Utterslev Mose ligger i den nordvestlige del af Københavns Kommune - se kortet her - og er byens største samlede parkareal. Mosen blev anlagt som et beskæftigelses projekt i årene 1939-1943 og endeligt fredet i år 2000 og er i dag omfattet af naturbeskyttelsesloven.

Selve mosen består af 3 sammenhængende søer (Vest-, Midt- og Østmosen). Det samlede areal er 221 ha (inklusiv Gyngemosen og Kirkemosen) – heraf 97 ha vandoverflade og øer med rørskov. Området omkring søerne udgøres af parkområder med græsplæner afvekslende med spredte beplantninger af træer og buske og benyttes af mange mennesker året rundt.

Blandt de faste ynglefugle i området finder man grågæs, hættemåger, toppet lappedykker, knopsvaner, grønbenet rørhøne, blishøne og fiskehejre. Af andre fugle ses bl.a rørsanger, skægmejser, løvsanger, gransanger, munk, nattergalen, halemejser. Musvågen yngler i området, og af andre rovfugle kan bla.a. ses Tårnfalke og Rørhøge jage i mosen.

Området er åbent døgnet rundt og mange nyder mosens liv ved at gå, cykle, på motionsturen eller områdets legepladser. Der er plæner med fodboldbaner, og det er tilladt at fiske, med fisketegn, fra særligt markerede pladser, grundet mosens forurening er fiskene dog ikke velegnede som spisefisk. Grillpladser og bænke findes flere steder i området. Om vinteren er der kælkebakker i området, og hvis sneen tillader det er der muligheder for langrends skiture. Dyrelivet kan nærstuderes fra de forskellige udsigts platforme som er anlagt fra bredden ud i søerne, eller fra fugletårnet i Vestmosen.

Kanalerne og søerne er forbeholdt dyrene, og private må ikke sejle på dem.

Hunde må i snor medbringes overalt i Utterslev Mose.

Har man som jeg, boet tæt på Utterslev Mose (Østmosen) siden slutningen af 50'erne, og oplevet mosens liv udspille sig for øjnene af en, samt årstidernes skiftende udtryk, imens man selv voksede op, vil der være oplevelser som står stærkere i erindringen end andre.

På linkene herunder finde DU, to af mine oplevelser som stadigvæk står lysende klart i min hukommelse.

Andemor kommer!

Sort sol.

Historien

Mosen er sandsynligvis opstået som én stor fladvandet sø efter slutningen af sidste istid. Søbjerg Sø eller Søborg Sø menes at være de ældste navne som findes for søen. Efterhånden blev området mere til en tilgroet mosen bestående af rørskove og kær, uden de åbne vandarealer som ses i dag.

I slutningen af 1500-tallet blev mosen leverandør af drikkevand til den voksende hovedstad København. Vandet blev via lange træ render ledt ind til byens vandkunster (springvand), hvor borgerne så kunne hente deres daglige vand. Lige til 1959 var mosen en del af Københavns Kommunes drikkevandforsyning.

Nymosen i Vangede er et mindre og for mange ukendt moseområde som ligger tæt på Vangede Kirke, ved Vangedevej i Gentofte kommune. En lille grøn perle.

Nymosen er en blanding af grønne områder med gangstier, søer med et blandet fugleliv og omgivet af villa kvarterer og i den sydlige del ligger Gentofte-Vangede Idrætsforening, med et tilhørende klubhus og fodboldbane. Mosens inderste del består af et stort åbent vandområde, der er opstået som følge af tidligere tiders tørvegravning. Desuden er der tre mindre søer: Søen ved villahaverne på Mosebuen, Glarmestermosen og den lille sø syd for GVI´s baner.

Beplantningen i mosen er en blanding af pil, birk, Rød-El, hæg, avnbøg, eg m.fl. og i den nordlige del af Nymosen ligger en offentlige legeplads med naturtema. Pladsen er indhegnet og derfor et ideelt sted for mindre børn. Der er etableret grusbelagte stier i området og en træbro skærer igennem en del af mosen, som er tilgængelig for gangbesværede og kørestolsbrugere. Der er også flere bænke i området, hvorfra de besøgende kan hvile sig eller nyde livet i mosen. For de mostionlystne er der etableret et diskret beliggende motionsområde.

Nymosen er ikke fredet, men som vådområde omfattet af Naturbeskyttelsesloven.

Mosens arealet er på ca. 111.000 kvm.

Helhedsplan

I 2012 blev der vedtaget en ny helhedsplan for Nymosen og området gennemgår derfor en større renovering, som medfører at træerne på holmene i søerne fældes og der genetableres rørskov til gavn for de dertilhørende dyr, og bla.a. optimeres forholdene for padder og frøer i de små vådområder. Gamle træer og krat fældes og der etableres nye skovpartier med eg som karaktertræ, rødel (Rød-El) samt underskov af hassel, skovbær og solbær.

Nymosen er en ægte mose fra istiden og Wildes Mose er dens gamle navn, men efter Gentofte Kommunes køb af området blev den omdøbt til det nuværende Nymosen, som en pedant til den fredede og uberørte Gammelmose.

“Wildes Mose”

De nuværende søerne og vandhullerne i Nymosen er opstået da Vangede var en landsby og de omkringliggende gårde havde ret til at skærve tørv i området til datidens kakkelovne. Da dette ophørte blev tørvehullerne efterhånden fyldt op med regnvand og de åbne vandarealer i mosen opstod.

