføreres nedsatte eller helt manglende udsyn bagud, fx ved kørsel efter en traktor med belæsset påhængskøretøj.

2. Traktorføreres ringe mulighed for at høre lydsignal.

Andre forhold ved traktorer

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Påhængsredskaber er ofte bredere end andre køretøjer og kan derfor være vanskelige at overhale.

2. Traktorer med udragende læssegrab eller lignende foran og eventuelt også bagved kan vippe så meget under kørslen, at forhjulene slipper vejen, og styringen derved nedsættes alvorligt.

3. Traktorer kan have op til 2 tilkoblede påhængskøretøjer.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Brede påhængsredskaber eventuelt markeret ved gult blinklys på traktoren, fx ved overhaling eller møde.

2. Traktorer med udragende læssegrab, fx ved møde eller overhaling.

3. Traktorer med 2 påhængskøretøjer, fx ved overhaling.

3.2.5 Motorcykler

Motorcyklers fartegenskaber

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Motorcykler kan have en accelerationsevne, der er betydelig større end personbilers.

2. Motorcyklers tophastighed er på højde med personbilers.

3. Motorcykler kan under opbremsning i glat eller fedtet føre skride ud eller vælte.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Motorcyklers store accelerationsevne og ofte høje tophastighed, fx ved indkørsel fra sidevej og venstresving foran modkørende motorcyklist.

2. Motorcykler forveksles ofte med de betydelig langsommere knallerter. Synlige kendetegn på motorcykler sammenlignet med knallerter kan være bredere dæk, kraftigere stel og nummerpladens størrelse og farve.

3. Nogle motorcykler er dog ikke større end knallerter, og det kan derfor være vanskeligt at skelne mellem dem.

4. Motorcyklens accelerationsevne i forhold til andre kørendes accelerationsevne, fx ved valg af vognbane før kryds, hvor der skal standses for rødt lys.

5. Motorcyklistens forsigtige kørsel i glat eller fedtet føre.

Motorcyklers styreegenskaber

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Store og tunge motorcykler er mere retningsstabile end små og lette motorcykler.

2. Alle motorcykler er uanset størrelsen udpræget sidevindsfølsomme.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1. Store motorcyklers retningsstabilitet, fx ved kørsel i sving.

2. Alle motorcyklers store sidevindsfølsomhed, fx ved møde eller overhaling under kraftig sidevind.

Orienteringsvilkår på motorcykler

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Styrthjelm, visir, motorbrillers stel og eventuel vindskærm kan nedsætte motorcyklistens orienteringsmuligheder.

2. Snavs, regn eller dug på motorbriller, visir mv. nedsætter motorcyklistens udsyn.

3. Motorcyklister, der kører uden motorbriller, er tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld.

4. Motorcyklister, der kører på motorcykel uden spejl, vil ofte undlade grundig orientering bagud, fordi det kræver en ubekvem drejning af hovedet og kroppen.

5. Motorcyklister har på grund af styrthjelmen vanskeligt ved at høre lydsignaler.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Motorcyklisters nedsatte orienteringsmuligheder, fx under kørsel foran motorcyklist eller ved krydsning.

2. Motorcyklisters undertiden mangelfulde orientering bagud, fx ved kørsel efter motorcyklist.

3. Motorcyklisters vanskelighed ved at høre lydsignal.

4. Motorcyklisters tendens til pludselige vognbaneskift, fx ved kørsel i rækker.

Styreegenskaber for motorcykel med sidevogn

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Motorcykel med sidevogn er mindre retningsstabil end solomotorcykel.

2. Ved acceleration trækker motorcyklen til højre.

3. Ved bremsning trækker motorcyklen til venstre.

4. Ved svingning til højre er der risiko for, at sidevognen løfter sig.

5. Ved svingning til venstre er der risiko for, at motorcyklens baghjul løfter sig.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Den mindre retningsstabilitet ved motorcykel med sidevogn, fx ved møde i vejsving og ved kørsel i vejkryds.

Motorcykel med påhængskøretøj

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Motorcykel med/uden sidevogn med tilkoblet påhængskøretøj kan have slingretendens som ved biler med påhængskøretøj.

2. Motorcykel med påhængsvogn har ofte ringere accelerationsevne, lavere topfart og ringere bremseevne end motorcykler uden påhængskøretøj.

Passager på motorcykel

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. En bagsædepassager, som undlader at læne sig til samme side som føreren under kørsel i sving, kan derved gøre det vanskeligt for føreren at dreje motorcyklen.

3.2.6 Knallerter

Knallerters fartegenskaber

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Knallerter kan have en accelerationsevne, der ligger på højde med små motorcyklers, men den højest tilladte hastighed er meget mindre.

2. Knallerter kan nemt forveksles med små motorcykler og kan kun skelnes fra disse ved nummerpladens størrelse og farve.

3. Selv om knallerter hører til de langsomme køretøjer, er der som regel klar indbyrdes forskel på dem, idet store knallerter må køre 45 km/t og små knallerter må køre 30 km/t.

4. Nogle knallerter er ulovligt ændrede, så de kan køre betydelig hurtigere end de tilladte hastigheder.

5. Knallerter har som regel en ringere bremseevne.

6. Ved enhver kraftig opbremsning af en knallert er der stor risiko for udskridning eller væltning.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1. Knallerters ringe tophastighed i forhold til biler og motorcykler.

2. Knallerters højere tophastighed i forhold til de fleste cykler i bytrafik, fx ved krydsning og før svingning foran modkørende eller bagfrakommende knallertkører.

3. Knallerters ringe bremseevne, fx ved kørsel foran en knallertkører.

Knallerters styreegenskaber

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Knallerter er ikke retningsstabile og er desuden udpræget sidevindsfølsomme.

2. Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og ved lav hastighed, men øges ved højere hastighed.

3. Knallertkørerens hoved- og kropsbevægelser påvirker øjeblikkeligt køretøjet og giver slingrende kørsel.

4. Sidevindsfølsomheden og slingretendensen forøges betydeligt på knallerter, der medbringer stor eller tung bagage.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Knallerters slingretendens, fx ved forbikørsel under deres igangsætning og ved overhaling af knallertkører op ad bakke.

2. Knallerters retningsstabilitet ved højere hastighed, fx ved møde med svingende knallertkører.

3. Knallerters sidevindsfølsomhed som ved motorcykler.

Orienteringsvilkår på knallert

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Knallertkørernes orienteringsvilkår svarer til motorcyklisternes.

2. Knallertkørere uden visir er tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, især i regn og sne, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld.

Du skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved knallertkøreres orienteringsvilkår som ved motorcyklisters.

3.2.7 Cykler

Cyklers fartegenskaber

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Cykler hører til de langsomme køretøjer, men der er ofte stor forskel på dem. El-cykler kører ofte ligeså hurtigt som knallerter og racercykler endda endnu hurtigere.

