Frederiksberg Neuropsykologiske Klinik er en privat og selvstændig klinik, som fortrinsvis er specialiseret i børn og unge med psykiske eller adfærdsmæssige problemer, men unge voksne med udviklingsforstyrrelser kan også undersøges og behandles i klinikken.
Frederiksberg Neuropsykologiske Klinik har til huse hos børne- og ungdomspsykiater Kirsten Markvardsen, Vandkunsten 3, 2.sal, 1467 København K. De to klinikker er på alle måder helt adskilte og uafhængige af hinanden. Undersøgelserne og samtalerne kan også foretages i barnets eller den unges hjem, eller i særlige tilfælde i andre egnede lokaler.
Frederiksberg Neuropsykologiske Klinik har ikke overenskomst med sygesikringen eller andre offentlige institutioner. Derfor kan tilskud til psykologbehandling ved henvisning fra egen læge desværre ikke anvendes.
SE-nummer: 19970841.
Priser
Timepris: 1450 kr. pr. time. Timeprisen er den samme for interview, testning, testopgørelse, rapportskrivning og tilbagemelding. Ved undersøgelse og samtale udenfor klinikken, eksempelvis i eget hjem, tillægges et aftalt honorar for transporttid. Honorar for foredrag og undervisning efter aftale.
Ventetid og afbud
Der er aktuelt ventetid. Afbud til aftalt konsultation kan gives uden omkostning senest dagen før inden kl. 16.00. Ved afbud samme dag betales for fuld pris.