Gentofte Kommune opkøbte efterhånden de lokale gårde Enggården, Stoplegården og Mosegården og de dertil hørende jordområder og ideen til et parklignende område samt en fodboldbane opstod. Parkanlægget blev påbegyndt i 1937 og stod færdig i begyndelsen af 40`erne og i 1944 blev den første bane indviet i Nymosen og er igennem årene blevet udvidet til den nuværende udbredelse.

I 1939 blev størstedelen af “Wildes Mose” optaget på fredningslisten for Gentofte Kommune, herunder ca. halvdelen af det vest for det nuværende Nymoseanlæg beliggende tørveskær. Dette område er nu i hovedsagen erhvervet af kommunen. Den endelige afrunding af Nymosens parkanlæg mod vest med stiforbindelse til Agertoften udførtes i slutningen af 1950’erne. Stisystemet bruges til spadsereture, kondiløb og hundeluftning. Legepladsen ligger på et lysåbent areal i mosens nordlige del.

Senest er der blevet oprettet en motionsrute på 1500 meter, med markeringer for hver 100 meter.

Mosen plejes og passes af Gentofte Kommune og siden 1980`erne har man forsøgt at genskabe områdets oprindelige moseagtige natur.

Flere oplysninger om helhedsplanen findes på linket her: Nymosen - Gentofte Kommune.

Gammelmosen er en delvis tilgroet højmose og den ligger i Gentofte Kommune – se kortet her - og er Nordens ældste videnskabelige fredning. Mosen er i dag omgivet af bebyggelse, et industriområde og Motorringvej 3.

Mosen har fået lov at ligge fuldstændig uberørt af menneskehånd siden den blev fredet ved kongelig resolution af 1844. På trods af den første fredning, der blev fornyet i 1918, er Gammelmose området blevet mindre gennem årene, senest med tre hektar til udvidelsen af Motorvej 3.

Området blev genfredet i 2008 og i 2009 fik offentligheden begrænset adgang til mosen med ret til at færdes på særligt udvalgte stier. Mosen er det første stykke natur, som blev fredet i Danmark, og et af de første naturreservater i verden..

Uden for mosen, på den faste moræne, har skoven siden fredningen passet sig selv, men inde på den våde hængesæk er mosen og skoven nu i gang med en magtkamp, som træerne ser ud til at ville tabe i det lange løb. Når Birke- og andre træer bliver for store og tunge, synker de gennem hængesækken, vælter og bliver hurtigt ofre for det våde og sure miljø, og fortæret af mosset, som grådigt vokser op omkring og hen over stammerne, så der på få år blot er mos at se, hvor de væltede træer lå.

Mosen er et oplagt udflugtsmål, hvis man vil opleve et stykke uberørt natur med sjældne plantearter f.eks. Rosmarinlyng og den kødædende rundbladede soldug, mosebølle og den blå sommerfugl bølleblåfugl. Det anbefales dog at tage vandtæt fodtøj på, hvis turen går ud ad "den sumpede trampesti", hvor myggene også kan være en stor plage henover sommeren.

Mosen ejes af Videnskabsministeriet ved Københavns Universitet.

Historien

Oprindelig var Gammelmosen en typisk højmose, som blev udnyttet til tørvegravning. Mosen hørte til Bernstorff Gods, der var i kong Christian 8. besiddelse og da konge i 1844 besluttede at frede mosen, var en stor del af tørven gravet bort.

I løbet af det 18. århundrede svandt Danmarks skove ind grundet brændehugst, fældninger til tømmer og rydninger til græsning, og i begyndelsen af det 19. århundrede var træ en meget knap ressource. Derfor blev der gravet tørv i stor stil overalt i landet ikke mindst i omegnen af København.

Det spændende ved Gammelmosen er, at botanikere siden 1844 har fulgt vegetationens udvikling i området nøje, så vi i dag har en enestående dokumentation for, hvad der er sket i de forløbne år.

Heldigvis har vandstanden været rimelig høj, lige siden tørvegravningen ophørte. Det betød, at mosen i de første årtier var en åben, fladvandet sø. Efterhånden kom der store bevoksninger af tagrør, men der var også stadig tørvemos (sphagnum), kæruld og andre højmose planter i moseområdet.

Tørvemosset skabte dog et surt miljø, så tagrør og andre næringskrævende plantearter gradvis blev fortrængt, og i begyndelsen af det 20. århundrede var mosen helt overvokset af en tyk flydende måtte af planter, som bestod af tørvemos og højmose planter som kæruld, hedelyng, rosmarinlyng og tranebær.

I løbet af 1930erne og 1940erne begyndte træer at vandre ind på mosefladen, og i vore dage er hele mosen dækket af en åben skov. Træerne vandrede formentlig ind, fordi mosen blev påvirket af næringsstoffer fra omgivelserne og faldende vandstand.

Skal mosset vinde, så Gammelmosen igen kan fremstå som en rigtig, træløs højmose skal vandstanden hæves lidt.

Derfor tog Danmarks Naturfredningsforening i 2007 initiativ til en fornyet fredning, så vandstanden kunne genoprettes, højspændingsmasterne gennem mosen blev gravet ned i undergrunden og sikrede, at publikum kunne få mulighed for at opleve det unikke moseområde på egen hånd.