2. Cykler har en ringe bremseevne.

3. Ved enhver kraftig opbremsning af en cykel er der stor risiko for udskridning eller væltning.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Hurtige cyklers tophastighed i bytrafik, fx ved krydsning og før svingning foran modkørende eller bagfrakommende cyklist.

2. Cyklers ringe bremseevne, fx ved kørsel foran en cyklist.

3. El-cyklers høje tophastighed, trods førerens normale siddestilling.

Cyklers styreegenskaber

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Cykler er ikke retningsstabile og er desuden udpræget sidevindsfølsomme.

2. Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og ved lav hastighed, men øges ved højere hastighed.

3. Cyklistens hoved- og kropsbevægelser påvirker øjeblikkeligt cyklen og giver slingrende kørsel.

4. Sidevindsfølsomheden og slingretendensen forøges betydeligt på cykler, der medbringer stor eller tung bagage eller børn.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Cyklers slingretendens, fx ved forbikørsel under deres igangsætning og ved overhaling af cyklist eller knallertkører op ad bakke.

2. Cyklers retningsstabilitet ved højere hastighed, fx ved møde med svingende cyklist eller knallertkører.

3. Cyklers store sidevindsfølsomhed.

Orienteringsvilkår på cykel

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Cyklisternes orienteringsvilkår er de bedst tænkelige, men deres orientering bagud kræver en ubekvem drejning af hoved og krop, som derfor ofte undlades, bl.a. fordi det også påvirker styringen mærkbart.

2. Cyklisters orientering bagud kan i øvrigt nedsættes betydeligt ved uhensigtsmæssig påklædning, fx vindjakke med stor hætte.

3. Cyklister er ligesom motorcyklister og knallertkørere tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, især i regn og sne, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld.

Du skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved cyklisters orienteringsvilkår som ved motorcyklisters og knallertkøreres.

4. TRAFIKANTADFÆRD

Formålet med undervisningen er at give dig en sådan viden om nogle grundlæggende psykologiske forhold vedrørende bilkørsel, at det hjælper dig til at blive fortrolig med din egen opfattelses- og reaktionsevne og til at udvikle en færdselssikker og miljøbevidst holdning og adfærd.

Undervisningen har også til formål at give dig en sådan forståelse af andre trafikanters adfærd, at det hjælper dig til i tide at lære at forudse deres mulige fejl eller tankeløsheder i færdslen og i tide at reagere hensigtsmæssigt over for dem.

I øvrigt skal undervisningen gøre dig bekendt med de gældende lovbestemmelser om bilisters køreevne og helbredsforhold og om pligten til at vise særligt hensyn over for bestemte trafikanter.

Den viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej.

4.1 Opfattelse og reaktion

Du skal lære, at det er bilistens vigtigste opgave at være opmærksom på, opfatte, bedømme og reagere på de faretegn og signaler fra vejen, færdslen og ens eget køretøj, der har betydning for kørslen.

Du skal endvidere have viden om reaktionstiden og dens betydning under bilkørsel, og at opfattelses- og reaktionsevnen er begrænset, men i øvrigt er afhængig af bilistens viden om færdsel, erfaring og holdning til færdslen og således kan forbedres ved bilistens egen indsats.

Du skal tillige have viden om forhold, der kan forringe opfattelses- og reaktionsevnen.

4.1.1 Bilistens vigtigste opgaver

Du skal kunne angive indholdet af følgende forhold :

1. Køresikkerheden afhænger ikke alene af den rent køretekniske beherskelse af bilen, men i mindst lige så høj grad af måden, hvorpå føreren opfatter og bedømmer færdselsforholdene.

2. Mangelfuld opmærksomhed, fejlopfattelse og fejlbedømmelse spiller en væsentlig rolle ved de fleste færdselsuheld.

3. Opfattelsen af færdselsforholdene støtter sig først og fremmest på synsindtrykkene, og føreren må derfor være særlig opmærksom på mulige øjenfejl eller svækkelse af synet.

4.1.2 Reaktionstiden

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Reaktionstiden er den tid, der går, fra et faretegn eller lignende er muligt at opfatte, indtil føreren begynder at reagere på tegnet (dvs. træder på bremsen, drejer rattet osv.).

2. Reaktionstiden er ikke nogen konstant størrelse, men kan vare fra brøkdele af et sekund til mange sekunder, afhængigt af færdselssituationen og førerens opmærksomhed, forudseenhed, kørefærdighed mv.

3. Den rigtige og sikre reaktion er vigtigere end den lynhurtige og måske forkerte reaktion.

4.1.3 Opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Selv om alle enkeltheder i en færdselssituation afbildes i øjet (eller påvirker et andet sanseorgan), vil kun en lille del blive bevidst opfattet eller udløse en reaktion afhængigt af, hvad føreren er særlig opmærksom på.

2. Man kan normalt højst opfatte og reagere på 2-3 enkeltheder, faretegn eller signaler pr. sekund, og hastigheden skal afpasses efter den begrænsede opfattelses- og reaktionsevne.

3. Synsskarpheden er kun i en lille del af synsfeltet stor nok til, at man tydeligt kan opfatte alle enkeltheder, og man skal derfor undgå at fastholde blikket i en bestemt retning for længe ad gangen.

4.1.4 Forbedring af opfattelses- og reaktionsevnen

Du skal kunne angive indholdet af følgende forhold :

1. Ting eller begivenheder, der er særlig iøjnefaldende og usædvanlige, eller som føreren er særlig interesseret i, tiltrækker umiddelbart opmærksomheden, hvorved vigtigere enkeltheder let overses.

2. Føreren kan selv undertrykke tilbøjeligheden til at lade opmærksomheden fange af uvedkommende ting ved at udvide sit kendskab til færdslen, især årsager til ulykker, og dermed skærpe interessen for de enkeltheder, faretegn og signaler, der har betydning for sikkerheden, og som hjælper til at forudse, hvad der kan ske det næste øjeblik.

3. En færdselssikker holdning og adfærd udvikles bedst ved viden om egne begrænsninger og en sund skepsis over for pålideligheden af det, man umiddelbart opfatter i færdslen.

4. En færdselssikker holdning og adfærd styrkes ved, at man som modvægt mod egne begrænsninger tilegner sig en køremåde, der giver rigelig sikkerhedsmargin under de forskellige manøvrer.

4.1.5 Mobiltelefoners indvirken på opfattelses- og reaktionsevnen

Du skal kunne angive indholdet af følgende forhold :

1. Under kørsel må der ikke anvendes håndholdt mobiltelefon.

2. Anvendelsen af mobiltelefon (fx samtale eller sms) vil altid aflede noget af førerens opmærksomhed fra trafikken, så reaktionstiden forlænges.

