Pelle Propelpadden er maskotten på Biologi og FU's ansigt udadtil. Det er Pelle, der poster relevant information om studiet og arrangementer på BFU's Facebookside - som alle biologistuderende bør være en del! https://www.facebook.com/groups/bfu.au.
Forretningsudvalget
I daglig tale FU - består af en gruppe frivillige biologistuderende, der tager sig af den overordnede ledelse og praktiske drift af det Biologiske Fagudvalg, BFU, som alle biologistuderende automatisk er en del af.
Ansvarsområder
Som BFU's daglige ledelse er det FU's opgave at repræsentere de biologistuderendes fælles interesser. FU er bindeleddet mellem institutledelsen og de studerende, og har ansvar for at følge op på de beslutninger, der bliver truffet på BFU-møderne.
Arbejdet omfatter bl.a. også varetagelse af BFU's økonomi, at orientere medstuderende om små og store nyheder, og noget så basalt som at sørge for kontorartikler og papir til Biohuset.
FU indstiller repræsentanter til alle de råd og udvalg på instituttet, hvor studerende kan få indflydelse på biologistudiet og instituttet.
Årshjul 2025
Rengøringsdage i Biohuset (2 gange årligt)
BFU-møder (2 gange årligt)
Auktionsbar (1 gang i år)
Aktivitets koordinering for foreninger (opstart marts)
Projektseminar- og messe (marts)
Foreningsmesse (februar)
Litteratursøgning og motivation (april)
Fotokonkurrence (april)
Dimissionsfest (sommer)
Intro til nye studerende og dissektionsbestik salg (september)
Fagligt foredrag (oktober)
Pelles fødselsdag (oktober)
AU valg (november)
Spirende biologer (november)
Man er altid velkommen til at deltage i et FU-møde. Normalt holder FU lukkede møder én gang i ugen, og én gang i måneden inviteres foreningerne på Biologi med for at bibeholde samarbejdet på tværs - men tøv endelig ikke med at kontakte os!
Har du brug for at tale med FU, så kontakt dem på fællesmailen biologiskFU@gmail.com, eller se medlemmerne og deres ansvarsområder på Studieportalen: https://studerende.au.dk/studier/fagportaler/biologi/studiemiljoe/studiemiljoe-paa-biologi/forretningsudvalget/.
Kompetencer
Hvad kan man få ud af at være med i FU?
CV forbedring - lidt elevrådsagtigt eller bestyrelsesarbejde, maskinrummet
Talerør for studerende, repræsentanter for de andre studerende.
Netværk og forbindelser på tværs af årgangene, da man møde mennesker på fælles grundlag
Skriftlig formidling med FB-opslag, mailkorrespondancer med instituttet osv.
Projektledelse, planlæggelse og afholdelse af begivenheder online som fysiske.
Organisatiorisk arbejde så mødekultur, strukturering og professionel tilgang, da kommunikationen er seriøst og til vigtige personer
Arbejde fremad, proaktiv tilgang, med til at gøre en forskel og man tager det ansvar man kan og vil