Jeg har fået til opgave at lave en plakat hvor jeg visser jeg har forstået og kan bruge design teorier og værktøjer vi har arbejdet med i undervisningen. Jeg har valgt at lave en plakat der fremhæver alvoren ved ikke at drikke nok vand.
Afsenderen er som man kan se sundhedsstyrelsen. De har observeret stigende dehydrering blandt befolkningen, og stadigt flere mennesker klager over hovedpiner. Budskabet er derfor at man skal huske at drikke vand. Hvis du drikker for lidt, eller kun drikker mælk eller øl, kan du være en del mere dehydreret end du tror. Sluk tørsten i vand, ikke alt det andet. Jeg har dog valgt ikke at skrive “sluk tørsten i vand, ikke øl” fordi så virker det pludselig som en anti- alkohol kampagne, og det er det ikke.
Jeg forestiller mig denne plakat kunne blive sat op i metrostationer, strøget, togstationer generelt og andre svært befærdede steder, så folk kan blive mindet om at drikke vand. Jeg forestiller mig mest den hænger de der svært befærdede steder i København. Steder hvor mange tusind mennesker bevæger sig igennem dagligt, så budskabet rammer utroligt mange med minimalt besvær. Jeg tror det er svært at opnå samme effekt i Roskilde. Der er ikke så mange proppede steder udover stationen og Ros Torv, men det er jo intet problem siden vores afsender ikke er baseret i Roskilde i modsætning til vores skole. Man ville selvfølgelig ikke miste noget på at hænge dem op i Roskilde, men jeg tror ikke de ville have den samme effekt som i København, hvor du så ville se dem flere gange bare på vej til arbejde, og hjem igen.
Målgruppen er bare normale mennesker. Der er ikke en specifik aldersgruppe in mind her. Den er tiltænkt pendlere, altså folk der tager offentligt på arbejde. Planen er at de ser dem flere gange i løbet af deres dag. Det kan godt være at de kun stopper og ser på den en enkelt gang eller to, men det er også nok. Bare de har kigget på den en enkelt gang, så hver gang de kommer forbi den, ved hvert stop med metroen, hver gang de skal skifte bus, ja selv hvis de cykler gennem byen bliver de underbevidst mindet om at drikke vand hver gang de kommer forbi den.
Jeg forestiller mig at de klare lyse farver fra vandet og den store, lidt aggressive overskrift fungerer som blikfang. Der er derefter meget lidt men fed og let læselig tekst som understøtter budskabet, og hele plakaten kan forstås på få sekunder. Med stor og fed tekst kan den også læses på afstand, fx hvis du ser den på perronen overfor, eller ud ad vinduet på toget mens du venter på det kører. Selv hvis du ser et busstoppested på den anden side af vejen kan man nok læse det.
Det kommer selvfølgelig an på hvor stort man printer den. Opgaven sagde A3 og det er stort. Nu har jeg ikke printet den så det lidt svært at se for sig helt hvor store bogstaverne er. Hvis det kommer i en af de der store plakatholdere på stationerne kan det nok godt være det ser lidt for insisterende eller overvældende ud. Men hvis det er A3 klistret på en gangtunnel ned til metroen eller lignende, tror jeg det er perfekt.
VIGTIGT: Denne plakat er IKKE udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Den er lavet udelukkende som et skoleprojekt, og er hverken lavet i samarbejde med eller godkendt af styrelsen. projektet har ingen intention om at promovere noget eller tjene penge.