3. Telefonsamtaler kan virke stressende, hvis samtalen går dårligt igennem, eller hvis budskabet er kompliceret eller ubehageligt.

4. En telefonsamtale kan aflede opmærksomheden, således at føreren ubevidst ændrer hastighed, og køretøjets placering på vejen bliver upræcis.

5. Føreren kan forhindre stress-situationer ved at være opmærksom på trafiksituationen og undlade at bruge telefonen.

6. Føreren kan endvidere forhindre stress-situationer ved at afbryde samtalen, hvis den går dårligt igennem.

4.1.6 Uopmærksomhed og distraktion

Du skal have kendskab til følgende generelle risikoforhold ved uopmærksomhed og distraktion:

1. Distraktion forekommer, når føreren foretager sig noget, der tager opmærksomhed væk fra kørslen.

2. Manglende opmærksomhed under kørsel er en medvirkende årsag i en stor del af ulykkerne.

3. Der foretages unødige handlinger, som kan bortlede opmærksomheden fra trafikken.

Du skal kunne angive indholdet af følgende forhold :

1. Typiske dagligdags aktiviteter som fx at finde ting i handskerummet, læse kort, spise og drikke eller tale med en passager afleder førerens opmærksomhed fra trafikken. Andre distraherende elementer er fx multimedie anlæg (radio/cd/dvd), GPS og smartphones. Det er ikke tilstedeværelsen af disse, der er problemet, men derimod førerens betjening af dem under kørslen. Udstyret bør betjenes af en passager, eller når bilen holder stille.

2. Andre passagerer, særligt støjende børn, men også dyr, kan virke distraherende.

3. Uligevægtig sindstilstand på grund af stærk ophidselse, sorg, bekymring eller lignende afleder opmærksomheden væsentligt.

4.2 Syn og bevægelse

Du skal lære, at synet ikke alene tjener til orientering om vej- og færdselsforholdene, men i et vist omfang også har indflydelse på styringen, og at den rette brug af øjnene hjælper til at stabilisere kursen og til at udføre manøvrerne sikkert og præcist.

4.2.1 Synsretning og bevægelsesretning

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Der er en sådan sammenhæng mellem synsindtryk og fysisk bevægelse, at man umiddelbart er tilbøjelig til at styre bilen i netop den retning, man ser.

2. Denne tilbøjelighed kan på den ene side udnyttes som hjælp til at fastholde kursen i en bestemt retning ved at fastholde blikket i samme retning, men må på den anden side modvirkes ved, at man flytter blikket væk fra ting, der er risiko for at påkøre.

Du skal kunne angive indholdet af følgende forhold :

1. På længere frie vejstrækninger stabiliserer du styringen ved at se så langt frem som muligt.

2. Ved kørsel gennem vejsving uden midterlinje letter du styringen ved at flytte blikket ind i den inderste (og mest krumme) vejkant og flytte blikket fremad gennem hele svinget. Er vejen forsynet med midterlinje, lader du blikket følge midterlinjen i vejsving til venstre.

3. Ved svingning i vejkryds skal du ikke fastholde blikket for længe i retning af andre trafikanter, men efter den nødvendige orientering lade blikket søge i den retning, du vil køre.

4.3 Bedømmelse af afstand og hastighed

Du skal lære, at den umiddelbare opfattelse af afstande og af ens egen og andres hastighed er temmelig unøjagtig, men kan forbedres, når man kender de vigtigste omstændigheder ved fejlbedømmelsen og tager hensyn til dette ved de forskellige manøvrer.

4.3.1 Bedømmelse af afstand

Du skal kunne angive indholdet af følgende forhold :

1. Afstande under ca. 50 m bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens afstande over 50 m ofte overvurderes, dvs. opfattes længere, end de i virkeligheden er.

2. Opfattelsen af afstand støtter sig især på det umiddelbare synsindtryk af tingenes størrelse forude og til perspektivet (det forhold at vejkanter mv. ser ud til at løbe sammen ude i horisonten).

3. Risikoen for at fejlbedømme afstand er derfor til stede, fx til små køretøjer, fordi de ser ud til at være længere væk, end de i virkeligheden er, og til alle ting i usigtbart vejr, bl.a. fordi perspektivlinjerne udviskes.

4.3.2 Bedømmelse af egen hastighed

Du skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1. Opfattelsen af ens egen hastighed støtter sig dels på støjniveauet og vibrationerne i bilen, dels til synlige baggrundsholdepunkter ved vejen (huse, træer, kørebanestriber mv.).

2. Der er risiko for at undervurdere sin hastighed, når man kører på en vej med få baggrundsholdepunkter, eller hvis man kører i en bil med lavt støjniveau eller god affjedring.

3. Der er udbredt tendens til at undervurdere sin hastighed, når man efter nogen tids kørsel, hvor man har vænnet sig til høj hastighed, kommer ind i et område, hvor hastigheden skal sættes ned (fartblindhed).

4.3.3 Bedømmelse af andres hastighed

Du skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Hastigheder under ca. 50 km/t bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens hastigheder over 50 km/t ofte undervurderes, dvs. opfattes lavere, end de i virkeligheden er.

2) De fleste kan ikke bedømme hastigheder blot nogenlunde korrekt på køretøjer, der er mere end 200 m væk.

4.4 Lovbestemmelser om køreevne og helbred

Du skal lære de vigtigste lovbestemmelser og forhold om indtagelse af alkohol, medicin, opstemmende eller bedøvende midler, narkotiske stoffer samt om træthed, sygdom og lignende.

4.4.1 Alkohol

Du skal kunne angive indholdet af følgende forhold :

1. 1) Opfattelses- og reaktionsevne svækkes af selv små mængder alkohol (øl, vin eller spiritus), og selv ved lave promiller kan man have svært ved at reagere rigtigt og hurtigt nok i vanskelige eller overraskende situationer.

2. Hvis du kører i bil til et sted, hvor der serveres alkohol, bør du på forhånd beslutte, om du vil køre derfra. Hvis du vil køre derfra, bør du undgå at drikke alkohol eller drikke meget lidt.

Du skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser : 

1. Hvis alkoholkoncentrationen i blodet er over 0,50 promille eller over 0,25 mg pr. liter udåndingsluft, straffes du for spirituskørsel.

2. Hvis du ikke kan køre på en betryggende måde, kan du straffes for spirituskørsel, selv om promillen er lavere.

3. Er promillen over 0,50 og højst 2,00 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 1,00 mg pr. liter luft), straffes du første gang med en stor bøde, og ved højere promiller idømmes du desuden fængselsstraf og bilen kan blive konfiskeret.

4. Er promillen over 0,50 og højst 1,20 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 0,60 mg pr. liter luft), frakendes du første gang førerretten betinget, og ved højere promiller frakendes du normalt førerretten ubetinget. Førstegangserhververe af kørekort (dvs. indehavere af kørekort til enten motorcykel (kategori A1, A2 eller A) eller kategori B, der endnu ikke har haft det første kørekort i 3 år), vil få et kørselsforbud.

