Dexterne er super gode i naturen, de små robuste køer, græsser som en hybrid mellem en ko og en ged. De græsser ligeså meget op, som ned. De kan rydde, et hvert hindbærkrat.
Køerne er vigtige, for vores naturarealer og biodiversiten, når køerne går ude, laver de noget ravage og dynamik som giver levesteder til en masse dyr, insekter og planter.
Dexterne er en gammel race, fra Irland. Sagnet siger at Karry kvæget, gik langs kysten og her parrede de sig, med søløver og derved opstod Dexteren.
Vores mål, er at få nogle venlige og omgængelige køer, der kan klare sig på naturarealer og overholder racekriterierne for Dexter.
Vores køer bliver kåret, og muskelscannet som avlsredskab.
Vi tager, hvert år på dyrskuer, landsskuet er et must og bruges som vores sommerferie sammen med ko-pigerne.
Kødet fra Dexter er kort fibret og fint marmoreret, i muskelscanning kan vi se nogle ligge op mod wagu kød.
Kødet er smagfuldt og vinder i flere smagstest. Når dyrne bliver slagtet direkte fra græs bliver kødet naturligt mørkere og fedtet mere gulligt pga. beta karotin, som man kender fra gulerødder.
Dexter er små dyr og bøfferne er tilsvarende mindre, men med langt bedre spisekvalitet.