5. Sanktionerne for kørsel i spirituspåvirket tilstand skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde.

6. Der skal altid gennemføres et ANT-kursus i forbindelse med spirituskørsel

7. Det er forbudt at overlade bilen til en person, der har drukket så meget spiritus, at den pågældende ikke er i stand til at føre bilen på betryggende måde.

8. Politiet kan til enhver tid kræve udåndingsprøver af en bilist.

4.4.2 Narkotika

Du skal kunne angive indholdet af følgende forhold :

1. Indtager du bevidsthedspåvirkende stoffer (narkotika og visse typer medicin), påvirker det evnen til at køre bil og forøger risikoen for trafikulykker.

2. Hvis du indtager forskellige narkotiske stoffer eller blander narkotiske stoffer med alkohol, kan virkningen på personen være uforudsigelig, men ulykkesrisikoen vil under alle omstændigheder være stærkt forøget.

Du skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser :

1. Det er ulovligt at køre bil eller blot forsøge det, hvis du har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er farlige for færdselssikkerheden.

2. Ved indtagelse af bevidsthedspåvirkende medicin i strid med lægens ordination kan du omfattes af reglerne om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet.

3. Ved påvisning af bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet straffes du første gang med bøde og ubetinget frakendelse af førerretten (svarende til straffen for at køre med en alkoholpromille på 1,21).

4. Sanktionerne for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde.

5. Der skal altid gennemføres et ANT-kursus i forbindelse med kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer.

6. Det er forbudt at overlade bilen til en person, der har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer.

7. Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren afgiver spyt- eller svedprøver eller lader sine øjne undersøge.

4.4.3 Sygdom, medicin, træthed og lignende

Du skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold :

1. Du må ikke køre bil eller forsøge på det, hvis du ikke kan gøre det på fuldt betryggende måde, fordi du er syg, træt eller har fået medicin eller er påvirket af opstemmende eller bedøvende midler.

2. Opfattelses- og reaktionsevnen svækkes, hvis man er syg eller har indtaget nerve- eller sovemedicin, stærke hoste- eller smertestillende midler eller medicin mod allergi, køre- og søsyge eller lignende.

3. Medicinens sløvende virkning forstærkes kraftigt, hvis man samtidig indtager alkohol.

4. Medicin, der kan nedsætte opmærksomheden og reaktionsevnen, er oftest mærket med rød trekant, og man bør i øvrigt rådføre sig med sin læge eller apoteket om medicinens indflydelse på køreevnen.

5. Opfattelses- og reaktionsevnen påvirkes af både legemlig og psykisk træthed (fx stress), og man skal derfor alvorligt overveje at lade bilen stå, hvis man ikke har sovet nok om natten eller skal hjem efter en lang dag med særligt anstrengende arbejde. Tilsvarende gælder, såfremt man er påvirket af en sindsbevægelse (fx traumatiske oplevelser).

6. Mange bilister er tilbøjelige til at overvurdere egne kræfter ved at køre længere strækninger på tidspunkter, hvor man plejer at slappe af, hvile eller sove.

7. Hvis en læge ved en undersøgelse, som politiet har anmodet om, vurderer, at man ikke er i stand til at køre på fuldt betryggende måde, afhænger straffen af påvirkningsgraden (let, middel, svær eller beruset). Man straffes på samme måde som ved spirituskørsel.

8. Det er forbudt at overlade bilen til en person, der på grund af sygdom, træthed eller indtagelse af medicin eller lignende ikke er i stand til at føre bilen på fuldt betryggende måde.

4.5 Andre trafikanters adfærd

Du skal lære, at forholdene om reaktionstiden og om opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning principielt gælder alle trafikanter, både kørende og gående. Antallet af ulykker er imidlertid særligt stort blandt trafikanter i bestemte aldre. Denne ophobning af ulykker er bl.a. tegn på, at de pågældende trafikanter har særlige vanskeligheder, som man må tage hensyn til.

4.5.1 Ulykker, alder og trafikantart

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Der sker særlig mange ulykker med :

1. gående i 5-10 års alderen

2. cyklister i 10-15 års alderen

3. knallertkørere i 15-19 års alderen

4. motorcyklister i 18-22 års alderen

5. bilister i 18-24 års alderen

6. ældre fodgængere og cyklister fra omkring 70 års alderen

2. De mange uheld kan ikke alene forklares ved, at der er særlig mange trafikanter af den pågældende art i de nævnte aldre, men hænger også sammen med typiske begynderproblemer, hvor trafikanterne har ringe erfaring og for nogles vedkommende udviklingsbetingede vanskeligheder med at klare sig i trafikken.

4.5.2 Aldersbetingede vanskeligheder

Du skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

Gående børn

1. Småbørn (under 5-6 år) har ikke de nødvendige fysiske og psykiske forudsætninger for at færdes sikkert i trafikken.

2. Småbørn, der tilsyneladende opfører sig forsigtigt, er alligevel upålidelige, fordi de ikke kan beherske pludselige impulser til fx at løbe over kørebanen, fordi de ikke kan bedømme faren i trafikken, og fordi de endnu er usikre i deres bevægelser og derfor let kan snuble eller falde, når de går eller løber.

3. Småbørn, der færdes på egen hånd, må altid opfattes som et klart faretegn, der kræver skærpet opmærksomhed, nedsat hastighed og bremseberedskab.

4. Brug af horn over for småbørn skal ske med omtanke, fordi det let kan fremkalde panikreaktioner.

5. Mindre skolebørn (6-10-års-alderen) kender normalt de vigtigste færdselsregler, men har svært ved at forstå, at de selv skal passe på, også hvor andre har pligt til at holde tilbage (fx i fodgængerfelt og ved lyssignal).

6. Mindre skolebørn har svært ved at fastholde opmærksomheden på trafikken og kan handle efter pludselige indskydelser og tilskyndelser.

7. Mindre skolebørn er længe om at se sig for og opfatter derfor situationen langsomt, og de er usikre i fart- og afstandsbedømmelse.

8. Mindre skolebørn kan nok se en fare, der helt klart er til stede, men kan ikke forudse, at en farlig situation er ved at udvikle sig.

Cyklende børn

1. Selv om de fleste cykeluheld rammer børn i 10-15-års-alderen, sker der mange uheld allerede fra 5-6-års-alderen, hvor de samme fysiske og psykiske vanskeligheder gør sig gældende, som når de færdes til fods.

2. De færreste børn får tilstrækkelig praktisk undervisning i at cykle korrekt og sikkert i trafikken, bl.a. fordi overgangen mellem legecykler og almindelige cykler er flydende.

3. Mange børn har problemer med blot at beherske cyklen, dvs. holde balancen, styre og bremse.

4. Alle børn har et stærkt behov for at afprøve egne evner og færdigheder og benytter ofte netop cyklen som middel til at eksperimentere eller lege med.

5. Selv større skolebørn (i 10-15 års alderen) har svært ved at styre cyklen, hvis de skal se i en anden retning end kørselsretningen, og orienterer sig derfor ofte mangelfuldt, navnlig bagud.

Unge motorkørende

1. Selv om unge har den bedst udviklede opfattelses- og reaktionsevne, er de alligevel de mest udsatte for uheld af alle trafikantgrupper på grund af manglende erfaring og mulige holdningsproblemer.

2. De unges manglende erfaring viser sig især som vanskeligheder med at afpasse hastigheden efter forholdene, bedømme egne manøvremuligheder rigtigt og bedømme andre trafikanter tilstrækkeligt kritisk.

3. Nogle unge fristes til at bruge køretøjet til at afprøve egne evner, opleve spænding, afreagere skuffelser eller hævde sig og bringer derved sig selv og andre i farlige situationer.

4. De fleste unge har en positiv grundholdning til trafikken, til færdselsreglerne og til kravet om hensynsfuldhed, men kan have svært ved at omsætte dette i køremåden på grund af mangelfuldt kendskab til de mange faremomenter.

5. De unges positive grundholdning kommer ofte i konflikt med andre trafikanters manglende hensyntagen og forståelse.

Ældre

1. Ældre trafikanter har ofte nedsat syn og hørelse og opfatter og reagerer langsomt.

2. Mange ældre er dårligt gående og bange for at falde og er derfor mindre opmærksomme på de kørende, når de træder ned fra kantstenen eller er på vej over kørebanen.

3. Mange ældre opfatter fodgængerfelter som særligt sikre steder og undlader derfor ofte helt at se sig for, før de går over.

4. Mange ældre krydser kørebanen ved lyssignaler i fuld tillid til det grønne lys og uden at se sig for.

5. Mange ældre er bange for trafikken og forskrækkes let af biler, der hastigt nærmer sig, kører tæt forbi eller bremser brat op, hvilket kan fremkalde farlige paniksituationer.

4.6 Bedømmelse af andre trafikanter

Du skal lære at bedømme andre trafikanter ved at se efter kendetegn på deres alder, opmærksomhed og hensigt i færdselssituationer, der ofte fører til ulykker, og således forudse andre trafikanters mulige fejl og reagere hensigtsmæssigt over for dem.

4.6.1 Kendetegn på alder, opmærksomhed og hensigt

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende kendetegn :

1. Andre trafikanters alder, der bl.a. kan fremgå af deres højde, hårvækst og hårfarve, kropsholdning, eventuelle gangart, påklædning og eventuelt karakteristiske genstande (legetøj, stok mv.).

2. Andre trafikanters opmærksomhed, der fremgår af deres hoveddrejning eller synsretning og eventuelt iøjnefaldende ting eller forhold, som deres opmærksomhed åbenbart er rettet imod.

3. Andre trafikanters manglende opmærksomhed på den øvrige færdsel, der fremgår af deres handlinger, fx anvendelse af mobiltelefon, smartphone e.l.

4. Andre trafikanters hensigt, der som regel fremgår af deres handlinger, bevægelser eller bevægelsesretning sammenholdt med deres alder og opmærksomhed og den aktuelle færdselssituation som helhed.

5. Andre trafikanter, der har alvorlige synsproblemer og gør opmærksom på dette med en hvid stok og/eller med færdselsmærket for blinde og svagsynede (»Manden med den hvide stok«). Færdselsmærket skal sikre, at synshandicappede bliver genkendt i trafikken, således at der vises særligt hensyn over for disse.

4.6.2 Særlig udsatte trafikanters typiske fejl

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Småbørns helt uberegnelige adfærd, der kræver, at man konsekvent nedsætter hastigheden til et minimum og er parat til øjeblikkelig bremsning.

2. Gående børns mulige krydsning af kørebanen, især på boligveje uden for vejkryds, foran eller mellem parkerede køretøjer langs kantstenen, i vejkryds med eller uden lysregulering også trods tilsyneladende grundig orientering, samt hvor flere børn leger eller følges ad i flok.

3. Cyklende børns mulige fejl især ved ligeudkørsel, hvor de ofte undlader at overholde vigepligten i vejkryds, samt ved venstresving i vejkryds og ved indkørsler, hvor de ofte undlader at orientere sig eller holde tilbage.

4. Unge motorkørendes mulige fejl, især ved krydsning og venstresving.

5. Ældre fodgængeres mulige fejl, især ved krydsning af kørebanen på lige strækninger og i vejkryds med og uden fodgængerfelter og lysregulering.

6. Førerne af små motoriserede køretøjers (fx el-løbehjul og segways) manglende rutine, som medfører uforudsete handlinger eller risiko for pludselig væltning under den almindelige kørsel. Der er desuden en tendens til at undervurdere de små motoriserede køretøjers hastighed, som derfor kræver en særlig opmærksomhed. Køretøjerne er desuden ofte lydløse og deres lygter og reflekser sidder lavt, hvilket gør at de er nemme at overse i trafikken.

Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal du i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnittet.

4.7 Egne holdninger og egen adfærd

Du skal kende betydningen af egne holdninger og egen adfærd. Du skal lære at udvise hensynsfuld adfærd over for andre trafikanter for derigennem at medvirke til en hensigtsmæssig og sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling af trafikken.

Du skal endvidere lære at udvise en defensiv færdselsadfærd for derved at minimere risikoen for ulykker og af hensyn til miljøet.

Du skal have viden om, at der i visse færdselssituationer kan forekomme risikoblindhed.

4.7.1 Holdninger

Du skal kunne angive betydningen af følgende forhold :

1. Du skal være positiv og hjælpsom, selv når andre trafikanter begår fejl i trafikken.

2. Du skal være særlig hjælpsom og hensynsfuld ved passage af vejarbejde.

3. Du skal være særlig hjælpsom og hensynsfuld over for køretøjer under udrykning.

4. Du skal være forstående over for andre trafikanters vanskeligheder i trafikken (fx manglende stedkendskab).

5. Du skal være forstående over for andre trafikanters manglende rutine som fører.

6. Du skal være forstående over for andre trafikanters ønske om at komme hurtigere eller langsommere frem i trafikken end en selv.

7. Du skal være forstående over for, at andre – især ældre – trafikanter udviser forsigtighed i trafikken.

8. Du må aldrig lade sig påvirke/ophidse af andres fejl eller letsindigheder.

9. Du må aldrig føle sig fristet til eller lade sig provokere til at begå uforsvarlige handlinger.

10. Du skal altid være forudseende og risikobevidst.

4.7.2 Adfærd

Du skal beherske følgende færdigheder :

1. Være tilbageholdende og hjælpe andre trafikanter, også selv om de har lavet fejl.

2. Hjælpe andre trafikanter, der tilsyneladende har vanskeligheder med at finde vej, fx ved at tillade dem at skifte vognbane eller ændre placering i/ved kryds, også selv om det er dem, der har pligterne.

3. Give god plads til store køretøjer, der skal foretage bestemte manøvrer som fx svingning, baglænskørsel og lignende, også selv om det er dem, der har pligterne.

4. Holde så stor afstand til andre køretøjer, at unødige accelerationer og opbremsninger undgås, og energiforbruget reduceres.

5. Holde ekstra god afstand til forankørende, der virker usikre/urutinerede.

6. Køre med særlig lav hastighed ved vejarbejde, især hvor vejarbejdere opholder sig på kørebanen eller i umiddelbar nærhed heraf, samt holde god afstand til disse.

7. Holde vejen åben for køretøjer under udrykning (fx på veje med 2 vognbaner i samme færdselsretning trækker trafikanterne i vognbane 1 til højre, og trafikanterne i vognbane 2 trækker mod venstre, og i vejkryds, hvor man holder for rødt lys, køres fx lidt frem mod venstre/højre for at give plads).

8. Undlade at give signal (lys/lyd) til en kørende, der er lidt langsom til fx at sætte i gang ved et lyssignal.

9. Undlade at give tegn eller signal (lys/lyd) til en kørende, der trækker ind foran og nedsætter sikkerhedsafstanden.

10. Undlade at anvende ukvemsord/-udtryk eller fagter over for andre trafikanter.

11. Altid være beredt (fx ved at flytte foden/hånden til bremsen), hvis situationen er uoverskuelig eller usikker.

Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal du i praksis beherske disse adfærdsfærdigheder.

4.7.3 Egne kørselskompetencer

Du skal kunne angive indholdet og betydningen af følgende forhold om egne kørselskompetencer :

1. Personlige faktorer såsom selvkontrol, men også livsstil, holdninger, køn, alder, selvopfattelse, tilhørsforhold og bilen som førerens identitet, har indflydelse på førerens valg og adfærd i trafikken.

2. Hvis man befinder sig i en uligevægtig sindstilstand på grund af stærk ophidselse, sorg, bekymring eller lignende, medfører dette, at risikoen for ulykker forøges.

3. Evnen til at forudse og analysere risici og de deraf følgende konsekvenser er vigtig. Dette kan minimere risikoen for ulykker og dermed skabe større færdselssikkerhed. Fx kan konsekvensen blive alvorlig, såfremt man kører med for lille sikkerhedsafstand til forankørende.

4. Manglende rutine, tendens til natteblindhed mv. er eksempler på forhold, der kræver særlige forholdsregler.

5. Eget eller især lånt køretøjs konstruktion, udstyr, belæsning og vedligeholdelsesstand. Fx viden om belæsningens betydning for bilens køreegenskaber eller ventilationsanlæggets betydning for førerens udsyn.

4.7.4 Risikoblindhed

Du skal kunne angive indholdet af følgende forhold :

1. Når du har opnået nogen kørselserfaring, kan du blive tilbøjelig til at undervurdere risikoen i konkrete situationer, fordi det plejer at gå godt. Man bliver blind for risikoen.

2. Risikoblindhed viser sig ved følgende :

1. Hastighedsvalg i usigtbart vejr eller dårligt føre, hvor man ikke sætter hastigheden tilstrækkelig langt ned til, at det er muligt at standse før en eventuel forhindring. Det kan derfor indebære en risiko ukritisk at følge de andre trafikanters hastighedsniveau under sådanne kørselsvilkår.

2. Du kører for tæt på forankørende, så du ikke kan undgå påkørsel, hvis den forankørende bremser pludseligt op.

3. Som fører foretager man sig ting i bilen, der ikke har med kørselsopgaven at gøre, og som medfører, at man i for lange tidsrum ikke har den fornødne opmærksomhed rettet mod kørslen.

4. Man overser andre risici, fx at man er for træt eller har kørt for længe til at køre forsvarligt.

5. VEJFORHOLD

Formålet med undervisningen er at give dig en sådan viden om risikoforhold ved vejen, afhængigt af bl.a. vejr og føre mv. eller andre trafikanters måde at færdes på, at det hjælper dig til at lære at forudse faresituationer, der ofte kan opstå bestemte steder på en vej eller på bestemte vejstrækninger, og i tide reagere hensigtsmæssigt over for dem.

Denne viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej.

5.1 Vejenes sikkerhedsmæssige udformning

Du skal lære, at der næsten altid er økonomiske og tekniske grænser for, hvor sikkert en vej kan bygges, men at en vejs sikkerhed under alle omstændigheder afhænger af, hvordan trafikanterne benytter den.

5.1.1 Grænser for vejes sikkerhed

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. De to hovedkrav, der stilles til vejene om både fremkommelighed og sikkerhed, kan ikke altid imødekommes, fordi en hurtig og bekvem afvikling af trafikken ofte i sig selv indebærer faremomenter.

2. Trafikkens udvikling sker som regel hurtigere, end vejene kan udbygges eller ændres, og samfundet kan ikke stille ubegrænsede midler til rådighed for vejbygning og vejvedligeholdelse.

3. Kendskabet til de årsager til ulykkerne, der kan bekæmpes med vejtekniske midler, er begrænset, og der vil derfor altid være en vis risiko ved at færdes på vejene.

5.1.2 Benyttelse af vejene

Du skal kunne angive indholdet af følgende forhold :

1. Du må som bilist være kritisk over for tilskyndelsen til at køre med den maksimalt tilladte hastighed på veje med god sikkerhedsstandard uden at tage hensyn til de aktuelle færdselsforhold og til, at andre trafikanter ofte begår uventede eller overraskende fejl.

2. Du skal ikke overvurdere betydningen af vejtekniske sikkerhedsforanstaltninger, fordi deres virkning bl.a. afhænger af vejrforholdene og andre trafikanters adfærd, og fordi tekniske indretninger kan svigte.

5.2 Risikoforhold ved vejene

Du skal lære, at risikoforholdene ved vejene har sammenhæng med vejenes omgivelser, udstyr, forløb, brug og særlige type. Du skal endvidere lære at bedømme vejforholdene efter de nævnte kendetegn og reagere hensigtsmæssigt over for dem i færdselssituationer, der ofte fører til ulykker.

Du skal endvidere lære om vejgrebets betydning for køretøjers manøvreevne.

5.2.1 Kendetegn på risikoforhold

Du skal have kendskab til følgende betegnelser :

1. Vejens omgivelser, dvs. bebyggelse og bebyggelsens tæthed, bevoksning, skov, åbne marker osv. langs vejen.

2. Vejens udstyr eller standard, fx smal eller bred kørebane, kørebanebelægningens art og tilstand, kørebanestriber, vejbump, fortov, cykelsti, fodgængerfelt og vejbelysning.

3. Vejens forløb, dvs. vejkryds, rundkørsler, sving, tunneller, bakker, jernbaneoverkørsler og vejindsnævringer.

4. Vejens brug, dvs. trafikkens tæthed og art, eventuelt bestemt af lokale mål (skole, station, indkøbscenter, sportsplads mv.).

5. Vejens type eller klasse, fx motorvej, motortrafikvej, mere eller mindre betydende vej eller trafiksaneret vej.

5.2.2 Vejens omgivelser

Tættere bebygget område

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. En meget stor del af alle færdselsulykker sker i byområder, og uheldstallet er også i forhold til trafikmængden størst på veje i tættere bebygget område.

2. Risikoen for ulykker i byområder er størst i butiksgader og på boligveje med høj eller lav bebyggelse. Denne høje ulykkesrisiko er først og fremmest til stede i vejkryds.

3. De fleste ulykker med mindre børn som fodgængere sker dog på boligveje på strækninger mellem vejkryds.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Butiksgader og boligveje, især ved kørsel forbi holdende, gående mv., ved kørsel foran eller efter andre eller ved siden af andre, ved fremkørsel mod kryds og ved ligeudkørsel og svingning.

Særlig risiko uden for tættere bebygget område

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. I overgangen mellem efterår og vinter og mellem vinter og forår er der særlig risiko for pletvis glat kørebane, hvor vejen går gennem eller forbi fugtige områder, dvs. skov, mose, lavninger, sø og strand.

2. Den samme risiko er til stede langs jordvolde samt på og under broer.

3. Forår og efterår vil der mange steder på vejene opstå fedtet føre på grund af jord fra traktorer under kørsel til og fra markarbejde.

4. Om efteråret vil der på mange veje langs skove og lignende opstå fedtet føre på grund af nedfaldne blade.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem, især ved valg af hastighed :

1. Fugtige områder langs vejen samt jordvolde og broer i perioder, hvor temperaturen svinger omkring frysepunktet.

2. Veje i perioder med hyppig traktorkørsel og dermed vejforurening.

3. Skovveje eller større bevoksning langs vejen i perioder med løvfald.

5.2.3 Vejens udstyr eller standard

Fortov og cykelsti

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Veje uden fortov medfører risiko for påkørsel af gående på kørebanen i højre side. Risikoen er særlig stor i mørke, fordi mange gående ikke bruge refleks.

2. Veje uden cykelsti (både på landet og i byerne) medfører dobbelt så stor risiko for påkørsel af cyklister og forøget risiko for påkørsel af knallertkørere som veje med cykelsti.

3. Cykelsti og cykelfelt i kryds skal benyttes af både cyklister og førere af små knallerter, medmindre andet er oplyst på færdselstavler.

4. Cyklister og knallertkørere, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen (bortset fra cykelstiens udmunding i kryds), har ubetinget vigepligt, men overholder ikke altid vigepligten.

5. Cykelsti afmærkes med færdselstavlen »Cykelsti« (D 21), medmindre vejbygningen tydeligt viser, at det er en cykelsti, eller med hvidmalet cykelsymbol (V 21) i en bane afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46).

6. »Cykelfelt« (S 21) afmærkes med en bred punkteret linje eller med blå farve.

7. Dobbeltrettet cykelsti afmærkes med færdselstavlen »Cykelsti« (D 21) og undertavlen (UD 21,1), der angiver, at cykelstien har færdsel i begge retninger. Undertavlen (UD 21,2) angiver, at cykelstien ikke mere har færdsel i begge retninger.

8. Supercykelsti afmærkes med ruteidentifikation (L46).

D 21

V 21

S 21

UD 21,1

UDS 21,2

L 46

Q 46

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Vej uden fortov eller cykelsti især ved placering på kørebanen og møde på uoverskuelige steder samt under kørsel i mørke.

Fodgængerfelter, gangbro mv.

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Fodgængerfelter på strækninger mellem vejkryds benyttes kun af få fodgængere, hvis deres omvej til feltet er større end vejens bredde, også selv om fodgængerfeltet er signalreguleret.

2. Risikoen for at påkøre krydsende fodgængere er større i områder lige før og efter et fodgængerfelt end på strækninger helt uden fodgængerfelter.

3. Gangbroer og tunneller benyttes kun af gående i større udstrækning, hvis de kan spare væsentlig tid, hvilket sjældent er tilfældet.

4. Gående vil ofte krydse på kørebanen, selv om der er gangbro eller tunnel.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Strækninger lige før og efter et fodgængerfelt uden for vejkryds, især ved kørsel forbi gående.

2. Gangbro og synligt tegn på fodgængertunnel forude, især ved kørsel forbi gående.

Kørebanestriber

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Afstribning i kørebanens længde (vognbanelinjer, spærrelinjer, kantlinjer) hjælper de kørende til korrekt placering og manøvrering, og denne hjælp er særlig stor under dårlige lysforhold og i mørke.

2. Uden for bymæssig bebyggelse er der på veje uden afstribning øget risiko for ulykker.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Veje uden afstribning, især ved placering på kørebanen, møde, overhaling samt fremkørsel mod kryds og svingning i kryds.

Kørebanens bredde

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Brede 4-sporede veje er i almindelighed ikke væsentlig mere sikre end 2-sporede veje.

2. På smalle veje er der dog øget risiko for eneulykker, for mødeulykker og for påkørsel af knallertkørere, cyklister og gående.

3. Risikoen for ulykker på smalle veje er i øvrigt størst, hvor mindre sideveje udmunder, og ved ind- og udkørsler fra grundstykker mv.

4. Risikoen for især krydsende fodgængere er størst på både 4-sporede og 2-sporede veje i byområder.

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Smalle veje, især ved valg af hastighed og placering på kørebanen samt ved møde og kørsel frem mod sideveje og ud- og indkørsler.

Midterrabat

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Almindelige 4-sporede veje med midterrabat er ikke væsentlig mere sikre end veje uden midterrabat.

2. Midterrabatten nedsætter dog risikoen for mødeulykker og forhindrer også venstresving til og fra mindre sideveje.

3. Midterrabatter uden autoværn eller hegn nedsætter ikke i væsentlig grad risikoen for ulykker med krydsende cyklister, knallertkørere og gående.

Kørebanebelægningens art og tilstand

Du skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem :

1. Kørebanens belægning har stor betydning for vejgrebet.

2. Jord- og grusveje giver dårligt vejgreb og kræver derfor langsom kørsel for at undgå udskridning under svingning og bremsning.

3. Brosten giver bedre vejgreb end jord- og grusveje, men bliver hurtigt glatte i vådt føre.

4. Det bedste vejgreb opnås på en grov asfaltoverflade med ru småsten. Kørsel på en nylagt belægning med ru småsten med hastigheder over 40 km/t kan give risiko for stenslag på grund af småsten, der hvirvles op.

5. Om foråret vil kørebanens belægning ofte være hullet og ujævn som følge af vinterens frost og eventuel saltning.

6. En regnbyge efter en tørkeperiode vil kunne gøre belægningen fedtet på grund af blandingen af vand, støv og oliespild.

7. Hedebølger kan smelte asfaltbelægningen, så vejen bliver glat.

8. Vejgrebet opstår dels ved gnidningsmodstanden (friktionen) mellem dæk og kørebane og dels ved, at dækkene griber ned i og får afsæt mod kørebanens ujævnheder.

9. Acceleration, bremsning og styring kan kun udnyttes gennem vejgrebet, som derfor er en nødvendig betingelse for enhver manøvre.

10. Vejgrebet formindskes betydeligt i vådt og fedtet føre (især i sne, sand og på glat vej). Derfor skal speeder, kobling, bremse og rat betjenes med stor forsigtighed, og hastigheden holdes passende lav.

Vejbump

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Hvis en personbil passerer et bump med for høj hastighed, er det ubehageligt for føreren og passagererne - og desto værre, jo højere hastigheden er.

2. Ved for høj hastighed kan der i nogle tilfælde opstå rygskader hos føreren og passagerer og skader på køretøjet.

3. Bumpet bør højst passeres med den på stedet gældende eller angivne hastighed.

4. Hvis busser og store lastbiler skal passere uden for store gener, kan de ikke passere bumpene med samme hastighed som personbiler, men skal køre med væsentlig lavere hastighed.

Vejbelysning

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Risikoen for uheld i mørke er meget større på veje uden belysning, end på veje med belysning.

2. Uheldsrisikoen på mørke veje er særlig stor ved møde med køretøjer, der blænder, og ved krydsende fodgængere.

3. Vejbelysningens sikkerhedsmæssige betydning må ikke overvurderes i mørkt og regnfuldt vejr, hvor de mange lysreflekser kan vanskeliggøre orienteringen.

5.2.4 Vejens forløb

Vejkryds og rundkørsler

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Vejkryds både på landet og i byerne er de steder på en vej, hvor der sker flest uheld, fordi færdslen her mødes fra flere retninger, og både kørende og gående kommer på tværs af hinandens vognbaner.

2. 4-benede vejkryds på landet (dvs. kryds med 4 sideveje) uden lyssignaler har det største antal uheld i forhold til trafikmængden.

3. Vejkryds med smalle veje er i almindelighed lige så farlige som vejkryds med brede veje.

4. Vejkryds uden afstribede vognbaner (især venstresvingsbaner), helleanlæg eller spærreflader er farligere end kryds med disse markeringer, der hjælper de kørende til bedre at opfatte krydset.

5. Vejkryds uden vejbelysning er farligere i lygtetændingstiden end kryds med belysning.

6. Vejkryds med lyssignaler nedsætter risikoen for uheld med ligeudkørende på hver sin vej, men øger til gengæld risikoen for uheld med venstresvingende, der ikke holder tilbage for modkørende.

7. Rundkørsler nedsætter uheldsrisikoen for bilister væsentligt i forhold til risikoen i almindelige vigepligtskryds. Rundkørsler forbedrer dog ikke situationen for cyklister, der ofte rammes af bilister, der er på vej ind i eller ud af rundkørslen.

Senest efter undervisningen i afsnit 7.11 »Fremkørsel mod kryds« og afsnit 7.15 »Kørsel i rundkørsel« skal du kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved kørsel i vejkryds og rundkørsel.

Vejsving

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Vejsving må i almindelighed anses for at være farlige steder på en vej, og risikoen for uheld stiger i hvert fald, jo skarpere svinget er.

2. Et enkelt skarpt vejsving er særlig farligt, hvis det forekommer på en vej, hvor der ellers kun er bløde sving og god oversigt.

3. Vejsving på smalle veje, hvor der kun er oversigt 100 m fremad eller mindre, er farligere end sving med bedre oversigt.

4. Skarpe vejsving på landet uden afmærkning af vejkanten er farligere end skarpe vejsving med kantlinjer, kantpæle eller retningspile.

5. Vejsving, hvor kørebanen hælder udad mod svingets yderside, er særlig farlige, fordi de gør styringen gennem svinget vanskelig selv ved normal hastighed.

Bakker

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Bakketoppe må i almindelighed anses for at være farlige steder på en vej på grund af den begrænsede oversigt.

2. Risikoen for uheld er særlig stor på stejle bakker, hvor påkørsel bagfra er typiske uheld lige før bakketoppen og lige før foden af bakken, især hvor tunge og lette køretøjer kører efter hinanden.

Tunneller

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Risikoen for uheld er særlig stor ved kørsel ind i en tunnel fra fuldt dagslys, idet synsskarpheden reduceres.

2. Tunneller kan blandt andet være farlige, fordi en del trafikanter glemmer at sikre, at der er nok brændstof på køretøjet.

Jernbaneoverkørsler

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Risikoen for uheld er særlig høj ved jernbaneoverkørsler uden bomme.

2. Jernbaneoverkørsler med bomme er mere sikre end overkørsler med lys- og lydsignal alene, men du skal under alle omstændigheder være opmærksom på, at de tekniske foranstaltninger kan svigte.

Vejindsnævring

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Vejindsnævringer medfører risiko for sammenstød med kørende, som presser eller trænger sig på fra venstre eller højre side.

5.2.5 Vejens brug

Du skal have kendskab til følgende forhold :

1. Der sker flest uheld på veje med tæt trafik, og risikoen også i forhold til trafikmængden stiger, jo mere blandet trafikken er.

2. Bestemte veje i et lokalområde tiltrækker ofte bestemte trafikantgrupper, hvorved risikoen for uheld øges, fx skoleveje, veje, der benyttes af færgetrafik eller tung lastbiltrafik, ind- og udfaldsveje til bycentre, »smutveje«, butiksgader, parkeringsgader mv.

3. Bestemte lokale mål på en vej fremkalder ofte uopmærksom adfærd hos trafikanter, fx ved busholdepladser og togstationer, store arbejdspladser, skoler, legepladser, alderdomshjem, sportspladser, biografer og andre forlystelsessteder.

Du skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder vedrørende vejens brug i det område, hvor øvelseskørslen finder sted.

5.2.6 Vejens type eller klasse

Du skal kunne angive betydningen af vejafmærkning for følgende vejtyper :

1. Motorvej.

2. Motortrafikvej.

3. Hovedvej.

4. Områder med fartdæmpning.

5. Gågade.

6. Cykelgade.

7. Opholds- og legeområde.

8. Tunnel.